Sex-salg løser problemer for danske kvinder
Danske kvinder, der sælger sex på gaden, oplever slet ikke sex-salg som et lige så stort problem som deres omgivelser. De oplever derimod, at salget løser de økonomiske problemer, som virkelig går dem på.

Danske kvinder, der sælger sex på gaden, føler sig tit misforstået af de sociale myndigheder. Kvinderne mener ikke, at prostitution er det store, altoverskyggende problem i deres liv, som de sociale myndigheder mener. (Foto: Coloubox)

Hvis bare vi får de gadeprostituerede til at lade være med at sælge sex, så får de et bedre liv. Sådan er opfattelsen blandt mange danskere – også dem, der arbejder med at hjælpe de prostituerede. Men det er en misforståelse.

Man når en helt anden opfattelse, hvis man sætter sig ordentligt ind i de prostitueredes liv. Det konstaterer Jeanett Bjønness, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, der netop har forsvaret ph.d.-afhandlingen ’At vælge det nødvendige: Prostitution, stofbrug og kampen for anerkendelse blandt marginaliserede danske kvinder’.

Hun har interviewet omkring 40 danske kvinder, der sælger sex på gaden, og det viser sig, at de faktisk ikke oplever sex-salg som det største problem i deres liv. For dem er de store problemer derimod manglende tillid fra omverdenen, hjemløshed, dårlig økonomi, stof-misbrug, forholdet til deres børn og deres forhold til det sociale system.

»Sex-salg opleves ikke som det vigtigste problem. Faktisk bliver det oplevet som en løsning på nogle problemer,« siger Jeanett Bjønness.

Vil undgå kriminalitet og pusher-kærester

I årene 2001-2005 lavede Jeanett Bjønness' etnografisk feltarbejde på et værested for kvinder, der sælger sex og tager stoffer. Hun kom der dagligt gennem tre år og blev en del af kvindernes hverdag. Hun tog med på ferier, til fødselsdage, begravelser, i behandling, i fængsel, på hospitalet og på besøg hos deres børn.

Det betød, at hun fik et tæt forhold til de gadeprostituerede – eller ’kvinder, der sælger seksuelle ydelser’, som hun selv foretrækker at kalde dem, fordi det flugter bedre med deres eget selvbillede.

Fakta

Brugerne af det værested, Jeanett Bjønness kom på, var overvejende danske kvinder mellem 20 og 50 år.

• De fleste solgte seksuelle ydelser i perioder og havde et forbrug af stoffer.

• Nogle var hjemløse, og dem, der havde en bolig, brugte den stort set ikke. De var en slags by-nomader, der altid var på farten med poser og tasker.

• Mange fik medicin for psykiske lidelser som ADHD, bipolare lidelser, depression og angst.

• De fleste fik substitutionsmedicin – som regel metadon.

• Mange havde børn, som de kun sjældent så.

»Da jeg begyndte på mit projekt troede jeg – ligesom mine omgivelser – at sexsalg var det store problem i kvindernes liv. Men da jeg lærte dem at kende, opdagede jeg, at de faktisk ser sex-salg som løsningen på de økonomiske problemer, de står med. Det havde jeg i lang tid virkelig, virkelig svært ved at acceptere,« siger Jeanett Bjønness.

Hun fortæller, at:

  • Kvinderne beskriver salg af seksuelle ydelser som den nemmeste løsning på deres økonomiske problemer.
     
  • Kvinderne får en følelse af, at de kan klare sig selv. Sexsalg kan give dem en oplevelse af at være uafhængige af kærester, pushere og kriminalitet. Det giver dem penge, så de kan købe de stoffer, der dulmer og gør livet til at holde ud på kort sigt.

»Jeg fandt ud af, at de mennesker, vi er vant til at se som ofre, ofte er enormt kreative, intelligente og stærke kvinder, der prøver at tage et ansvar på sig – blandt andet ved at sælge seksuelle ydelser. De betragter penge tjent ved sex-salg som ’nemme penge’, sammenlignet med alternativerne: at begå kriminalitet eller at være kæreste med en pusher,« fortæller Jeanett Bjønness.

Kvinderne træffer ikke et frit valg

Kvinderne ser sex-salg som et bevidst valg. Men ifølge Jeanett Bjønness’ analyse er der ikke tale om et frit valg.

Hun har analyseret kvindernes situation ved hjælp af den franske sociolog Pierre Bourdieus' (1930-2002) tanker. Bourdieu konstaterer, at vi alle sammen kun har den valgfrihed, som vi får i kraft af de relationer og erfaringer, vi har.

Kvinderne i undersøgelsen har meget begrænset uddannelse og ringe erfaring med arbejdsmarkedet. Deres netværk findes primært i gademiljøet eller i hjælpesystemet – og det begrænser deres valgfrihed.

Når kvinder sælger sex, så ser omverdenen dem først og fremmest som 'prostituerede' og ofre for mænds liderlighed. Kvinderne mener selv, at de er selvstændige kvinder, der handler på baggrund af de muligheder, de har. (Foto: Colourbox)

»Kvinderne træffer ikke et frit valg, men får det bedste ud af de oplevede muligheder. Så når debattører og det sociale system appellerer til, at kvinderne skal træffe et andet valg og lade være med at sælge seksuelle ydelser, er det altafgørende, at man samtidig spørger dem, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre.«

»For at forstå hvordan sex-salg kan opleves som den nemmeste løsning, bør vi interessere os for de mulige baggrunde for den oplevelse. Det handler om fattigdom, arbejdsløshed, stofbrug, hjemløshed – og ikke mindst om, at kvinderne har mistet tilliden til, at det sociale system kan hjælpe dem. De oplever, at der mangler gode alternativer til sex-salg,« siger Jeanett Bjønness.

Brændemærket som prostitueret

Nu kunne det lyde som om, at sex-salg alene bliver set som noget positivt af kvinderne. Men det er ikke tilfældet.

»Sex-salg er en paradoksal handling for kvinderne. Det løser nogle problemer, men skaber samtidig nye. For andre mennesker er sex-salg nemlig så uacceptabelt, at det kommer til at fylde alt i deres syn på kvinderne.«

»Det bliver et prisme, som alle andre aspekter af deres liv bliver set gennem. Det bliver svært for kvinderne at blive set som andet end en ’prostitueret’, med alle de negative opfattelser der følger med det,« fortæller Jeanett Bjønness.

Selv de sociale myndigheder – og væresteder – har i mange år haft en uheldig tendens til først og fremmest at se kvinderne som ’prostituerede’, konstaterer forskeren.

Man skal lytte til dem. Man skal interessere sig for dem og deres perspektiver på livet i stedet for at have ondt af dem.

Jeanett Bjønness

»En bestemt type ’radikal-feminisme’ har stået stærkt. Den har set den prostituerede kvinde som anderledes, som et offer for mænds vold. Kvinderne antages at behøve hjælp for at få et bedre liv – og ikke mindst foretage de rigtige valg,« siger Jeanett Bjønness.

Ser ikke sig selv som ofre

Jeanett Bjønness vurderer, at de mennesker, der faktisk vil kvinderne det bedste, ofte overhører, hvordan sex-sælgerne selv oplever deres situation. Folk i de sociale myndigheder er nemlig vant til at se på kvinderne som ofre.

Det fastlåste syn på sex-sælgere betyder, at de føler sig overtromlet – for de ser netop ikke sig selv som ofre. De ser sig selv som selvstændige kvinder, der træffer et rationelt valg ud fra de muligheder, de har.

»I interviewene lægger de vægt på baggrunden for deres beslutninger og på de sammenhænge, der kan gøre deres beslutninger forståelige for omverdenen: Tilliden til andre mennesker forsvandt, stofferne var nødvendige for at dulme, og sex-salget var nødvendigt for at skaffe penge til stoffer. Det er altså ikke menneskene, der er anderledes, men den kontekst, de lever i,« siger Jeanett Bjønness.

Vi skal tage sex-sælgerne alvorligt

Den nye afhandling kommer ikke med en færdig løsning på, hvordan de sociale myndigheder fremover skal forholde sig til kvinder, der sælger sex. Men Jeanett Bjønness er ikke i tvivl om, at vi som samfund bør begynde at høre efter, hvad kvinderne siger, hvis vi vil dem noget godt.

For mange af kvinderne er prostitutionen ikke det største problem, de bakser med. For dem kan det være et større problem, at de føler sig svigtede og anderledes, er hjemløse, sjældent ser deres børn eller har store problemer med kæresten.

»Man skal lytte til dem. Man skal interessere sig for dem og deres perspektiver på livet i stedet for at have ondt af dem. Vi skal spørge dem: ’Hvordan har du det?’ og ’Hvilke problemer er der i dit liv?’ – og så rent faktisk tage det, de siger, alvorligt,« siger Jeanett Bjønness.

Hun mener, at mere forskning, med den tilgang til kvinderne vil, kunne ændre den sociale indsats over for dem.

Danske sex-sælgere har aldrig følt, de blev hørt

Mange af de gadeprostituerede i den nye undersøgelse oplever, at de ikke bliver taget alvorligt af mennesker uden for deres eget miljø – de sociale myndigheder og debattørerne i medierne.

»I medierne er der rigtig mange mennesker, der snakker om – og har en holdning til – de her kvinder. Det er selvfølgelig ok at have det synspunkt, at købesex skal forbydes. Men hvis man argumenterer for dét, skal man vide, at man ikke taler for den her kvindegruppes interesser.«

»For kvinderne er det bare endnu en oplevelse af, at de er nogen, medierne og det sociale system taler om – ikke med,« siger Jeanett Bjønness.

Ingen troede på voldtægtsforsøg

Mange af kvinderne har, siden de var børn, oplevet, at omverdenen ikke tager dem alvorligt. Mange fortæller, at de i opvæksten prøvede at fortælle deres forældre eller lærere om svigt eller overgreb, men at de følte sig afvist og misforstået.

Kvinden ’Inger’ fortæller i et interview om et voldtægtsforsøg fra en lærer. Men det er ikke selve voldtægtsforsøget, hun lægger så meget vægt på. Derimod fortæller hun meget om den måde, hun blev mødt på, da hun ville fortælle om det. Hverken hendes mor eller skoleinspektøren ville lytte til hende.

»Hun fortæller, at manglen på tillid fra de her vigtige personer ødelagde hendes tillid både til de voksne, hun søgte hjælp og anerkendelse hos, og til mennesker generelt,« fortæller Jeanett Bjønness.

Den slags historier er en vigtig del af forklaringen på, at sex-sælgerne føler, at de må klare sig selv ved at sælge sex – og ikke stole på det sociale system.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.