Smalfilmfotograf deltog i flere forbrydelser
Den danske antisemit Paul Hennig havde i 1943 en afgørende rolle i, at det lykkedes tyskerne at deportere et lille antal jøder. Men det var ikke den eneste forbrydelse, som smalfilmfotografen gjorde sig skyldig i.

Paul Hennig var ikke kun involveret i interneringen af danske jøder i Horserød-lejren. Han var også med til at opløse en modstandsgruppe - den såkaldte Lyngbygruppe. (Stilbillede fra Horserødfilmen. Fotograf: Paul Hennig)

Videnskab.dk viser i dag en gammel smalfilm, som af en historiker bliver betegnet som et sensationelt fund.

Manden bag smalfilmen af jødedeportationen i 1943 var engang kendt som en af Danmarks mest berygtede nazister.

Paul Hennig var medlem af partiet Dansk Antijødisk Liga og var en fremtrædende skribent i bladet ’Kamptegnet’, som var en dansk pendant til det tyske antisemitiske blad ’Der Stürmer’.

Efter besættelsen blev han idømt livsvarigt fængsel.

Paul Hennig var nemlig ikke kun central for propagandaen mod jøderne.

Han deltog også aktivt i forsøget på at arrestere og deportere de danske jøder, og han var medvirkende til, at en modstandsgruppe, som hjalp jøder over Øresund, blev infiltreret og opløst. Fem medlemmer blev arresteret.

»Paul Hennig var virkelig central i forhold til forfølgelsen af jøderne i Danmark. Det er min vurdering, at det ikke var ubetydeligt, at Gestapo havde en med, som havde lokalt kendskab,« siger historiker på Dansk Jødisk Museum Sofie Lene Bak, som er leder af forskningsprojektet af ’Danske jøders krigsoplevelser 1943-45’.

Hun fortæller, at Paul Hennig i kraft af sin research til artiklerne på ’Kamptegnet’ havde et helt særligt kendskab til det dansk jødiske miljø, da bladet gik meget op i at hænge navngivne danske jøder ud.

’Kamptegnet’ udstillede eksempelvis hver uge et par, hvor den ene var af jødisk afstamning, den anden  ikke-jødisk og kaldte det for ’Ugens raceskændsel’.

Paul Hennig kunne derfor hjælpe Gestapo med at finde frem til de danske jøder. Det gjorde han og blev i 1949 idømt livsvarigt fængsel for det.

Udarbejdede liste over jøder

En af de forbrydelser, som Paul Hennig deltog i, var et røveri mod Dansk Mosaisk Troessamfund i august 1943, hvor han sammen med Gestapo beslaglagde troessamfundets medlemsfortegnelse.

Medlemsfortegnelsen, Hennigs kendskab til det dansk-jødiske miljø og hans kontakter til stikkere dannede alt sammen et grundlag for, at han kunne udarbejde en omfattende liste over jøder i Danmark, som Gestapo gjorde brug af, da de i oktober 1943 forsøgte at arrestere og deportere danske jøder.

Jøder blev interneret i Horserød

Fakta

Paul Hennig var i 1942 blevet hvervet af Waffen SS, og i september 1943 blev han tilknyttet Gestapos jødeafdeling.

Kilde: Sofie Lene Bak

De fleste danske jøder slap dog væk ved en storstilet redningsaktion i oktober 1943, hvor danskere hjalp jøder over Øresund til sikkerhed i Sverige.

En aktion som Danmark sidenhen er blevet hædret for verden over.

Fem procent af de danske jøder nåede dog ikke at flygte og blev bl.a. interneret i Horserødlejren, før de blev sendt videre til koncentrationslejre.

Paul Hennig var til stede i Horserødlejren, hvor han brugte lejligheden til at filme en hjemmelavet antijødisk propagandafilm.

»Filmen kom aldrig i omløb, for nu fik han ret travlt,« fortæller Sofie Lene Bak.

Antisemit infiltrerede modstandsgruppe

Paul Hennig var blandt andet med på troppeskibet Wartheland, som fragtede danske jøder videre til Tyskland.

Historikeren fortæller, at Paul Hennig også fik held til at infiltrere en modstandsgruppe, den såkaldte Lyngbygruppe, som havde transporteret jøder over Øresund ved Humlebæk og Nivå. Fem medlemmer af gruppen blev arresteret og flere måtte flygte til Sverige.

Efter det var Paul Hennig en jaget mand. Modstandsfolk gjorde flere forsøg på at likvidere ham. I første omgang gav Gestapo ham mere civilt kontorarbejde. Men Paul Hennig måtte i 1944 tage ophold i Frøslevlejren for at søge beskyttelse sammen med andre, som var i samme båd.

Krigen sluttede og Paul Hennig stod nu over en anklage om blandt andet stikkeri. Han blev dømt til døden ved byretten i 1947. Dommen blev omstødt til en straf på livstid i 1949.

Paul Hennig blev løsladt i 1956. Han levede sit liv i stilhed, indtil han døde i 1986.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker