Smart plov gjorde Nordeuropa rigt
Velstand og vækst blev flyttet fra Sydeuropa til Nordeuropa på grund af ny teknologi: En plov, der kunne vende den tunge, fede lerjord. Ny forskning viser, hvordan det gik til.

Verden blev forandret, da en plov, der kunne pløje dybt og vende selv tung lerjord, blev opfundet i Middelalderen.

Vor tids nye teknologi, databaser, bruges til at dokumentere, hvordan den nye plov skabte velstand i Nordeuropa. Væbnet med kolossale datamængder er forskere med støtte fra Det Frie Forskningsråd i gang med at dokumentere, hvordan et lille teknologispring dengang vendte op og ned på fordelingen af velstand i Europa.

Da dybdeploven blev opfundet, kunne områder med lerjord udnyttes, og lerjorden var mere frugtbar end de lettere jordtyper. Det gav velstand og skabte bogstavelig talt grobund for økonomisk vækst og byer - især i Nordeuropa.

Fede tider med fed jord i nord

Løs, mere sandet og tør jord findes mest i det sydlige Europa, hvor landbruget klarede sig fint med den tidligste velfungerende plov – kaldet en 'ard'.  Denne type plov var dog ikke god til at pløje de tungere nordligere, lerholdige jorde. Derfor var det helt op til den tidligere Middelalder mod syd, at der var vækst og velstand med byer, der voksede.

»Den dybe plov vendte op og ned på landbruget og indtægtsforholdene i Europa. Pludselig blev marker med tunge, fede og fugtige lerjorde dem, der gav de største udbytter. Økonomien disse steder blev bedre, og derfor voksede større byer med flere mennesker og mere handel op i nærheden. Dybdeploven satte gang i en positiv spiral i nye områder,« fortæller professor, cand. polit. Thomas Barnebeck Andersen fra Syddansk Universitet.

Sammen med lektor Peter Sandholt Jensen og ph.d.-studerende Christian Skovsgaard undersøger han, hvordan – og om – det især var dybdeploven, der ændrede verden i den tidlige Middelalder fra omkring år 900 til 1300.

Ulemper bliver til fordele med nye opfindelser

Den landbrugsmæssige revolution medførte langt større udbytter og mere effektiv drift end tidligere. Nogle historikere mener, at hovedårsagen til denne revolution - hvor økonomiske vækstcentre samtidig flyttede fra syd til i nord i Europa - var opfindelsen af dybdeploven. 

»Stigbøjlen er et andet eksempel på en lille, men afgørende opfindelse fra Middelalderen. Den førte til, at krigere kunne sidde stabilt på en hest og overføre hestens kraft til for eksempel en lanse. Det ændrede krigsførelsen,« siger Thomas Barnebeck Andersen og fortsætter:

»De, som først tog denne ny teknologi i brug, kom ofte ud som sejrherrer.  Den samme gevinst gav dybdeploven regioner, der tidligere var jordmæssigt besværlige at dyrke.«

Historikeren Lynn White Jr. lancerede teorien om dybdeploven i en bog fra 1962. Han var dog fremme med denne og andre utraditionelle hypoteser allerede omkring 2. verdenskrig. Hypoteser om hvordan tilsyneladende små, nye teknologier pludselig har påvirket den økonomiske udvikling og vækst massivt, og derfor også flyttede rundt på, hvor magten blev centreret, og byer voksede.

Rå datamængder skal afdække landbrugsrevolutionen

Historikere finder typisk deres viden og opstiller hypoteser ved at gå i dybden med udvalgt, kvalitativt kildemateriale.

I modsætning hertil arbejder det danske projekt med enorme mængder data, der holdes op mod hinanden.

»Teorien om dybdeploven er aldrig blevet afprøvet på den måde, vi nu er i færd med. Vi kombinerer kvantitativt en masse facts og databaser. Det gør, at vi mere præcist kan udelukke andre påvirkninger end dybdeploven, og samtidig kan vi tage jordbundsforhold, vækstcentre, geologi, klima og meget andet relevant i betragtning til at støtte eller afvise vores hypotese,« fortæller Thomas Barnebeck Andersen.

De danske forskere arbejder - enkelt beskrevet - ud fra geografihypotesen, der siger, at et geografisk forhold (for eksempel tung lerjord) bliver en fordel, når en ny teknologi som dybdeploven bliver tilgængelig.

»Vi fokuserer først og fremmest på én afgørende teknologisk nyskabelse som udgangspunkt til at forklare de store forskydninger af vækstcentrene i Europa,« siger Thomas Barnebeck Andersen.

Vidt forskellige data relateres til dybdeploven

Fakta

Dybdeplovens betydning under lup
Forskere forsøger at bevise eller afvise tesen om dybdeplovens store betydning for væksten i Europa.

Thomas Barnebeck Andersen, cand.polit. og professor ved Syddansk Universitet, har sammen med lektor Peter Sandholt Jensen og ph.d.-studerende Christian Skovsgaard fået 971.000 kroner i støtte fra Det Frie Forskningsråd til projektet.

Det danske forskningsprojekt kombinerer analyser af enorme mængder data og registrering af eksempelvis jordtyper, geologi, geografi, historiske kilder, klima, økonomisk udvikling og befolkningstilvækst og sætter det hele i forhold til dybdeplovens introduktion i de forskellige regioner i Europa.

'Dybdeplov-tesen' tog de tre forskere fat på at efterprøve i 2011. De foreløbige resultater synes at understøtte deres teorier om dybdeplovens enorme betydning.

Det, der skaber grobund for projektet, er igen ny teknologi – nu i form af databaser og avanceret it-software, der gør det muligt at holde resultaterne op mod hinanden.

»Vi taler om meget stor kvantitet af data, som vi inddrager fra vidt forskellige database,«, siger Thomas Barnebeck Andersen.

Økonometri: Den økonomiske forskningstilgang

GIS-baseret økonometri kalder mange denne avancerede form for forskning med økonomi og udvikling som udgangspunkt.

»Denne type forskning er først blevet mulig inden for de seneste 10 år med nye, avancerede it-programmer og samkøring af en masse administrative og naturvidenskabelige data. Vi bruger blandt andet den europæiske regionsopdeling, kaldet NUTs, og GIS-informationer fra et geografisk informationssystem,« fortæller Thomas Barnebeck Andersen.

Der er mange faktorer at holde styr på for at komme ind til kernen af betydningen af dybdeplovens indtog som ny teknologi.

Første skridt er grundlæggende at finde ud af, hvordan jordtyperne er fordelt i de forskellige regioner - som der er 270 af i Europa ifølge de GIS-matrixer, der er lagt hen over landskabet. GIS giver et grundbillede af de geografiske jordbundsforhold.

Lerjord er første pejlemærke

»Luvisol i jorden er det stof, vi går efter, og som sporingsdatabaserne bruger. Lerjord kaldes luvisol i fagsproget,« siger Thomas Barnebeck Andersen.

Når de luvisol-rige jorde er blevet sporet, melder de næste ukendte parametre sig til projektet:

• Hvor præcis findes de luvisol-fattige jorder, så udviklingen her i den tidlige Middelalder kan holdes op mod de luvisol-rige?

• Hvor lå de økonomisk stærke centre – før dybdeploven og efter?

• Hvordan og hvornår voksede bycentrene og befolkningstallet?

• Hvilke kan andre faktorer – herunder andre nye teknologier, politiske og historiske faktorer - have spillet ind på centrenes op- eller nedgang?

• Hvad siger skriftlige kilder?

Timing af nye teknologier spiller stor rolle

Nogle nye teknologiers præcise udformning og design kan være af stor betydning på ét tidspunkt og ligegyldigt på andre. Thomas Barnebeck Andersen nævner flymotorer som eksempel.

»For propelfly var det ikke så afgørende, hvor der lå aktive vulkaner, og om de sendte aske op i himmelrummet. Men med nutidens teknologi, jetmotorerne, er det helt afgørende at have styr på vulkaners aktivitet,« påpeger han.

Lige så vigtigt er det blevet i nutidens computerstyrede samfund at vide, hvor der sker mest lynaktivitet, og hvor der kommer flest nedslag – i forhold til hvor der placeres sårbar og avanceret computerteknologi.

»Blot ganske små udsving i strømforsyningen kan ødelægge utroligt meget it-mæssigt og lave kludder i alle de systemer i verden, som de styrer. Tidligere betød lidt udsving ikke det store,« siger professor Thomas Barnebeck Andersen fra Syddansk Universitet.

Fakta

Anden forskning
Historikeren, som lancerede dybdeplov-teorien i bogen 'Medival Technology and Social Change' er Lynn White Jr. Bogen udkom på Oxford University Library i 1962.

Forsker og forfatter Jared Diamond (UCLA, Californien) har udgivet bogen 'Gun, Germs and Steel', som er oversat til 'Vejen til verden af i dag'.

Jared Diamond har også skrevet 'Den tredje chimpanse', som han modtog Pulitzerprisen for i 1998. Han kombinerer teser om økonomisk vækst med ny teknologi, geografi, klima mm.

Plovens historie

Ploven har siden oldtiden været betragtet som det vigtigste landbrugsredskab. En pind, der bare kradsede i jordoverfladen, var den første plov.

Omkring det 4. årtusinde f.Kr. udvikledes arden, der var udstyret med en 'tand', så jorden bedre løsnede sig. Arden blev trukket af okser og kunne ikke vende jorden.

Det kunne muldfjælsploven, som der er fundet rester af fra 200 år e.Kr. Den gjorde det dog ikke særligt effektivt.

I den tidlige Middelalder kom den tunge hjulplov, også kaldet dybdeploven, der var lavet næsten helt af træ. Fremskridtet ved hjulploven var samspillet mellem langjernet (furekniven), som skærer et lodret snit, det vandrette plovskær, som underskærer furen, og muldpladen (muldfjælen), som vender den fritskårne fure. Det betød, at næringsstoffer kunne komme op til overfladen, og ukrudt fik sværere ved at fæstne sig i plovfurerne.

Hurtige kinesere

Kineserne var hurtigt fremme med en jernplov, der endda kunne vende jorden. Omkring år 85 e.Kr. brugte kineserne plove, der kunne lave flere furer samtidig. Det gav lige rækker af afgrøder, der var nemme at luge.

Hjulploven blev udbredt i Europa med okser eller heste som trækkraft og anvendtes i Danmark indtil omkring 1860.

Da var den blevet helt afløst af svingploven, der blev udviklet i Flandern i 1700-tallet. Med sin svungne muldfjæl kunne den pløje dybere og mere effektivt.

Vores nutidige traktortrukne plov er en videreudvikling af svingploven.

Kilde: Den Store Danske og Wikipedia.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.