Skoleforskere efter nye tal: Vi er nødt til at ændre folkeskolereformen
13 december 2018

Da folkeskolereformen blev indført i 2014, var det med store håb for fremtiden:

Eleverne skulle bliver dygtigere ved hjælp af blandet andet længere skoledage og understøttende undervisning med mere motion.

Men efter tre skoleår må man nu indse, at folkeskolereformen ikke har hjulpet eleverne til at nå de mål, der blev sat for dem.

Sådan lyder det i en artikel i Jyllands-Posten.

Et nyt sæt såkaldte følgeforskningsrapporter, der undersøger, hvordan reformen har virket, er blevet udgivet i dag,

De viser blandt andet, at der ikke er flere timer med to lærere, at færre lærere tilrettelægger undervisningen til enkelte elever, og at de ikke får mere motion.

Samtidig er karaktergennemsnittet ikke steget, dansk er ikke forbedret, men der er en lille fremgang i matematik på nogle klassetrin.

De resultater betyder, at man er nødt til at lave en ny reform eller lave den anden om, lyder det fra to forskere i dagens Jyllands-Posten.

En af dem, Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, er med i gruppen, der kigger på følgeforskningen og var med til at lave den oprindelige reform.

»Skolereformen har ikke nået sine mål. Om det skal være en revolution eller en tilpasning, skal jeg ikke gøre mig klog på – men man skal i hvert fald reagere på, at man ikke kan se en udvikling i børnenes faglige niveau, og at man også i følgeforskningen nu på fjerde år ser vanskeligheder i forhold til at gennemføre reformens elementer,« siger han til Jyllands-Posten.

sj 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.