Singler og biler vil forme fremtidens veje og byer
To millioner biler, knap en million singler og klimaforandringer vil sætte kraftigt præg på, hvordan fremtidens samfund vil tage sig ud. Forskere giver med en animation deres bud på, hvordan det vil påvirke den østjyske infrastruktur om 500 år.

Et tætpakket Århus med levende reklamesøjler overalt, et oversvømmet Vejle med flydende huse og en elevator i Fredericia med direkte adgang til rummet. Det kunne være det danske svar på science-fiction filmen 'Blade Runner', men det er hverken Nordisk Film, Nimbus eller Zentropa, der står bag.

Det er tværtimod studerende og trafikplanlæggere fra Aalborg Universitet, der giver deres bud på, hvordan Østjylland kunne tage sig ud om 500 år, og det gør de i animationen, som du kan klikke på og se ovenfor.

Folk flytter ud

Animationen er ikke rent gætteværk, men bygger på nogle tendenser, som forskerne har observeret de seneste fem år. Der er f.eks. en tendens til, at folk søger ud af byerne for at bosætte sig i enfamiliehuse, hvor der er god plads, og man kan være lidt for sig selv.

»Men udflytterne føler stadig et stort tilhørsforhold til den by, som de er flyttet fra, og derfor placerer de deres drømmehus tæt på de centrale færdselsårer, så de hurtigt kan komme frem og tilbage og beholde en komfortabel afstand til arbejde og kulturelle oplevelser,« siger trafikingeniør og planlægger Peter Bro fra Aalborg Universitet.

Han sammenligner nutidens tendens med den, man så i 1960´erne, hvor man flyttede i parcelhuse, eller som kritikere af tendensen udtrykker det: 'Da parcelhus-lavaen løb ud over landet'.

Jylland mangler overordnet plan

Fakta

VISIONER

Miljøministeren og 17 kommuner i Østjylland offentliggør i dag, den 20.
august, en fælles vision for Østjyllands fremtidige by- og
infrastrukturudvikling.

Et af de overordnede mål for samarbejdet er at nå til enighed om en fælles vision for Østjyllands fremtidige
udvikling i forhold til bosætning, erhvervsliv, infrastruktur, kultur
og de åbne landskaber.

Læs mere om Det Østjyske Bybånd

Generelt mener Peter Bro, at det er et problem, at man aldrig har haft en overordnet og samlet plan for, hvordan den østjyske infrastruktur skulle tage sig ud. Det har tværtimod været op til de enkelte kommuner at planlægge deres lokale infrastruktur, og der er ikke tænkt i sammenhæng.

»I Jylland har der været en tendens til at tage tingene, som de kommer. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der havde været en lignende plan, som den man f.eks. byggede København på,« siger Peter Bro.

Han tænker på den såkaldte fingerplan, som blev til umiddelbart efter 2. Verdenskrig, og før bilismen for alvor tog fart. Her blev håndfladen tænkt som det centrale København og fingrene var så indfaldsvejene. Og svømmehuden skulle man så friholde til grønne områder.

»Den planlægning er verdensberømt, og nu må turen være kommet til Østjylland,« siger Peter Bro og foreslår med et smil på læben, at Jyllands svar på en fingerplan f.eks. kunne være en perlekæde, hvor perlerne består af byerne fra Randers til Kolding.

Vi elsker vores biler

En vigtig faktor, man ifølge Peter Bro især skal have i baghovedet, når fremtidens infrastruktur skal planlægges, er, at der aldrig nogensinde har været flere biler, end der er i dag. Her i 2008 findes der mere end to mio. private biler på de danske landeveje. Og mange elsker at bruge bilerne til at pendle i, hvilket også er mere populært end nogensinde før.

Fem singler fylder fysisk mere i bybilledet end en familie på fem. For singlerne har brug for fem husstande, mens storfamilien kun har brug for en. Det skriger på, at byerne vil vokse ud af, som tiden går

Trafikplanlægger Peter Bro

»Det vil stille store krav til fremtidens vejnet, « siger Peter Bro.

En anden faktor, som planlæggere skal have for øje, er, at der også bliver flere og flere singler i vores land. Den seneste statistik fra Danmarks Statistik viser, at op mod en million danskere lever alene og uden børn.

»Fem singler fylder fysisk mere i bybilledet end en familie på fem. For singlerne har brug for fem husstande, mens storfamilien kun har brug for en. Det skriger på, at byerne vil vokse ud af, som tiden går, « siger Peter Bro

Og så er der lige klimaet...

Oven i alt dette kan man heller ikke komme udenom den globale opvarmning, hvor oversvømmelser måske vil give store tabte landmasser. De vil stille krav til flydende byer, hævede motorveje og gigantiske højhuse. Men det skal ikke læses. Det skal ses.

Læg bl.a. mærke til Horsens Arena, som ligger midt i Horsens Fjord. Og husk på, hvis det hele bliver for meget, så kan man stige på rumelevatoren i Fredericia.

Derfor blev animationen til

I dag kommer miljøministeren og 17 kommuner i Østjylland med deres udspil til en fremtidig infrastruktur i området. Men forskerne har også noget at byde på.

»I planlæggerkredse kaster vi os som regel over store, tykke og støvede rapporter, når vi skal planlægge og diskutere fremtidige infrastrukturer, hvor man skal have den helt store lommeregner frem for at forstå, hvad der foregår. Med vores animation håber vi, at vi kan få fat i en bredere kreds af danskere, og ad den vej inspirere dem til at deltage aktivt i debatten, « siger trafikingeniør og planlægger Peter Bro fra Aalborg Universitet.

For ifølge Peter Bro vil den beslutning, der bliver taget indenfor de næste par måneder, få store konsekvenser for, hvordan vores infrastruktur vil tage sig ud langt ude i fremtiden. Han drager en parallel til de danske byer, som blev grundlagt i middelalderen.

»De byer, som blev grundlagt middelalderen, har aldrig flyttet sig siden. Så de tiltag vi sætter i gang i dag kan få stor indflydelse på, hvordan bybilledet og landskabet vil tage sig ud om 500 til 1000 år. Så det er store og tunge beslutninger, der bliver taget i disse måneder,« siger Peter Bro.  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.