Januar er en barsk måned for de fleste. Det er blevet rigtigt mørkt, og julelysene letter ikke stemningen længere. Du er tilbage på arbejde, og der er lang tid til den næste ferie.

Du har lige tilbragt det meste af tiden i selskab med familien. Det har konsekvenser. 

Advokater har det sværere end de fleste, når de vender tilbage til arbejdet efter juleferien. Der ligger nemlig stakkevis af skilsmissebegæringer og venter. Der er så mange ægtepar, som søger professionel hjælp efter julen, at advokaterne kalder den første arbejdsmandag i det nye år for skilsmissemandagen.

Advokaterne tilskriver den pludselige stigning af skilsmissebegæringer en udløsning af den anspændthed, som en midlertidig jule-våbenhvile for familiens skyld har forårsaget.

Det er dog tvivlsomt om advokater, eller for den sags skyld deres klienter, ved, hvor længe dette fænomen har stået på.

Skilsmissejanuar er en tendens fra det 14. århundrede

Da de første online tal er fra 2008, kunne det ligne en forholdsvis ny udviklingstendens. Dog viser min seneste research af den middelalderlige kirkedomstol i York, at det samme mønster var gældende så langt tilbage som det 14. århundrede.

Ved kirkedomstolen i York, som havde myndigheden til at håndhæve eller ophæve ægteskaber, blev en tredjedel af alle sagsanlæg påbegyndt i januar måned.

Så middelalderens advokater var lige så bekendte med januars myldretid som deres nutidige kollegaer. Dette på trods af at de ægteskabelige stridigheder, de hjalp med at løse, var af en ganske anden karakter.

Ægteskabet i middelalderen var svært at ophæve

Det var utroligt let at indgå ægteskab i middelalderen. En mand og en kvinde behøvede kun at sige 'Jeg gifter mig med dig' til hinanden. Der var hverken brug for en præst eller vidner. De talte ord viede dem foran Gud. Men at komme ud af det igen var straks sværere.

I modsætning til i dag kunne man ikke lade sig skille i juridisk forstand; man var nødsaget til at få ægteskabet omstødt eller annulleret. Hvad Gud har forenet, må mennesket ikke skille ad.

Så stridende ægtepar var nødsagede til at overbevise domstolen, at de allerede var gift med en anden, eller at de aldrig havde indvilliget til ægteskabet overhovedet.

De fleste kendte udmærket til ægteskabslovgivningen, og i mange tilfælde står det klart, at både de og domstolene deltog i en omstændig vildledelse for at tillade ægtepar enten at lade sig skille eller gifte.

Dette åbenlyse bedrag betød, at domstolen var nødt til håndhæve ægteskabet i de fleste tilfælde.

Kun i de mest ekstreme tilfælde af vold i hjemmet trådte kirkedomstolen til som en slags hårdhændet ægteskabsrådgiver. I første omgang ved at forsøge at forsone de stridende parter, og, hvis det ikke lykkedes, ved at bevillige ægtefællerne ret til at bo i adskilte husstande – men ikke ret til at indlede seksuelle forhold til nogen. Domstolen skaffede også ægtefællebidrag til hustruen.

Hvorfor bliver folk skilt i januar?

Så hvorfor forekom denne skilsmissebølge i januar? Var middelalderens jul lige så stressende som vores? Blev presset fra familien i julehøjtiden for meget for datidens ægtepar?

Måske, men dengang havde det faktisk mere at gøre med de to årlige cyklusser, der dominerede livet i middelalderen. Kirkeårets gang, hvor december måned var utrolig travl, og landbrugsårets gang.

Domstolenes sommerferie begyndte i slutningen af juli, og efterfølgende var der i august og de tre første uger i september meget få sagsanlæg. Kun akutte sager blev hørt af særligt sammenkaldte domstole. Den sidste uge i september og oktober måned steg mængden af sagsanlæg til 16 procent af det samlede årlige antal.

Men efter det, døde al juridisk aktivitet hen. Fra år 1300 til år 1500 blev der ikke indledt et eneste sagsanlæg i november måned i York. Domstolen samledes i denne måned, så ved første øjekast er den totale mangel på sagsanlæg forbløffende.
Men tages landbrugs årets gang i betragtning, bliver det mere forståeligt. November var en krævende måned med slagtning, røgning og saltning som forberedelse på vinteren.
Det var også en tid med mange festligheder, hvor man drak, og tog for sig af de letfordærvelige og fede slags kød fra de nyslagtede dyr, før disse blev uspiselige.

De færreste har tid til vedligeholdelse af husholdningen i januar

Alt det sene efterårsarbejde, og festligheder kombineret med julehøjtiden, efterlod ikke meget tid til overvejelsen af juridiske anliggender. Om efteråret rejste de tilsynsførende, advokaterne og dommerne ved middelalderens kirkedomstol ofte fra byerne for at hjælpe til hos deres egne familier på landet.

Ulig deres nutidige kollegaer var de desuden præster og måtte derfor balancere deres tid ved domstolene med deres liturgiske pligter i adventstiden.

Så når januar måned ankom, måtte både procederende parter og deres repræsentanter deltage i en lavine af juridiske uoverensstemmelser.

På baggrund af dette er det nok ironisk, at de fleste middelalderkalendere viser bonden travlt optaget af at reparere husholdningsartikler og hegn i januar måned.

Optegnelser fra domstolen i York viser i hvert fald, at ligesom i dag er den lystige familieaktivitet 'hegns-reparation' det sidste, der tænkes på lige efter jul.

Frederik Pedersen hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos theconversation.com