Skeletter afslører dansk indvandring i England længe før vikingerne
40 procent af DNA’et blandt nutidens englændere stammer ifølge et nyt studie fra en »storstilet« indvandring fra Danmark og andre nordeuropæiske lande.
Dansk indvandring i England længe før vikingerne

Det nye studie har undersøgt DNA fra 460 skeletter, som blev begravet i perioden 200-1300 e.v.t. Her ses udgravningen af tre kvinder i Oakington nær Cambridge i England. (Foto: Nature)

Det nye studie har undersøgt DNA fra 460 skeletter, som blev begravet i perioden 200-1300 e.v.t. Her ses udgravningen af tre kvinder i Oakington nær Cambridge i England. (Foto: Nature)

Vikingerne er berømte for deres erobringer og rejselyst - ikke mindst i England, hvor de lykkedes med at få kongemagten med Svend Tveskæg i 1013.

Men allerede længe før vikingerne kom på banen (cirka 800-1050), drog folk fra det nuværende Danmark, Tyskland og Holland på en »storstilet« udvandring mod vest og bosatte sig i England, viser et nyt DNA-studie.

Faktisk var der langt flere folk fra Danmark, som flyttede vestpå til et nyt liv i England, i århundrederne før vikingetiden, lyder det fra forskerne.

»Vi konkluderer, at det meste af den dansk-relaterede herkomst, som vi ser i nutidens englændere - i gennemsnit omkring 40 procent, alt afhængig af regionen - kom til England allerede i den angelsaksiske periode, mens der kun er et mindre bidrag fra vikingetiden,« siger studiets førsteforfatter, Joscha Gretzinger, fra det tyske Max Planck Institut for Videnskaber for Menneskets Historie til Videnskab.dk.

Længe før vikingerne

Med andre ord anslår studiet, at gennemsnitligt 40 procent af nulevende englænderes DNA stammer fra bølgen af indvandring, som formentlig kom fra Danmark, Nordtyskland og Holland i den angelsaksiske periode fra 410-1066 e.v.t.

»De fleste har hørt, at vikingerne bosatte sig i England. Men her kan man vise, at der har været migration i stor skala længe før vikingetiden – helt tilbage til 300-400 tallet. Det er virkelig spændende,« siger Hanna Dahlström, arkæolog ved Københavns Museum og medforfatter til det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Studiet ramler ned i en mangeårig debat blandt historikere og arkæologer, som har været uenige om, hvor mange mennesker der egentlig rejste til England i den angelsaksiske periode.

Flyt musen henover tidslinjen, og følg danske vikingers rejse til England. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen/Lise Brix)

Farefuld rejse

Migrationen skete, i en tid hvor en tur over havet mod England var en farefuld og vanskelig rejse, og tidligere har arkæologer haft svært ved at tro på, at der vitterligt var tale om en stor bølge af indvandring, fortæller arkæolog Kristian Kristiansen

»I mange år har man diskuteret, om det kun var en lille elite, som slog sig ned i England, eller om der var tale om en egentlig folkevandring,« siger Kristian Kristiansen, som er professor i arkæologi ved Göteborgs Universitet, men ikke har været en del af det nye studie.

»Nu har vi de kolde fakta, som nærmest peger på en egentlig kolonisering. Det var både bønder, krigere og konger, som slog sig ned i England.«

Fra romere til angelsaksere

Indvandringen til England skete i en turbulent tid.

Landet havde i knap 400 år været under romernes herredømme, men i år 410 forlod romerne pludselig England, da stort set alle tropper blev kaldt hjem til Italien for at beskytte Romerriget mod voldsomme angreb.

Dermed stod porten åben for at gribe magten, og en ny æra - den angelsaksiske periode - kunne begynde.

Angelsakserne var en gruppe af germanske stammer – anglerne og sakserne – som fik navn fra deres hjemstavn; Angel og Sachsen i Nordtyskland.

De nyankomne migranter i England kom imidlertid ikke kun fra det nuværende Nordtyskland, men også fra Danmark, Holland og øvrige områder omkring Nordsøen, viser det nye studie.

DNA fra skeletter

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Studiet analyserer DNA fra 460 mennesker, som døde i perioden mellem år 200 til 1300 e.v.t. og som kom fra England, Irland, Tyskland, Danmark og Holland.

Studiet inddrager desuden DNA-data fra tidligere forskning, som omhandler mere end 4.000 fortidige europæere og 10.000 nutidige europæere.

Historisk stor migration

»Vores studie giver en stærk evidens for en migration i stor skala i perioden mellem det femte og niende århundrede. Begravede mennesker fra disse århundreder nedstammer gennemsnitligt 75 procent fra det nuværende Holland, Nordtyskland og Danmark,« skriver en af studiets hovedforfattere, Stephan Schiffels fra Max Planck Instituttet i Tyskland, til Videnskab.dk.

Han påpeger, at en migration af så stor skala »ikke er sket på noget andet tidspunkt« i Englands historie i de seneste 4.500 år.

Den løbende strøm af migranter i England medbragte store omvæltninger for sproget, arkitekturen, landbruget og kulturen på de britiske øer.

»Det er på grund af angelsakserne, at man taler engelsk i dag og ikke længere taler keltisk i England. Men studiet giver også en forklaring på, hvorfor man stadig taler keltisk i Irland, Skotland og Wales. Her nåede angelsakserne ikke rigtig til,« siger den danske arkæolog Kristian Kristiansen.

Dansk indvandring i England længe før vikingerne

'Danskere' bosatte sig i England længe før vikingerne. »Så da vikingerne senere kommer til England og kæmper med angelsakserne, er det i virkeligheden deres gamle slægtninge, som de kæmper mod,« siger arkæolog Kristian Kristiansen. (Foto: Shutterstock)

Jyderne i England

På trods af angelsaksernes store, kulturelle indflydelse i England har det været til stor debat blandt forskere, hvor mange mennesker der reelt flyttede til England i den angelsaksiske periode.

Der findes kun få skriftlige kilder til perioden. En af dem - ’En kirkelig historie om det engelske folk’ - blev nedfældet af den engelske munk Bede omkring år 731. Bede skriver, at anglerne, sakserne og ’jyderne’ (engelsk ’Jutes’) var blandt de tre største stammer, som bosatte sig i England.

’Jyderne’ er senere blevet fortolket som folk fra Jylland i det nuværende Danmark, og Bede skriver blandt andet, at jyderne slog sig ned i Kent, sydøst for det nuværende London. Men fund af genstande fra datidens Kent tyder nærmere på fransk eller sydtysk indflydelse i området – ikke på dansk.

Spor i nutidens englændere.

Studiet estimerer, hvilke genetiske spor indvandringen har sat sig i nutidens englændere:

  • Gennemsnitligt 40 procent af DNA’et blandt nutidens englændere kan formentlig tilskrives indvandringen fra Holland, Tyskland og Danmark i den angelsaksiske periode.
  • Gennemsnitligt 20-40 procent af DNA’et blandt nutidens englændere kommer formentlig fra Frankrig eller Belgien.

» Det er stadig uklart, om denne yderligere herkomst, som relaterer sig til jernalderens Frankrig, skyldes nogle få enkeltstående migrationsbegivenheder, såsom den normanniske erobring af England (1066, red.), eller om det var resultatet af århundreder lang mobilitet over Den Engelske Kanal,« siger hovedforfatter Stephan Schiffels.

En elite eller folkevandring?

Den slags »uoverensstemmelser mellem arkæologiske optegnelser og historiske fortællinger« har ifølge det nye studie været brugt til at afvise ideen om en massiv migration til England.

I stedet blev det den »foretrukne teoretiske holdning for mange arkæologer fra 1960’erne og fremefter,« at det kun var en mindre elitegruppe, som flyttede til England.

Andre arkæologer har derimod været overbeviste om, at der ikke kun var tale om indflydelse fra en lille elite-gruppe, men derimod en større bølge af indvandring i England i den angelsaksiske periode.

»Der har været to modeller, og man har ikke kunnet blive enige, for arkæologien har ikke givet mulighed for at drage sikre konklusioner. Men nu viser genetikken fuldstændig klart, at der var tale om en meget omfattende migration,« siger arkæolog Kristian Kristiansen, som har beskæftiget sig med DNA-forskning gennem et mangeårigt samarbejde med DNA-forsker Eske Willerslev.

DNA fra skeletter

Studiet bygger både på arkæologiske fund og på analyser af gammelt DNA, som er blevet trukket ud af knogler fra 460 mennesker, som døde i perioden mellem år 200 til 1300 e.v.t.

278 af disse mennesker var begravet i England, mens resten kom fra det nordvestlige Europa. Københavns Museum har eksempelvis har bidraget med 16 skeletter fra 1000-1200-tallets København.

»Vi kan se, at migrationen til England involverede både kvinder og mænd, og at de fra begyndelsen må have blandet sig med den lokale, ’britiske’ befolkning,« fortæller Stephan Schiffels, som er forskningsgruppeleder indenfor populationsgenetik ved afdelingen for arkæologenetik på Max Planck Instituttet til Videnskab.dk.

»For eksempel kunne vi rekonstruere et stamtræ i en familie fra kontinentet (indvandrere eller efterkommere af indvandrere, red.), som blev giftet med en lokal og producerede blandede børn,« tilføjer han.

Dansk indvandring i England længe før vikingerne

Kvinden her blev fundet under udgravningen af St. Clemens kirkegård i København i 2008 og levede i tidlig middelalder. Hun er en ud af 16 skeletter fra Københavns Museum, som indgår i det nye studie. (Foto: Københavns Museum)

Etnisk adskillelse?

Det er imidlertid ikke alle steder, at forskerne ser tegn på, at de nytilkomne blandede sig og fik børn med de lokale englændere.

»Andre steder, såsom Apple Down i West Sussex, blev folk med immigrant- og lokal herkomst begravet separat på kirkegården. Måske er det tegn på en grad af social adskillelse på dette sted,« siger Duncan Sayer, arkæolog ved University of Central Lancashire og en af hovedforfatterne bag studiet.

Netop studiets evne til at integrere arkæologiske data i de genetiske resultater høster ros fra DNA-forsker Ellen Røyrvik, som selv har forsket i indvandring i fortidens England.

Dansk indvandring i England længe før vikingerne

Forskerne har i det nye studie rekonstrueret et stamtræ på 13 individer fra en gravplads i Buckland ved Dover i England. Studiet viser, hvordan en 'lokal' englænder er blevet integreret i en indvandrerfamilie. Firkanter betegner mænd, cirkler kvinder. (Illustration: Nature)

'Imponerende studie'

»Det er et vældigt imponerende og grundigt studie,« siger Ellen Røyrvik, som er DNA-forsker ved Folkehelseinstituttet i Norge, men ikke har været involveret i det nye studie.

»Tidligere har et af problemerne ved at kigge på gammelt DNA været, at man kun havde DNA fra få individer. Men nu begynder man at få bedre og bedre data fra mange mennesker. Så det var netop sådan et studie, som dette, man havde gået og håbet på.«

Hun har selv været med til at kortlægge historiske indvandringer i England ud fra nulevende englænderes DNA, og hun påpeger, at de nye resultater passer udmærket med fundene derfra.

Danmark forbundet med England

Arkæolog Kristian Kristiansen er også begejstret for det nye studie, men han undrer sig over, at studiet ikke refererer til en berømt grav, kaldet Sutton Hoo, fra 600-700-tallets England.

»Det er en fantastisk smuk og rig grav, og den har sine nærmeste paralleller i grave fra Skandinavien. Det kunne ligeså godt være en dansk-svensk konge, som ligger i graven i England,« siger Kristian Kristiansen.

»Graven viser, at der var tætte forbindelser mellem Danmark og England, og at kongeslægterne var tæt forbundne i perioden,«tilføjer han.

Vikinger kæmpede mod egne slægtninge

For at bakke sin pointe op henviser han også til et berømt angelsaksisk heltekvad, kaldet Beovulfkvadet, som blev nedfældet i England på et tidspunkt mellem år 975 og 1025.

»Beovulfkvadet handler om Danmarks ældste konger, men der er nærmest ingen i Danmark, som kender det, for det blev overleveret i England hos angelsakserne. Angelsakserne kunne skrive fortællingen ned, før vi kunne gøre det i Danmark, men historien er i virkeligheden mere dansk end engelsk,« siger Kristian Kristiansen.

Dermed understøtter Beovulfkvadet ifølge Kristian Kristiansen historien om den massive indvandring i England ved at være endnu et bevis på, at England og det nuværende Danmark var tæt forbundne i den angelsaksiske periode.

»Så da vikingerne senere kommer til England og kæmper med angelsakserne er det i virkeligheden deres gamle slægtninge, som de kæmper mod,« påpeger han.

Beowulfkvadet

Beowulfkvadet er nedskrevet af en ukendt person - her ses den første side. (Foto: Wikimedia Commons)

Strid om vikinger i England

Som tidligere beskrevet på Videnskab.dk har der også været stor strid blandt forskerne om, hvor mange mennesker der flyttede til England i vikingetiden.

I et studie fra 2016 regner Ellen Røyvik og hendes kollega sig frem til, at det var omkring 20-35.000 danske vikinger, som drog vestover og bosatte sig i England – men tallet er usikkert og omdiskuteret.

Forskerne bag det nye studie vil da heller ikke komme med konkrete bud på, hvor mange vikinger der rejste til England, ligesom de heller ikke har nogen bud på, hvor mange mennesker fra Danmark eller de øvrige Nordeuropæiske lande, som bosatte sig i England i den angelsaksiske periode – studiet kan blot udlede at indvandringen til England skete i »stor skala«.

Hovedforfatter Stephan Schiffels påpeger, at det vil kræve en helt anden form for matematisk modellering at komme med estimater af størrelsesordenen, end hvad studiet bringer på banen.

»Så desværre efterlader vores studie stadig dette spørgsmål ubesvaret,« slutter han.

Indvandrerkvinder begravet med flere smykker

Gravgods fra en grav i Issendorf, Tyskland, som indgår i det nye studie. (Foto: Landesmuseum Hannover)

Forskerne bag det nye studie finder ingen forskel på, hvordan mænd blev begravet i den angelsaksiske periode – uanset om de havde lokale aner eller indvandrerbaggrund.

Det samme gælder imidlertid ikke kvinder:

»Vi finder at kvinder med immigrantbaggrund oftere blev begravet med smykker såsom brocher end kvinder af lokal oprindelse. Det tyder på, at det kan have været vigtigt – i hvert fald for nogle aspekter af livet og døden i samfundet – hvorvidt man havde lokal eller immigrantbaggrund,« siger studiets hovedforfatter Stephan Schiffels til Videnskab.dk

Han påpeger, at deres etniske oprindelse måske kan have spillet ind på kvindernes status i samfundet eller måske var der blot forskel på den rituelle praksis ved begravelsen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk