Skænderier om penge øger risikoen for skilsmisse
Det er værre at skændes om penge end om husarbejde eller svigerforældre, hvis du vil have, at dit ægteskab skal vare livet ud.

Skænderier om økonomi er mere intense, hårdere i sproget og varer længere end andre diskussioner, siger forskeren bag studiet. (Foto: Colourbox)

Skænderier om økonomi er mere intense, hårdere i sproget og varer længere end andre diskussioner, siger forskeren bag studiet. (Foto: Colourbox)

Amerikanske forskere har brugt data fra en stor befolkningsundersøgelse, kaldet National Survey of Families and Households, til at se på, hvad par, der bliver skilt, skændes mest om.

Resultatet viste, at skænderier om penge var klart de værste for ægteskabet:

Et par, der skændtes om økonomi næsten hver dag, havde faktisk cirka 70 procent større risiko for at ende op som skilt, end par, som aldrig skændtes om økonomi.

»Vi kontrollerede for indtægt, gæld og formue, og resultaterne viste, at det ikke har noget at sige, hvor meget du tjener eller hvor rig, du er,« siger Sonya Britt, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

»Skænderier om penge er den vigtigste faktor, som forudsiger skilsmisse, fordi det er noget, der sker i alle samfundslag.«

Læs også: Nygifte pars skænderier afslører senere skilsmisse

4.500 deltagere blev spurgt

Undersøgelsen blev gennemført over tre runder, men forskerne har kun brugt tal fra de første to omgange.

Over 4.500 par blev spurgt ud om fem almindelige skænderi-temaer, og forskerne så på dataene for at se, om nogle af dem var stærkere knyttet til afsluttede ægteskab end andre.

De fire andre skænderitemaer handlede om: 

  1. Sex
  2. Pligter i hjemmet
  3. Hvor meget tid parret bruger sammen
  4. Svigerforældre

Skænderier om penge er mere hidsige

Sonya Britt mener, at skænderier om penge er anderledes end skænderier om for eksempel svigerforældrene, og at der er en grund til, at penge-skænderier så ofte fortæller, om et forhold er i gang med at gå i opløsning.

Skænderierne er mere intense, man bruger stærkere sprog mod hinanden, og skænderierne varer længere. Desuden tager det længere tid at glemme dem, siger Sonya Britt i pressemeddelelsen.

I den nationale undersøgelse blev deltagerne også spurgt om, hvordan de skændtes om de forskellige konfliktområder. Det viste sig, at pengeskænderier langt oftere var hidsigt mundhuggeri med stærke følelser, end de var rolige diskussioner.

Kvinder lægger mere vægt på økonomi end mænd

Studiet viser desuden, at par, som allerede fra et tidligt stadie skændes meget om økonomi, har en større risiko for at gå fra hinanden.

I undersøgelsen har forskere set på fire skænderitemaer, som kan have en sammenhæng med skilsmisse. De fire temaer var økonomi, sex, huslige pligter og svigerfamilie. (Foto: Colourbox)

I Norge ville sådanne par måske aldrig ende med at blive gift i det hele taget, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra TNS Gallup i Norge, omtalt i Dagens Næringsliv.

Den viser, at vi er overraskende traditionelle i vores syn på potentielle partners økonomi. For eksempel vil hele tre ud af fire kvinder foretrække at afslutte et forhold med en mand, hvis han ikke betaler for sin egen del af de fælles aktiviteter.

Kun under halvdelen af mændene ville tænke det samme.

Generelt synes kvinder at være mere tilbøjelige til at lægge vægt på økonomi, når de vælger en partner, end mænd er, viser tallene i undersøgelsen.

Den største bommert, du kan gøre – uanset om du er mand eller kvinde – er at skjule gæld. Hele 87 procent af kvinderne og 74 procent af mændene, ville stoppe med at date en, der løj om gæld.

Læs også: Derfor stifter vi gæld

Skænderier om sex påvirker kvinder

Det er måske ikke så overraskende, at et par, som skændes konstant om økonomi, ikke holder samme for evigt. Det virker trods alt ikke så hyggeligt.

Forskerne fandt da også, at tilfredshed i ægteskabet også hang direkte sammen med, hvor ofte parrene skændtes om økonomi.

I studiet undersøgte Sonya Britt og hendes kolleger desuden, hvor vigtige de andre typer af skænderier var i forhold til at kunne forudsige skilmisse for parrene. Konklusionen var, at for mænd var det kun økonomiske skænderier, som kunne forudsige et endt ægteskab.

For kvinder var der derimod også en statistisk sammenhæng mellem skænderier om sex og skilsmisse.

Totalt set blev 11 procent af ægteskaberne i studiet afsluttet i løbet af de fem år mellem den første og den anden spørgerunde i undersøgelsen.

Læs også: Traditionel arbejdsfordeling i hjemmet giver mere sex

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.