SF i regering: Var det dømt til at gå galt?
Siden kommunisten Axel Larsen forlod DKP i 1959 og dannede Socialistisk Folkeparti, har partiet været i kamp med sig selv. Ville man have magt eller holde fast i ideologierne? I 2011 valgte SF magten. Nu har de givet den fra sig igen.

SF har i dag, torsdag den 30. januar 2014, forladt regeringen. (Foto: Colourbox)

SF har i dag, torsdag den 30. januar 2014, forladt regeringen. (Foto: Colourbox)

Salget af de danskejede aktier i DONG til den amerikanske investeringsbank Goldmann Sachs blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for SF.

Tanken om, at SF skulle støtte et salg af statslige aktier til en superkapitalistisk amerikansk bank, som oven i købet bruger skattely, fik flere SF’ere til at ryge helt op i det røde felt. Eller tilbage i det røde felt, skulle man måske nærmere sige.

For SF har altid haft svært ved at balancere magten over for ideologien, fortæller to forskere. I SF's tid i regering har partiet fået mere magt, men til gengæld er den røde ideologi gledet i baggrunden.

»Principperne i, at man sælger dele af DONG til nogle 'frygteligt sorte kapitalister', det ville blive virkelig smerteligt for partiet, hvis SF skulle være med til at tage denne her beslutning,« fortæller ekstern lektor i historie på Københavns Universitet, Lars Hovbakke Sørensen, som har forsket i dansk politisk historie.

SF har forladt regeringen og skal nu finde ud af, hvad de så vil. Skal de være et parti lige som Enhedslisten, som har mindre politisk indflydelse, men til gengæld holder fast i ideologierne? Eller skal de fortsat søge maksimal indflydelse og til gengæld risikere at få nogle gevaldige kameler i den gale hals?

»Det er tydeligevis sværere for SF at tage upopulære politiske beslutninger, for det er et meget idealistisk parti. De har nogle smukke tanker, om hvordan samfundet skal se ud, men det bliver svært at gennemføre dem i praksis. Spørgsmålet er nu, skal de vende tilbage til det gamle fra før 2011,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Fra protestparti til regeringsparti

SF blev dannet i 1959. En gruppe DKP’ere med Axel Larsen i spidsen var utilfredse med kommunistpartiets stærke tilknytning til Sovjetunionen. Det blev starten på Socialistisk Folkeparti.

»Allerede i den tid er der den samme diskussion som nu, om hvorvidt partiet skal være meningsdannende og trække i venstreorienteret retning, eller om man skal være regeringsdygtigt parti. På den måde er forhistorien relativt analog til det, der er sket gennem de seneste par år,« fortæller professor i Statskundskab på Syddansk Universitet, Robert Klemmensen.

»Der er to fraktioner i partiet, som slås om, hvilken retning SF skal gå i. Skal man være mere protestparti, eller skal man være et regeringsparti,« siger han.

Magtfløj blev stærk gennem 1990’erne

Det er tydeligevis sværere for SF at tage upopulære politiske beslutninger, for det er et meget idealistisk parti.

Lars Hovbakke Sørensen, Københavns Universitet

Op gennem 1990’erne gik det rigtig dårlig for SF.

»Partiet havde en række dårlige valg og ikke særligt meget indflydelse. Frem til 1990’erne havde det ellers været sådan, at enten havde man holdt den ideologiske fane højt og fået mange stemmer, eller også havde man fået indflydelse. I 90’erne havde man ingen af delene,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Det betød, at den magtsøgende fløj i SF blev stærkere, hvilket førte til, at partiet i 2011 kom med i regering sammen med De Radikale og Socialdemokraterne.

»Det har selvfølgelig været en 'bumpy road'. Man tager ikke et parti fra den ene dag til den anden og gør det til regeringsparti. Det har vist sig at være sværere for SF end andre partier at blive regeringsdygtigt,« vurderer Robert Klemmensen.

I modsætning til for eksempel De Radikale, som flere gange har dannet regering med både højre- og ventrefløjen, var det som om SF både mistede indflydelse og ideologi ved at være med i en regering.

Ideologisk SF i årene frem

Ifølge begge forskere vil vi nu med stor sandsynlighed se et SF, som holder sig uden for regering i en del år frem.

»De skal finde ud af, hvad de vil. Vil de have magt eller ideologi?« siger Robert Klemmensen.

Ifølge forskerne kan det være svært, om ikke umuligt, for at parti som SF at få begge dele. Fordi politik bygger på kompromiser, hvor man til tider er nødt til at sluge store kameler for at opnå indflydelse.

»Vi vil se en tilbagevenden til den gamle stil, hvor den ideologiske fane holdes højt. Der vil gå nogle år, inden SF forsøger at gå med i regering igen,« vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk