Sex starter i hjernen
For mennesker er sex en mulighed stort set hele tiden - også på en festival, hvor fødedygtige hunner møder parringslystne hanner

Vi bliver forelskede for at sikre, at hannerne knyttes til hunner og børn. (Foto: Colourbox )

Vi bliver forelskede for at sikre, at hannerne knyttes til hunner og børn. (Foto: Colourbox )

Festival-telte bruges ikke kun til at sove i. Når stemningen er god, og dansen er tæt, så kan natten nemt ende med sex under teltdugen.

Selvom de fleste festivaldeltagere nok vil gøre deres for at undgå en Roskildebonus ni måneder efter festivalen, så er børnene ikke desto mindre formålet med sex set i et udviklingsmæssigt perspektiv. Det kan både Darwin og Paven skrive under på.

Hemmelig brunst

I modsætning til andre dyr, så kan man ikke se, hvornår menneskehunnerne er i brunst. Biologerne kalder det skjult brunst. De går ikke rundt med røde numser som bavianerne. Eller går og mjaver og kaster sig på jorden, som hunkatte i løbetid. Når bavianernes brunstperiode og kattenes løbetid er overstået, så vanker der ingen sex det næste års tid til de stakkels hanner, indtil en ny brunstperiode starter.

Det står i grel modsætning til menneskenes seksuelle adfærd, hvor sex er en mulighed det meste af tiden. Det ses tydeligt et sted som på Roskilde Festival, hvor festivalgængerne oplever at flirten og amorinerne ligger tyk i luften.

Fra det ubevidste til det bevidste

Fra det ubevidste dybt i vores hjerne strømmer lysten til sex hele tiden op til den bevidste del af hjernen, primært frontalpandelapperne, der ligger lige bag vores pande.

Her findes den del af hjernen, der udsætter vores behov, planlægger og justerer vores adfærd efter de gældende sociale normer. Og det er også her, at vores instinkter holdes i skak , så vi ikke hopper på den første og bedste, vi finder tiltrækkende.

Et indbydende blik, en flirt og utvetydige seksuelle invitationer sender til gengæld informationer, den anden vej fra frontalpandelapperne ned til dybereliggende del af hjernen og giver vores krop besked på, at den muligvis skal gøre sig klar til at have sex - kroppens utvivlsomt største energi-investering.

Set i en udviklingsmæssig sammenhæng gælder det om at få mest mulig gen-overlevering ud af mindst mulig energi. Så hvis vi skal fyre meget energi af, så skal vi også have valuta for penge i form af massiv gen-overlevelse. Det får vi, hvis vi sætter børn i verden.

»Det sidste jeg husker er, at jeg hjalp en pige op fra mudderet - og at hun sagde ja til at knalde. Jeg vågnede næste morgen i mit telt, sammen med denne pige, og tænkte at det kunne da have været meget værre - festival-deltager til DR's Roskilde-tema

Sex koster energi

Selvom de fleste festivaldeltagere nok vil gøre deres for at undgå en Roskildebonus ni måneder efter festivalen, så er børnene ikke desto mindre formålet med sex set i et udviklingsmæssigt perspektiv. Det kan både Darwin og Paven skrive under på.

Formering koster en farlig bunke energi. Først bruger vi energi på at finde en at have sex med. Så bruger vi energi på at dyrke sex, og hvis vi gør, som naturen ønsker - altså at sætte børn i verden og sørge for at de overlever, så koster det også betydelige mængder energi.

I modsætning til så mange andre dyr, så kan menneskeungerne først klare sig selv efter lang tid. I den tid har hunnen brug for hjælp til at skaffe føde og beskyttelse. En måde at sikre sig den nære tilknytning fra hannen er, at parret bliver forelskede.

Som at være på stoffer

Når vi bliver forelskede tager vores hjerner nærmest bad i signalstoffet dopamin, som foruden at give os lykkefølelsen også kan ændre vores opfattelse af omverden. Der bliver skruet op for sansninger og følelser. Det samme man kan opleve, når man tager stoffer. Og det er ikke det eneste, forelskelse og stoffer har til fælles.

Kan ikke spise

Du tænker kun på den eneste ene, du kan ikke spise, ikke sove, du er rastløs og hyperaktiv. Når vi rammes af amors pile, så er det i høj grad de samme hjernecentre, der er aktive, som når vi tager stoffer. Grunden til, at vi ikke kan gøre andet end at tænke på vores hjertes udkårne, er fordi den del af vores frontalpandelapper, der styrer vores opmærksomhed, er særligt aktive, når vi er forelskede. Og den aktivering igangsættes af dopamin.

Hjerneforsker Lucy Brown og antropolog Helen Fischer lagde i 2005 ulykkeligt forelskede i skanneren for at se, hvad der skete i deres hjerner. Resultatet overraskede dem. Det var nemlig ikke den del af hjernen, som normalt huser vores følelser, der var aktive, når de tænkte på deres ulykkelige kærlighed. Nej, det var den del af hjernen, som har med drifter og fysiske behov som sult eller tørst at gøre.

Vi kender det godt fra os selv. Denne hungrende tilstand, hvis vi ikke har spist eller drukket i lang. Når vi kaster os over mad og drikke, er vi i stand til at gøre, hvad som helst for at få det, vores krop skriger på. Og det er altså den samme uafrystelige trang, der er på spil, når vi er forelskede.

Det er ikke til at sige om enten fødselstallet eller aborterne får et nøk opad som resultat af parringsleg på Roskilde Festival, men når de mange fødedygtige hunner mødes med det parringslystne hanner foran Canopy Scenen så bliver der tænkt på andet end kun musik.

Kilde: 'Hverdagens Hjerner' - Kristoffer Frøkjær og Charlotte Koldbye, DR Multimedie 2008

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.