Sjov teori: Derfor går asiater altid i grupper
Hvorfor er europæere og amerikanere individualister, mens japanere og koreanere oftere følges i grupper? Den store kulturelle forskel mellem øst og vest kan skyldes noget så mærkeligt som vores landbrugstraditioner.

Risdyrkning kræver mere samarbejde end hvededyrkning, og dette kan have påvirket menneskers tankegang gennem flere generationer, mener forskerne bag et nyt studie, som er publiceret i et af verdens mest internationalt anerkendte tidsskrifter. (Foto: Shutterstock)

Risdyrkning kræver mere samarbejde end hvededyrkning, og dette kan have påvirket menneskers tankegang gennem flere generationer, mener forskerne bag et nyt studie, som er publiceret i et af verdens mest internationalt anerkendte tidsskrifter. (Foto: Shutterstock)

Der findes mange psykologistudier, der støtter op om klicheen: Folk fra Østasien og Vesten er forskellige. Amerikansk og europæisk kultur er mere individualistisk, mens menneskerne i mange østasiatiske kulturer tænker mere kollektivt.

I Vesten er det en analytisk tænkemåde, der lægger vægt på logiske ræsonnementer og abstrakte kategorier, som er dominerende.

Østasiaterne tænker ofte mere holistisk, intuitivt og med fokus på forbindelser mellem ting eller folk.

Følgende opgave kan skabe et indtryk af de to tænkemåder:

Hvilke af disse tre ord hører sammen i et par: tog, bus, skinner?

Analytikeren ville tænke i abstrakte kategorier og sige, at tog hører sammen med bus, da de begge er transportmidler. Den holistiske tænker ville i stedet argumentere for, at tog og skinner er et par, fordi de hører sammen funktionelt.

En ny hypotese: Det handler om ris

Men hvorfor er der så stor forskel på folks tænkemåde i forskellige verdensdele?

Forskere har undersøgt alt fra religion til gener for at finde svaret. En af de populære ideer har været moderniseringshypotesen, der hævder, at vi alle bliver mere individualistiske og analytiske i takt med, at vi bliver rigere, får højere uddannelser og en øget kapitalisme i samfundet.

Men det passer langt fra i alle tilfælde. Rige og moderne Japan og Hongkong har en langt mindre individualistisk kultur end tilsvarende rige områder i Vesten. 

Nu er en ny hypotese imidlertid ved at tegne sig:

Det skyldes alt sammen ris.

Krævende landbrug kræver gode samarbejdsevner

Der er stor forskel på at dyrke korn, som for eksempel hvede, og at dyrke ris på rismarker, argumenterer forsker Thomas Talhelm og hans amerikanske og kinesiske kollegaer i det internationalt anerkendte tidsskrift Science.

Risen skal plantes i oversvømmet jord. Praksissen er ofte afhængig af irrigationssystemer, som kræver mange ressourcer både at lave og vedligeholde. En enkelt bondes vandbrug kan påvirke naboens marker, så bønderne bliver derfor nødt til også at korrigere deres dyrkning.

I hvededistrikterne fandt forskerne en mere individualistisk tendens, hvilket formodes at skyldes, at der ikke er en nær så stor afhængighed af andre i hvedeproduktionen. Forskerne ser desuden en højere skilsmisserate i hvededistrikterne, hvor der til gengæld også søges flere patenter. (Foto: Shutterstock)

Der er faktisk foretaget beregninger, der viser, at det kræver dobbelt så mange timers arbejde at dyrke ris, som der kræves for at dyrke hvede.

Det betyder i praksis, at risdyrkning ikke er en familiebeskæftigelse. Det er noget en hel gruppe, som en landsby, må samarbejde om at få til at fungere.

I samfund, hvor risdyrkning er vigtig, har netop evnen til godt samarbejde en enorm betydning. Det bliver vigtigt at danne tætte relationer og undgå konfliktskabende adfærd.

Korndyrkning kræver mindre (sam)arbejde

Disse træk ved risdyrkningssamfundet kan over tid have formet både kulturen og personligheden hos menneskerne, som er en del af den.

Sådan en påvirkning kan bestå længe efter, at de fleste af individerne i kulturen er stoppet med at arbejde med landbrug, mener Thomas Talhelm og kollegaer.

De tror, at det netop er traditionen med risdyrkning i Østen, som er ophav til gruppementaliteten og den holistiske forståelse af tilværelsen, som eksisterer her.

I Vesten er det til gengæld hvededyrkningen, som har domineret. Siden denne form for landbrug både kræver mindre arbejde og samarbejde i større grupper, har gruppesammenholdet ikke været lige så vigtigt her.

Tværtimod mener forskerne, at korndyrkningen har bidraget til udviklingen af en mere individualistisk kultur.

Undersøgte kinesiske studerende

Thomas Talhelm og kollegaerne har foretaget flere undersøgelser i Kina for at kaste lys over sagen. Midtens rige er nemlig det perfekte sted at undersøge hypotesen.

I de nordlige provinser af det enorme land dyrkes der hovedsageligt hvede, mens det længere sydpå er rismarker, der dominerer. Der går et relativt skarpt skel mellem risprovinserne og hvedeprovinserne.

På den måde kan det lade sig gøre at sammenligne menneskers personligheder fra forskellige landbrugstraditioner, der ellers lever under temmelig lige forhold, når det kommer til sprog, religion og styresystem.

Forskerne hentede 1.162 kinesiske studerende ind fra seks forskellige steder i landet og testede dem på flere måder.

Heriblandt var der for eksempel tests af deltagernes kulturelle tænkemåde, som inkluderede graden af individualisme og loyalitet over for gruppen.

  • Nogle af prøverne kunne inddrage opgaver som spørgsmålet ovenfor om tog, bus og skinner.
     
  • Andre tests gik ud på, at deltageren skulle tegne modeller af sig selv og menneskerne omkring sig. Størrelsen på de forskellige figurer siger noget om individualiteten, og hvor man placerer sig i gruppen.
     
  • En tredje type test gik igen ud på at måle, hvor meget de studerende ville straffe og belønne kendte og fremmede samarbejdspartnere i situationer, hvor det gik godt eller dårligt. Disse metoder fortæller noget om loyaliteten i forskellige grupper.

Studerende fra risdistrikter var mere afhængige af gruppen

Når man skal dyrke ris, kræver det gode samarbejdsevner - ofte fra en hel landsby, og ikke bare én enkelt familie. (Foto: Colourbox)

Resultaterne fra de forskellige tests tegnede et tydeligt billede, skriver forskerne.

De studerende fra risdistrikterne var mere afhængige af og loyale over for gruppen, og de tænkte også mere holistisk end deltagerne fra hvedeområderne.

Analyserne viste også, at der var lige store forskelle mellem de studerende fra et risområde og et hvedeområde, der lå op til hinanden, som på deltagere fra hvede- og risprovinser langt fra hinanden. Dette kunne tyde på, at det faktisk er risen, der gør udslaget, mener forskerne.

De fremhæver desuden flere tegn, der peger i samme retning.

Risprovinserne har for eksempel lavere skilsmisserater end hvedeprovinserne. Det høje antal af skilsmisser knyttes blandt andet til mere individualisme. 

Hvedemennesker er mere kreative og opfindsomme

Forskerne har også undersøgt antallet af vellykkede patenter for nye opfindelser i de forskellige dele af Kina.

Tidligere forskning har vist, at analytiske tænkere ofte er mere kreative og opfindsomme end holistiske tænkere, skriver forskergruppen. Resultaterne viste da også, at hvedeprovinserne havde markeret flere patenter end risdistrikterne, selv når man tog hensyn til forskelle i økonomisk velstand i de aktuelle områder.

»Dette studie viser, at Kinas hvede- og risregioner har forskellig kultur,« skriver forskerne i Science.

De mener, at dyrkningsformerne tilbyder en langt bedre forklaring på de kulturelle forskelle indadtil i Kina end hypotesen om modernisering. Det samme kan gælde forskellighederne mellem Vesten og Østasien.

»Det antyder, at ris versus hvede kan forklare en del af variansen i tankegang mellem Øst og Vest, men ikke alt,« skriver Thomas Talhelm og hans kollegaer.

For det er vigtigt at huske, at kulturer og personligheder er påvirket af utrolig mange forskellige faktorer. Det er usandsynligt, at en enkeltfaktor kan forklare hele forskellen.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.