Skal det være ulovligt at sprede falske historier om coronavacciner?
Internettet flyder over med vaccine-fejlinformation, som kan koste menneskeliv. Men at stramme lovgivningen kan måske gøre mere skade end gavn.
Fake news corona some

Hvis vi kriminaliserer vaccine-misinformation på nettet, kan det gøre modstandere af coronavaccinerne endnu mere mistroiske overfor systemet, mener forsker i vaccineskepsis. (Foto: Shutterstock)

Hvis vi kriminaliserer vaccine-misinformation på nettet, kan det gøre modstandere af coronavaccinerne endnu mere mistroiske overfor systemet, mener forsker i vaccineskepsis. (Foto: Shutterstock)

Du logger på Facebook, og det første, der møder dit blik, er et opslag fra en chokeret kvinde.

»Oh my god, de har lige fundet min tante død! Hun var en af sygeplejerskerne, der fik coronavaccinen i dag,« står der i opslaget.

Netop den besked mødte mange Facebook-brugere i december sidste år, hvor historien om den døde sygeplejerske fra Alabama spredte sig som en steppebrand online. Se bare herherher og her.

Men sundhedsmyndighederne i Alabama fastslog kort tid efter, at ingen af delstatens sygeplejersker var døde efter at være blevet vaccineret. Historien var det pure opspind.

Løgne som denne får nu forskere til at diskutere, om det skal gøres ulovligt at sprede falske historier om coronavacciner.

»Vi bør overveje at kriminalisere mennesker, der med vilje skader andre gennem falsk information. Friheden til debat og til at tillade offentligheden at rejse legitime vaccinebekymringer bør ikke strækkes til at forårsage ondsindet skade,« mener sociologen Melinda Mills, der er professor ved Oxford University.

Hun rejser spørgsmålet i det videnskabelige tidsskrift BMJ, hvor en finsk forsker er lodret uenig.

»Der er ingen tvivl om, at verden ville være et bedre sted uden misinformation, eller at det ville være i offentlighedens interesse, at anti-vaccine-misinformation ikke eksisterede. Men skal det være ulovligt? Nej,« skriver Jonas Sivelä, der er seniorforsker ved Finnish Institute for Health and Welfare.

I denne artikel tager vi de to forskeres argumenter op til debat, og en dansk forsker i vaccinemodstand giver også sit besyv med.

En verdensomspændende sundhedstrussel

Hvis mange takker nej til coronavacciner, vil det koste mange menneskeliv. Det er i sig selv grund nok til, at det skal være ulovligt at sprede falske vaccinehistorier med vilje, mener Melinda Mills.

For det er og bliver skadeligt at dele falske vaccinehistorier, uanset om man deler dem velvidende, at de er falske, eller om man deler dem i god tro.  

»Begge dele kan højne betænkelighederne overfor vacciner, hvilket Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har angivet som en af de ti største sundhedstrusler. Og konsekvenserne er virkelige. Selvom mæslingevaccinen reddede 23 millioner liv, er misinformation blevet koblet til sygdommens genopståen,« skriver Melinda Mills, institutleder ved Leverhulme Centre for Demographic Science.

Selvom historien har vist, at falsk information kan svække opbakningen til vacciner, er det endnu usikkert, hvor stor skade de falske historier om coronavaccinerne reelt har gjort på danskernes vilje til at lade sig vaccinere.

»Vaccinemodstand er ikke et problem, hvis den er tilstrækkeligt lille. Dansk forskning peger på, at omkring 80 procent er villige til at blive vaccineret, og det er nok til at opnå flokimmunitet. Men det er klart, at desinformation kan øge gruppen af folk, der ikke vil vaccineres, og spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere det,« lyder det fra Thomas Søbirk Petersen, der forsker i medicinsk etik, retsfilosofi og vaccineskepsis på Roskilde Universitet.

Dansk plejehjemspersonale takker nej til vacciner

Selvom der i Danmark er høj og stigende tilslutning til coronavaccinerne, tyder en rundspørge fra TV 2 fra januar på, at plejehjemspersonale i mange kommuner i første omgang har sagt nej tak til at blive vaccineret. 74 af de 98 kommuner har besvaret rundspørgen.Hver femte kommune oplyser, at mindst 15 procent af de ansatte på plejecentrene har valgt ikke at blive vaccineret. 

Kilde: Mange plejehjemsansatte siger nej til vaccine, og det kan få alvorlige konsekvenser, TV2

Forbud er vand på skeptikernes mølle

Jonas Sivelä er grundlæggende imod at gøre vaccineløgne ulovlige, fordi det ville være et brud på vores demokratiske ret til at ytre os.

Og der er ifølge ham også en anden vigtig årsag til, at et forbud mod falske vaccinehistorier er en dårlig ide.

»Anti-vaccine-desinformation, konspirationsteorier og fake news kan ofte betragtes som modnarrativer – udtryk for modstand. Det kan være født ud af mistro til myndigheder og institutioner og er udtryk for modstand mod dominerende ideologier og regler,« skriver Jonas Sivelä og fortsætter: 

»Lovgivning, som kan blive opfattet som en kriminalisering af retten til at udtrykke legitime bekymringer eller stille spørgsmål, ville bare skabe endnu mere misinformation.« 

Med andre ord kan det give vaccineskeptikere et godt argument for, hvorfor de bør være mistroiske overfor myndighederne, hvis deres bekymringer bliver lukket ned med lovgivning – »det er vand på skeptikernes mølle,« som Thomas Søbirk Petersen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC udtrykker det. 

Selvom der ikke er nogen tvivl om, at det er moralsk forkert at sprede falske vaccinehistorier på nettet, fordi det kan betyde, at nogen får COVID-19 og dør af det, er Thomas Søbirk Petersen imod at gøre det ulovligt.

Sundhedsstyrelsen skal blive skarpere på SoMe

Der er mange andre værktøjer end juridisk straf, som vi ikke har gjort brug af fuldt ud. Det er hovedårsagen til, at Thomas Søbirk Petersen ikke mener, at vi bør bekæmpe falske vaccinehistorier med lovgivning.

»Vi kan uddanne hinanden helt fra folkeskolen, hvor eleverne bør lære mere om kildekritik. Jeg mener også, at myndigheder som Sundhedsstyrelsen skal blive bedre til at bruge sociale medier, så de kan få flere likes og views. De bør lave historier, som folk kan identificere sig med, i stedet for bare at bruge tal og diagrammer,« siger han.

Siden 2018 har den tyske stat pålagt sociale medier i Tyskland at fjerne hadtale og falsk information indenfor 24 timer. Ellers venter der dem en klækkelig bøde på op til 300 millioner kroner. Der mener Thomas Søbirk Petersen dog ikke, at vi skal hen.

»Hvis vi har for rigide regler, rydder det alt for meget ud i folks holdninger,« siger han.

Tysklands lov er netop blevet anklaget for at rydde alt for meget ud i opslag på sociale medier. Ifølge Human Rights Watch har loven fået sociale medier til at fjerne for meget indhold fra sociale medier og på den måde svække ytringsfriheden.

Hvorfor er vi bange for vacciner?

Mennesker er dårlige til at reagere på statistisk information, såsom at vaccinebivirkninger rammer en meget lille del af befolkningen. Ofte vægter vi følelsesladet information, såsom detaljerede historier om folk, der er blevet skade af vacciner, højere. Det kaldes affekt-bias.

Kilde: ”Vaccineskepsis, forældreautonomi og ytringsfrihed”, Politica, 2018

Fortæl brugere, hvor troværdige opslag er 

Et af de forslag til lovgivning, Melinda Mills kommer med, er at få sociale medier til at lave et certificeringssystem, der måler, hvor pålideligt indholdet er. For eksempel ud fra, hvor lette kilderne er at spore, om der er åbenlyse interessekonflikter, og om indholdet er uetisk.

»Det synes jeg er en rigtig god ide. De sidste ti år har der været meget fokus på, om læger er i lommen på medicinalindustrien, og der har været en rigtig positiv udvikling, så man nu som medicinforsker skal angive interessekonflikter. På samme måder kan man sætte regler fra statslig side, der pålægger sociale medier at deklarere deres indhold,« siger Thomas Søbirk Petersen.

Problemet med at regulere sociale medier på den måde er, at de ikke ses som udgivere på linje med radio, tv og aviser. 

»Det kan godt være, at de sociale medier vil svare igen med, at de ikke er udgivere, men de er også reklamesøjler. Der er i forvejen meget indhold, de sociale medier selv fjerner, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan staten sætte ind med krav – dog ikke med bøder som i Tyskland,« mener Thomas Søbirk Petersen. 

Vi risikerer at kvæle sund debat

Der er flere forskellige grunde til, at folk deler deres vaccineskepsis på sociale medier. 

Det kan være virksomheder, der spreder fejlinformation om vacciner med vilje for at sælge deres produkter, men det kan også være privatpersoner, som har ægte bekymringer omkring vaccinen. Ved at straffe deling af falske vaccinehistorier risikerer vi at straffe tvivlere, mener Jonas Sivelä.

»Hvis vi ikke tager folks bekymringer i betragtning og i stedet kvæler relevante diskussioner, vil det bare resultere i en øget mistro på den lange bane – og en øgning af misinformationen,« skriver han.

Thomas Søbirk Petersen er enig i, at de forskellige typer af misinformation gør det svært at lave en overordnet straf for at dele falske vaccinehistorier. 

»Misinformation er, når du spreder information, der er forkert, i god tro. Desinformation er mere moralsk problematisk, fordi man spreder misinformationen med vilje – for eksempel kan der være en økonomisk fordel,« siger han. 

Indtil videre har Frankrig, Tyskland, Malaysia, Rusland og Singapore lavet forskellige love, der skal forhindre spredningen af falske nyheder og sundheds-desinformation. Danmark har dog ingen særlov, der regulerer indholdet på sociale medier. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.