Skandinaver er de mest ur-europæiske
Forskere har kortlagt et 37.000 år gammelt genom, som sætter europæernes historie i et nyt lys. Det viser blandt andet, at nulevende skandinaver er tættest på de allerførste mennesker i Europa.

Professor og leder af Center for GeoGenetik Eske Willerslev har netop fundet ud af, at et 37.000 år gammelt genom fra et russisk skelet viser os, at de tidligste mennesker i Europa faktisk er vores forfædre. (Foto: Mikal Schlosser)

Danske forskere har sammen med et internationalt forskerhold kortlagt arvematerialet (genomet) fra et 37.000 år gammelt skelet af en mand fundet i Kostenki i Rusland.

Kortlæggelsen kaster et helt nyt lys på, hvem vi er som europæere, fortæller professor Eske Willerslev, leder af Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, som har været med til at lave det nye studie.

»Genetisk set er det en europæer - han er tættere på nulevende europæere end på nogen andre mennesker i verden, og det betyder, at nogle af de allertidligste mennesker i Europa faktisk er vores forfædre,« siger Eske Willerslev og fortsætter:

»Han er faktisk tættere på danskere, svenskere, finner og russere end franskmænd, spaniere og tyskere, så man kan faktisk sige, at vi er mere ur-europæiske.«

Se et interview med Eske Willerslev om det nye fund i videoen her:

Video: Center for GenGenetik, Københavns Universitet

Vindue på 8.000 år

De nye resultater viser også, at den europæiske mand er den hidtil ældste person, som genetisk set repræsenterer en adskilt linje fra forfædrene til nutidens asiater, og dét er afgørende for at datere en af historiens vigtigste begivenheder.

»Vi kan nu direkte datere splittiden mellem asiater og europæere,« siger professor Rasmus Nielsen fra Københavns Universitet og University of California, Berkeley i USA, som har deltaget i studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Han peger på, at Kostenki-genomet sætter en streg i sandet for 37.000 år siden, hvor linjerne må være opdelt, mens et 45.000 år gammelt genom fra Ust' Ishim i Sibirien, der blot blev offentliggjort for 14 dage siden, sætter grænsen i den anden retning.

De sidste to uger har dermed givet svar på et af de store spørgsmål i menneskets historie, så man nu har et vindue på kun 8.000 år, hvor forskerne ved, at europæere og asiater splittede op.

Bryder med det hidtidige billede

Den største overraskelse er dog den kontinuitet af vores nutidige aner til Kostenki-manden i den dybe istid.

Vores historie går dermed helt tilbage til de første jæger-samlere ankom for ca. 50.000 år siden til Europa, mødte neandertalerne og jagtede mammut og andet storvildt.

Fakta

I Skt. Petersborg i Rusland er de gamle zarer's enorme Hermitage palads i dag indrettet til et fantastisk museum: Peter den Store museum for antropologi og etnografi. Samlingen huser over 2 millioner genstande, og kommer man om bag selve udstillingerne, venter der et meget usædvanligt syn.

»Det er helt ekstremt - du vader simpelthen gennem lange gange med menneskekranier og skeletter hængende i snore,« siger professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet.

Samlingen er et skatkammer for forskere i menneskets historie, og Willerslev besøgte museet i sommers for at tage prøver fra et 37.000 år gammelt skelet af en mand fundet i Kostenki i Rusland.

Siden forvandlede vores forfædre landskabet med husdyr, agerbrug, byer og imperier, og de forandrede sig også selv og blev lysere i huden frem til i dag.

Hele den historie er afspejlet i vores nutidige genetiske sammensætning, og det er blevet brugt til at rekonstruere historien ved at 'spole tiden baglæns' og forklare, hvordan billedet i dag kan opstå.

Men med arvematerialet fra den 37.000 år gamle mand fra Kostenki kan Willerslev og kolleger for første gang tage et meget stort skridt direkte tilbage i europæernes genetiske fortid, og dér finder forskerne de samme genetiske komponenter, man også ser i nutidens europæere inklusiv gener fra agerbrugere, som man først mente kom ind for 8.000 år siden.

»Det vil sige, at al den genetiske mangfoldighed, vi prøver at forklare, i virkeligheden har været der fra starten og ikke er dannet på den måde, vi har troet,« siger Willerslev.

Fundet gør ifølge Willerslev op med hele den måde, forskerne har beskrevet europæernes oprindelse, hvor europæernes rige genetiske mangfoldighed ses som et resultat af skiftende indvandringsbølger af folk, der genetisk har udviklet sig isoleret.

Bryder med fremtrædende studie

Senest i et studie fra september ledet af professorerne Johannes Krause ved Eberhard Karls Universität Tübingen, Tyskland, og David Reich ved Harvard University, USA, som viste, at nulevende europæere må stamme fra mindst tre adskilte befolkningsgrupper.

David Reich anerkender, at det nye genom er vigtigt, men er ikke overbevist om, at historien nu ændres så voldsomt.

»Det er skønt at have genomet fra Kostenki, og det er vigtigt og interessant, at de finder en grad af kontinuitet fra den population, Konstenki repæsenterer frem til nutidens europæere,« siger David Reich.

»Men det er en ret vidtrækkende konklusion om, hvordan vores historie har forløbet på baggrund af en enkelt statistisk test eller to. Det er spændende, hvis det er sandt, men jeg havde gerne set yderligere analyser af genomet for at være overbevist.«

Ekstremt vigtigt, hvis det er sandt

Willerslev og Nielsen medgiver, at man kan teste mere, men siger, at de er ret overbeviste om, at det holder.

Den svenske evolutionsforsker Pontus Skoglund ved Harvard University, som ikke har deltaget i hverken Willerslevs nye studie eller Reichs studie fra september finder det også ret overbevisende.

Her ses en rekonstruktion af manden fra Kostenki. Rekonstruktionen er udført af M.M. Gerasimov.

»Det vil være interessant at se det testet lidt mere, og vi har som felt brug for at fordøje det. Men det ser ud, som om det kan være sandt, og i givet fald er det ekstremt vigtigt,« siger Skoglund.

Hvis studiet holder, vil det nemlig give et helt nyt billede af vores europæiske oprindelse.

Meta-befolkning med 'nabo-sex'

Fra at se vores forfædre som adskilte populationer, der udvikledes i afgrænsede områder og fik børn med sig selv og sine egne, ser Willerslev nu et billede af én stor meta-population.

Til forskel fra en population, der er defineret som, 'at alle kan have sex med alle', består en meta-population af flere populationer, der har sex med naboerne.

Gennem naboernes naboer er hele meta-populationen forbundet og består af mennesker, der overordnet genetisk set ligner hinanden meget, men også har deres egne unikke ting.

»Det har været et kæmpe komplekst netværk, og ikke de her separate udspaltninger som lever i lang tids isolation, og så møder hinanden igen ved store folkevandringer,« siger Willerslev.

Han mener, at europæerne har været en enorm metapopulation, der har strakt sig over Europa, Mellemøsten og Centralasien og peger på, at man kan følge den genetiske kontinuitet hele vejen fra Kostenki-genomet over jæger-samlere for 25.000 år siden i Sibirien til jæger-samlere og agerbrugere for 7-8.000 år siden i Spanien, Luxembourg og Sverige, frem til europæere i dag.

Arkæologisk fund støtter det nye billede

Billedet af en tidlig metapopulation støttes også af arkæologiske fund.

»Spørger man mine kolleger vil nogen blive meget overraskede, mens andre vil sige, at det vidste vi da allerede,« siger arkæologen Marta Mirazon Lahr ved University of Cambridge, England, der også har deltaget i studiet.

Hun peger på, at de smukke figurer og stenredskaber, man har fundet i Kostenki, ligner genstande fra samme tid hele vejen fra Portugal til Sibirien, og det samme ser man med kulturgenstandene i den Gravettien-kultur, der følger bagefter.

De fossile genomer komplicerer billedet

Hun er begejstret for, hvordan genetikken i disse år giver helt nye indsigter i historien, men peger også på, at det går så stærkt med nye fossile genomer, at billedet hurtigt kan ændres igen.

Udgravningen af Kostenki-fossilerne foregik i 1954. Her ses lederen af ekspeditionen A.N. Rogachev (til venstre) og udgraveren M.M. Gerasimov (til højre). (Foto: Peter the Great Museum of Anthropology and Ethnography)

»Jeg tror, historien bliver endnu mere forvirrende, inden det bliver klart,« siger Marta Mirazon Lahr.

Det kan professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard ved Aarhus Universitet godt genkende.

»For 10 år siden var det utroligt nemt, der kunne man at tegne vores historie fra Afrika ud i verden med 4-5 pile, i dag går de her pile på kryds og tværs,« siger Kjærgaard.

Han peger på, at en af studiets konklusioner er, at vores forfædre ikke var de klare velafgrænsede befolkningsgrupper, som vi næsten pr. automatik søger at dele dem op i, men derimod havde sex og fik børn, hvor de mødtes.

»De folk har ikke respekteret vores pæne og velordnede ideer om, at man skal tilhøre bestemte grupper,« siger Kjærgaard.

»Men vi har i virkeligheden projiceret vores ideer eller ideologi tilbage på historien, så vi får det billede af os selv, som vi gerne ville have som en bestemt gruppe eller nationalitet.«

Skandinaver er mest ur-europæere

Han er med i et projekt, der skal kortlægge de sidste 500 år af danskernes genetiske historie, og Kostenki-genomet kan hjælpe med at sætte det ind i en større kontekst.

Det viser sig, at skandinaver faktisk er de nulevende folk, som Kostenki er tættest på, og derfor kan man sige, at vi i Skandinavien er de mest ur-europæiske. Men samtidig viser genomet, at alle de europæiske komponenter, inklusive dem fra Mellemøsten, allerede var til stede med de første europæere.

Så fra et genetisk synspunkt giver det ikke mening at tale om danskerne som et afgrænset folk.

»Det er en illusion,« siger Kjærgaard.

På Hermitage-museet, hvor Kostenki-manden i dag bor, venter andre skeletter på, at forskerne læser deres og vores historie. De fleste er fra historiske folk, der blev samlet ind, længe før verden blev globalisteret - og det gør dem til en sand guldgrube.

»Du har muligheden for at studere forskellige folkeslag, fra før de virkelig blev opblandet med europæere, som de fleste er i dag,« siger Willerslev.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.