Sønderjyder deltog i massakrer mod civile i Belgien
I 1914 blev belgiske kvinder og børn dræbt og landsbyer brændt af. Nyt studie viser, at også sønderjyske soldater deltog i overgrebene.
henrettelser belgien første verdenskrig overgreb voldtægt danmarks rolle sønderjylland

Omkring 6.000 civile belgiere blev dræbt i voldsomme tyske overgreb i begyndelsen af Første Verdenskrig. Her er en henrettelse af civile i byen Blégny illustreret af den belgiske maler Évariste Carpentier. (Illustration: Évariste Carpentie / CC0 1.0)

Omkring 6.000 civile belgiere blev dræbt i voldsomme tyske overgreb i begyndelsen af Første Verdenskrig. Her er en henrettelse af civile i byen Blégny illustreret af den belgiske maler Évariste Carpentier. (Illustration: Évariste Carpentie / CC0 1.0)

I 1914 skyllede Første Verdenskrig ind over det europæiske kontinent, og fire års kaos af kugler, blod og skyttegravskrig var begyndt.  

På Vestfronten i Belgien var krigens begyndelse særlig blodig for civilbefolkningen, og tyske soldater stod bag en regulær bølge af drab og lemlæstelser af almindelige mennesker.

Et nyt studie viser, at sønderjyder i tysk krigstjeneste også deltog i de voldsomme overgreb, der i eftertiden er blevet kendt som ‘Voldtægten’ eller ‘Overgrebet’ mod Belgien.

»Den tyske hær begik en række krigsforbrydelser mod civilbefolkningen i Belgien. Civile belgiere blev slået ihjel ved massakrer, som også ramte kvinder og børn. Hele landsbyer blev brændt ned,« fortæller lektor og historiker Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitet.

Han står bag det nye studie, som omhandler det danske mindretal, der var tvunget til at deltage i tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig.

Mini-serie om sønderjyder i krig

I år fejres 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

I den anledning - og på baggrund af et nyt studie - dykker Videnskab.dk ned i sønderjydernes oplevelser, da de under Første Verdenskrig blev tvunget i tysk krigstjeneste.

Tidligere artikler i serien:

Ingen stak af, da tusindvis af sønderjyder blev tvunget i krig for Tyskland i 1914

Breve fra Første Verdenskrig afslører: Sønderjyske soldater »spillede danskerkortet«

»Flere tusinde sønderjyder til stede«

Ifølge det nye studie er det uvist, hvor mange sønderjyder der deltog i overgrebene mod civilbefolkningen i Belgien.

Men studiet påpeger, at »mange individer fra det danske mindretal blev involveret enten som gerningsmænd eller som tilskuere«.

»Der var flere tusinde sønderjyder til stede i Belgien. Deres enheder var placeret centralt de steder, hvor der blev begået overgreb. Man kan ikke sige, hvor mange dansksindede soldater, der konkret deltog i overgrebene, men man kan med sikkerhed slå fast, at de havde kendskab til, at de fandt sted,« fortæller Claus Bundgård Christensen.

Sønderjyder tvunget i krig

Ifølge professor Nils Arne Sørensen er det ikke almindeligt kendt, at dansksindede soldater var en del af forbrydelserne i Belgien.

»Det skyldes nok især, at de dansksprogede slesvigere var en meget lille gruppe i den tyske hær. Det er altså højst i et dansk eller slesvigsk perspektiv, at det er interessant, at der også deltog dansksprogede soldater fra Slesvig i ugerningerne,« siger Nils Arne Sørensen, som er professor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet og ikke har været en del af det nye studie.

Mange af soldaterne fra Slesvig var tvunget til at deltage i en krig, som, de ikke følte, var deres, fordi Slesvig - herunder det nuværende Sønderjylland - var kommet på tyske hænder efter Danmarks krigsnederlag i 1864.

Ifølge det nye studie var omkring 26.000 dansksindede soldater nødt til at gøre tjeneste i den tyske hær under Første Verdenskrig, heraf døde cirka 4.100 under krigen.

6.000 civile dræbt

Grusomhederne mod den belgiske civilbefolkning var værst i tiden efter, at den tyske hær krydsede grænsen til Belgien i sommeren 1914.

»Det er veldokumenteret, at cirka 6.000 civile blev dræbt af tyske tropper under fremrykningen i august 1914. Men samtidig peger forskningen på, at der ikke var tale om en overordnet eller bevidst tysk strategi.«

»I meget høj grad kan grusomhederne forklares med, at tyske tropper drog i krig med historier om franske guerillakrigere i den sidste fransk-tyske krig i 1870 og derfor ofte mistænkte civile for det værste,« fortæller professor Nils Arne Sørensen, som forsker i Første Verdenskrig.

'Friendly fire' blandt soldater

Historikere er i dag uenige om, hvad der helt præcist udløste forbrydelserne mod de civile belgiere. Men det ser ud til, at tyske soldater fejlagtigt fik en opfattelse af, at civile belgiere skød imod dem.

»Tyskerne troede, at civile belgiere skød dem, men det har efterfølgende vist sig, at det i mange tilfælde var tyske soldater, som uforvarende skød på hinanden - det man kalder ‘friendly fire’. Men rygterne om, at belgiske civile skød mod tyske soldater, førte til en meget hårdhændet og grusom behandling af civilbefolkningen,« fortæller historiker og forskningsleder ved Rigsarkivet Hans Schultz Hansen.

Historiske tekster brændt 

Et af de kendte angreb mod civilbefolkningen skete i den belgiske by Leuven 25. august 1914.

voldtægten af belgien overfaldet første verdenskrig danmarks rolle krigsforbrydelser

Tyske tropper brændte med vilje universitetsbibliotektet i den belgiske by Leuven i 1914. Det betød blandt andet, at 300.000 historiske bøger og manuskripter forsvandt i flammerne. (Foto: N.J. Boon / CC0 1.0)

Tyske tropper nedbrændte familiers hjem og skød flere end 200 civile borgere. Byens universitetsbibliotek med omkring 300.000 middelaldertekster blev også overhældt med brændstof og brændt ned.

»Biblioteket blev brændt ned som straf mod belgierne, fordi tyske soldater troede, at belgiske civile havde angrebet dem,« siger Claus Bundgård Christensen.

Danskere i Leuven

I sit studie har han blandt andet dokumenteret, at flere danskere var til stede ved angrebet på Leuven. Disse dansksindede soldater gjorde tjeneste i Reserveregiment 86 under 18. Division i den tyske hær, og de var blevet sendt til Leuven i august 1914.

»Pludselig udbrød der skyderi i byen. Det er fortsat uvist, hvem der igangsatte kampene, men resultatet blev en bølge af vold og ødelæggelse. En af soldaterne, som var involveret, var Iver Clausen, der gjorde tjeneste i divisionsstaben.«

»I sine erindringer påstår han, at soldaterne blev beskudt fra kældre og tage. Indbyggerne i de bygninger, hvorfra soldaterne antog, at de blev beskudt, blev slæbt ud på gaden og dræbt, herunder kvinder og børn,« lyder det i det nye studie.

Studiet nævner også et andet eksempel på en dansksindet soldat, Jørgen Christensen, som i sine erindringer ikke vil gå i detaljer med sine oplevelser i Leuven, men blot nævner, at »en forfærdelig strafhandling« blev begået i byen.

Mistillid mod civile

henrettelser belgien første verdenskrig overgreb voldtægt danmarks rolle sønderjylland

'The rape of Belgium' (Voldtægten af Belgien) var et udtryk, som blev brugt i amerikansk krigspropaganda. Den voldsomme propaganda kom efter Første Verdenskrig til at skygge for det faktum, at der rent faktisk havde foregået massakrer mod civile belgiere. Læs mere i boksen under artiklen. (Propaganda-artikel fra 1917 fra New York Tribune. Foto: ukendt / CC0 1.0)

Det nye studie bygger på en gennemgang af flere end 9.000 breve skrevet på dansk af soldater, som var udsendt i tysk krigstjeneste. Dagbøger, dokumenter og erindringer skrevet af soldaterne indgår også som kildemateriale.

De dansksindede soldaters dagbøger vidner i høj grad om rygter og mistillid mod de belgiske civile - i hvert fald i begyndelsen af krigen.

»Inden de rykkede ind på belgisk jord, var soldaterne gentagne gange blevet informeret om påståede angreb fra civile. Et eksempel kan ses i en dagbog skrevet af Hans Holt fra Regiment 84, som skrev, at den civile befolkning havde dræbt 70 sovende soldater,« lyder det i studiet.

'Svin' er en del af krig

Når soldaterne skriver om overgreb mod civile i deres dagbøger, breve og erindringer, bruger de ifølge Claus Bundgård Christensen ikke deres danske identitet til at distancere sig fra de tyske troppers overgreb mod civile.

Derimod bliver overgrebene typisk beskrevet i »undskyldende termer som et aspekt, der tilhører de grimme sider af krig,« lyder Christensens analyse.

Ifølge Nils Arne Sørensen findes der da også talrige andre eksempler i verdenshistorien på, at »overgreb mod civile omtrent per definition er krigens følgesvend«.

»Det er historien fuld af eksempler på, og i ‘overbegrebet mod Belgien’ indgår også sådanne eksempler, hvor mænd under våben opfører sig som noget, der kun kan kaldes svin,« siger Nils Arne Sørensen.

Versaillestraktaten

Versaillestraktaten var en fredsaftale, som blev pålagt Tyskland af sejrherrerne efter Første Verdenskrig.

Aftalen blev underskrevet i 1919 - for Tysklands vedkommende under protest.

Som følge af traktaten måtte Tyskland bl.a. afstå Alsace-Lorraine til Frankrig, Eupen og Malmédy til Belgien og flere områder til Polen.

Et andet resultat af traktaten var folkeafstemninger, som bl.a. førte til, at Nordslesvig (Sønderjylland) blev afstået til Danmark.

Kilde: Den Store Danske

Krigsforbrydelser i Belgien

Da tyske tropper begik deres overgreb mod civilbefolkningen i 1914, var begrebet ‘krigsforbrydelser’ endnu ikke opfundet. Men både Claus Bundgård Christensen og Nils Arne Sørensen mener, at der var tale om krigsforbrydelser mod de belgiske civile.

»Selve begrebet ‘krigsforbrydelse’ er et af de mange ord, som Første Verdenskrig skabte. Sejrherrerne indskrev i Versailles-traktaten, at den tyske kejser og tysk militær skulle retsforfølges for krigsforbrydelser.«

»Efter sejrherrernes opfattelse var dét, der foregik i Belgien og Nordfrankrig, klart en krigsforbrydelse, og det vil vi også kalde det i dag,« siger Nils Arne Sørensen.

Han tilføjer, at de værste krigsforbrydelser under Første Verdenskrig blev begået af Osmannerriget - et rige med centrum i det nuværende Tyrkiet - hvor mindst en million armenske indbyggere blev dræbt.

Bedre forhold til civile

Den store mistillid og volden mod belgiske civile drev relativt hurtigt over, og det nye studie fortæller, at dansksindede soldater generelt fik et bedre forhold til de belgiske civile i løbet af krigen.

»Allerede i 1914 begynder voldsbølgen i Belgien at dale, og den ebber ud i løbet af 1915. Situationen normaliseres, og de dansksindede soldater begynder at omtale den belgiske civilbefolkning mere positivt end tidligere,« fortæller Claus Bundgård Christensen.

Hans nye studie har ikke som hovedformål at dokumentere dansksindede soldaters deltagelse i forbrydelserne. Derimod analyserer han, hvordan det påvirkede den nationale identitet blandt dansksindede soldater at deltage i krigen på tysk side.

Sønderjyder i krig

Danmark var neutral under Første Verdenskrig (1914-1918) - og derfor blev ingen danske soldater sendt i krig.

Ved krigens udbrud i 1914 hørte det nuværende Sønderjylland imidlertid som en del af Slesvig under Tyskland.

Derfor var sønderjyderne tvunget til at aftjene tysk værnepligt.

26.000 dansksindede soldater var ifølge det nye studie indrulleret i tysk krigstjeneste, heraf døde cirka 4.100 dansksindede soldater.

Danmark havde tabt Slesvig (og de to andre hertugdømmer Holsten og Lauenborg) ved et krigsnederlag mod Tyskland (Preussen) i 1864.

Kilde: War in History

Mindre 'danskhed' i Belgien 

Som tidligere beskrevet i en artikel på Videnskab.dk viser studiet, at soldaterne brugte deres danske identitet meget aktivt, når de blev sendt til fronten i Frankrig.

De dansksindede soldater talte ligefrem om at ‘spille danskerkortet’ for at vække franske civiles sympati og få dem til at forstå, at de ‘blot’ var danskere, som var tvunget til at deltage i fjendens hær.

»I Belgien brugte de dansksindede soldater ikke deres danske identitet lige så aktivt som i Frankrig. Det anstrengte forhold til civilbefolkningen betød, at de mere opfattede sig selv som en del af den tyske hær og et tysk fællesskab frem for at fremhæve deres egen danske identitet,« fortæller Claus Bundgård Christensen.

I en kommende artikel på Videnskab.dk kan du læse mere om, hvordan det påvirkede de dansksindede soldater at være sendt i krig på Østfronten - og hvordan soldaterne i høj grad så ned på den russiske civilbefolkning.

 
Propagandakrig skyggede for historien om tyske overgreb

Tyske tropper på parade i den belgiske by Bruxelles i 1914. Billedet er fra den tyske publikation 'Der Krieg 1914-19 in Wort und Bild' fra 1919. (Foto: ukendt / CC0 1.0)

Historierne om tyskernes voldsomme angreb mod belgiske kvinder og børn kom i løbet af Første Verdenskrig til at indgå i en regulær propagandakrig.

»Historier om tyske overgreb - først og fremmest drab, men også lemlæstelser og voldtægter - på civile i Belgien og Nordfrankrig bredte sig hurtigt i medierne hos Tysklands modstandere. Det førte til en veritabel propagandakrig mellem krigens parter,« fortæller professor Nils Arne Sørensen.

De voldsomme påstande, som kom frem i løbet af propagandakrigen, kom efterfølgende til at skygge for sandheden om de tyske overgreb. Efter Første Verdenskrigs afslutning endte mange nemlig med at tro, at historierne om overgreb på civilbefolkningen var ren propaganda, fortæller Nils Arne Sørensen.

»Der opstod en udbredt opfattelse af, at grusomhederne var opdigtede. Den opfattelse er i dag godt og grundigt punkteret efter grundige historiske undersøgelser – først og fremmest af britiske John Horne og Alan Kramer,« siger Nils Arne Sørensen.

Han henviser til bogen ‘The German War Atrocities 1914: A history of denial’ fra 2001, hvor de to britiske forskere og historikere John Horne og Alan Kramer dokumenterer de tyske troppers forbrydelser mod civile.

Visse hændelser beskrevet af Horne og Kramer er siden blevet betvivlet af den tyske historiker Gunter Spraul, men trods historikernes uenigheder om visse omstændigheder er der i dag ingen tvivl om, at den tyske invasion af Belgien medførte omfattende overgreb og drab på civile.

Bag om det nye studie: Hvornår er man dansksindet soldat?

Det nye studie har analyseret flere end 9.000 breve og dagbøger fra dansksindede soldater i tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig.

Formålet er at undersøge, hvad den danske identitet betød for soldaterne i den tyske krigsmaskine.

Men spørgsmålet er, hvornår man var ‘dansksindet’?

For mange mennesker i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland var spørgsmålet om national identitet et flydende begreb.

»Vi tænker ofte, at national identitet er noget, vi har og er født med: ‘Jeg er dansker’ og ‘du er tysker’. Men vores nationalitet kan forandre sig over et liv, og selvom jeg måske engang var dansksindet, kan jeg ende med at være tysksindet,« siger Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitet.

»Man kan for eksempel være dansksindet og gifte sig ind i en tysksindet familie. Vi kender også eksempler på soldater, som oprindeligt var tysksindede, men ender som dansksindede og går meget ind i den dansksindede sag.«

På den måde er national identitet en kompliceret størrelse i grænseområdet. Ifølge Bundgård Christensen kan beboerne i grænselandet groft sagt inddeles i tre kategorier:

  • De dansksindede.

  • De tysksindede.

  • De ‘blakkede’, som var et nedsættende udtryk, man i samtiden brugte til at betegne folk, som var nationalt indifferente og ikke bekendte sig til en bestemt nationalitet.

Skriftsproget er en rettesnor for soldaternes identitet

I det nye studie tager Claus Bundgård Christensen udgangspunkt i skriftsproget i sit forsøg på at indkredse, hvilke soldater der var dansksindede. 

»Sproget er en kompliceret størrelse på grænsen mellem Danmark og Tyskland, og man kunne sagtens være dansksindet og tale tysk eller omvendt. Til gengæld er skriftsproget en bedre rettesnor for, om man var dansk- eller tysksindet,« siger han.

Skriftsproget er ifølge Claus Bundgård Christensen en bedre rettesnor for soldaternes nationale identitet end talesproget, fordi det blev forbudt at undervise på dansk i skolerne syd for grænsen efter 1864.

»I de tyske folkeskoler brugte man ikke dansk, så der lærte folk ikke at skrive dansk. Det var et naturligt valg fra tysk side. Det handlede om at fortyske området,« siger Claus Bundgård Christensen. 

Det danske mindretal organiserede sig imidlertid i foreninger, og her kunne børn af dansksindede familier lære at skrive på dansk.

»Så når soldaterne skriver hjem på dansk, er det et udtryk for et aktivt, politisk valg forstået på den måde, at man som barn har lært at skrive dansk. Det er en indikator for, at man kommer fra et dansksindet miljø, og derfor kan man med rimelighed sige, at breve skrevet på dansk kommer fra dansksindede soldater,« siger Claus Bundgård Christensen.

I løbet af Første Verdenskrig blev det forbudt for de dansksindede soldater at skrive hjem på dansk, men kontrollen med brevene var meget løs, og mange fortsatte med at skrive på dansk. 

»Den tyske militær-censur var ikke så striks, så du kunne skrive mere eller mindre, hvad du ville. Derfor er brevene en rigtig god kilde, fordi soldaterne kan skrive nogenlunde, hvad der passer dem. Deres tyske overordnede kan alligevel ikke forstå brevene,« siger han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.