Selv amerikanere kan lære at holde af velfærd
BOGOMTALE: Amerikanske udvandrere til Europa er mere positive overfor velfærdsstaten end deres landsmænd i USA. Det udfordrer ideen om en særlig amerikansk kultur, hvor velfærd er af det onde.
Amerikanere velfærd holdning ændre værdier

Amerikansk exceptionalisme med en større vægt på værdier som frihed, individualisme og lighed samt en indgroet skepsis imod staten har ofte været forklaringen på, hvorfor udviklingen af en velfærdsstat historisk har haft sværre kår i USA. (Foto: Shutterstock)

Amerikansk exceptionalisme med en større vægt på værdier som frihed, individualisme og lighed samt en indgroet skepsis imod staten har ofte været forklaringen på, hvorfor udviklingen af en velfærdsstat historisk har haft sværre kår i USA. (Foto: Shutterstock)

I efteråret 2020 ruller præsidentvalgkampen igen i USA. Et af valgkampens store emner ser ud til at blive velfærd.

Her bliver spørgsmålet, om den amerikanske stat i højere grad end hidtil skal tage ansvar for områder som sundhed, børnepasning og omfordeling.

Den amerikanske velfærdsstat adskiller sig fra de europæiske velfærdsstater ved at fylde mindre af den samlede økonomi og være mere selektiv i, hvem den tildeler velfærdsydelser og services.

Vi satte os for at undersøge, om amerikanerne helt grundlæggende bare er imod mere velfærdsstat – eller om faktorer, som for eksempel at flytte til et andet land, kan have indflydelse på den enkeltes holdning til spørgsmål om velfærd.

Amerikansk exceptionalisme

Der er mange grunde til, at den amerikanske velfærdsstat udviklede sig anderledes end dens europæiske modstykker.

En af de forklaringer, der ofte fremhæves, er, at amerikanerne lægger større vægt på værdier som frihed, individualisme og lighed, samt at de nærer en indgroet skepsis imod staten.

Det har den amerikanske politolog Seymour Martin Lipset beskrevet som 'amerikansk exceptionalisme', som er et sæt af særlige amerikanske værdier, som trækker tråde helt tilbage til deres borgerkrig.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Lipset omtaler den amerikanske exceptionalisme som et tveægget sværd, fordi det på den ene side har formet det amerikanske samfund positivt på mange måder, men også har gjort det svært at opbygge en velfærdsstat.

Spørgsmålet er, hvor indgroede amerikanernes opfattelse af velfærdsstaten er? Hvis nu amerikanerne flyttede til en europæisk velfærdsstat, ville de så kunne lære at holde af velfærd?

Sådan gjorde vi

Ideelt set kunne vi følge en gruppe af amerikanere, der flyttede til Europa, og se, om deres holdninger til velfærd ændrede sig.

Sådanne data findes desværre ikke, men vi har det næstbedste: En gruppe amerikanere, der bor i USA og en gruppe amerikanere, der er udvandret til Europa. Dem kan vi sammenligne og udfra det sige noget om, hvorvidt holdningerne til velfærd tilpasses eller ej.

Gruppen af amerikanere i USA fandt vi gennem General Social Survey fra 2016. Det er en stor spørgeskemaundersøgelse, som hvert år indsamles i USA og indeholder en række spørgsmål om synet på samfundet – inklusiv, om staten bør være ansvarlig for, at borgerne kan få adgang til velfærd.

Gruppen af amerikanere i Europa kontaktede vi selv i en spørgeskemaundersøgelse samme år. De adspurgte amerikanere var bosat i Danmark, Holland og Tyskland.

I vores undersøgelse stillede vi mange af de samme spørgsmål som i General Social Survey. På den måde kunne vi sammenligne holdninger på tværs af Atlanten.

Forskelle på tværs af Atlanten

De spørgsmål, vi vil sammenligne holdninger på, handler om det offentliges ansvar for velfærd.

Amerikanerne i USA og Europa er alle blevet stillet følgende spørgsmål:

'Mener du, at det offentlige i almindelighed bør eller ikke bør have ansvaret for at:

  • sørge for behandlingen af syge,
  • sikre en rimelig levestandard for de ældre,
  • sørge for en rimelig levestandard for de arbejdsløse og
  • mindste indtægtsforskellene mellem rige og fattige.

Amerikanerne i USA og Europa kunne svare på dette på en skala fra 1 til 4. Her betyder 1, at det offentlige helt sikkert ikke have ansvaret, 2, at det offentlige formentlig ikke skal have ansvaret, 3, at det offentlige formentlig skal have ansvaret, og 4, at det offentlige helt sikkert skal have ansvaret.

De fire ansvarsområder – syge, ældre, arbejdsløse og omfordeling – repræsenterer nogle af de største opgaver for moderne velfærdsstater og er derfor et godt samlet blik på synet på velfærdsstaten.

Fra internationale undersøgelser, der benytter samme spørgsmål, ved vi, at amerikanerne normalt udtrykker mindre opbakning til statsligt ansvar end europæerne. Dette har været med til at underbygge idéen om, at amerikanerne har, for at vende tilbage til Lipsets term, exceptionelle holdninger og værdier, når det kommer til velfærd.

Resultaterne viser, at amerikanerne i USA og Europa svarer forskelligt

Nedenfor er har vi vist det gennemsnitlige svar, når vi sammenligner amerikanerne i USA og Europa på holdningen til statsligt ansvar for de fire områder.

Figur 1: Opbakningen til statsligt ansvar for de syge, gamle, arbejdsløse og omfordeling på en skala fra 1-4. Gennemsnit for amerikanere i USA og Europa. (Figur: Larsen & Hedegaard)

Fra figuren kan vi se, at der generelt er størst opbakning til, at staten skal have ansvar for behandlingen af de syge og levestandarden for de ældre.

Derudover kan vi se, at der i lidt mindre grad er opbakning til at sørge for levestandarden for de arbejdsløse og omfordeling mellem rig og fattig.

Sammenligner man amerikanerne i Europa med amerikanerne i USA, er der for alle fire områder større opbakning til statsligt ansvar for velfærd blandt amerikanere, der bor i Europa.

Forskellen på de to grupper er størst med hensyn til opbakningen til velfærd for de arbejdsløse, mens forskellen er mindst, når det kommer til ansvaret for de ældre.

Det her resultat taler imod teorien om amerikansk exceptionalisme, da det viser, at amerikanere, der opholder sig i en større og mere universel velfærdsstat, har andre holdninger.

Kunne der være andre årsager?

En kritik af dette ville være, at de amerikanere, der rejser ud, adskiller sig fra dem, der bliver hjemme. Dette kalder man også selv-selektion, da det ikke er tilfældige der rejser, men derimod amerikanere, der aktivt har valgt det.

Eksempelvis kunne vi tro, at de, der rejser ud, måske er bedre uddannede, har større indkomster og er yngre end gennemsnittet af amerikanere.

Derfor har vi i vores undersøgelse gjort amerikanerne i USA og Europa sammenlignelige, når det kommer til køn, alder, uddannelse, indkomst og ansættelse i den offentlige sektor (ikke vist i figuren).

Når vi gør det, bliver forskellene mindre. Men de består stadig.

Er det de allerede progressive, der flytter ud?

En anden kritik kunne lyde: Amerikanere, der søger mod Europa, har andre værdier og et andet syn på samfundet end gennemsnittet af amerikanere. Søger man imod Europa, kan det være, at man i udgangspunktet er mere positiv overfor staten og har mindre konservative værdier.

Derfor har vi også kontrolleret for forskelle i holdninger til statens regulering af økonomien, homoseksuelles ret til ægteskab, kønsroller og opfattet korruption blandt politikere.

Igen mindsker det effekten, hvilket betyder, at de, der rejser ud, har andre værdier og opfattelser. Men forskellene består endnu en gang.

Resultaterne underbygger ikke særlig amerikansk velfærdslede

Samlet set peger vores resultater på, at amerikanere i Europa er mere positive overfor velfærdsstaten.

Dette understøtter ikke teorien om 'amerikansk exceptionalisme'. I stedet tyder det på, at amerikanere kan lære at holde af velfærd.

Så hvorfor ser det ud til, at amerikaneres holdninger kan ændre sig, hvis de bor i en større og mere universel velfærdsstat?

Smitter velfærdspolitikken af på folks holdninger?

Et bud fra forskningen er, at borgerne kan 'lære' af deres erfaringer med velfærdsstaten.

En amerikaner, der flytter til Europa, vil opleve, at velfærdsstaten fylder mere i hverdagen. Det skyldes dels, at den europæiske velfærdsstat fylder mere i økonomien, påtager sig flere serviceopgaver som ældrepleje og børnepasning. Derfor er velfærdssten mere 'synlig'.

Studier har vist, at hvis man oftere møder velfærdsstaten, får man en større tro på, at staten kan og bør tage sig af velfærdsopgaver. Man kan dermed sige, at velfærdspolitikken har en afsmittende effekt på befolkningens holdninger.

Historiske årsager har formet amerikansk og europæisk velfærd

Sammenlignet med teorien om amerikansk exceptionalisme, som vi startede med, er vi altså endt med en meget anderledes konklusion.

Vi ser ikke, at amerikanere og europæere er kulturelt forskellige, hvilket påvirker velfærdsstatspolitikken.

I stedet er vores fortolkning, at amerikanerne og europæerne af historiske årsager er endt med meget forskellige velfærdsstater og politikker – hvilket påvirker dermed forståelsen af, hvad der bør og ikke bør være statens ansvar, når det kommer til velfærd.

Artiklen er en del af antologien 'Politologisk Årbog 2019-2020', som udgives af Djøf Forlag senere i år. Se 2018-2019 versionen her

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.