Maj måned har budt på masser af spændende historier på Videnskab.dk, der alle har været akkompagneret af smukke, fascinerende eller ulækre billeder og videoer. Vi har samlet en række af de bedste her.
Vi starter med ultradetaljerede nærbilleder af de insekter, vi lever side om side med, men som de færreste nærstuderer.
Den engelske fotograf Levon Biss har sammen med Oxford University Museum of Natural History brugt et mikroskop til at tage yderst detaljerede billeder af kryb og kravl. Se flere af hans billeder her.
Levon Biss måtte tage omkring 8.000 billeder af hvert insekt, fordi mikroskoper kun kan fokusere på et lille område ad gangen. Det hele blev så samlet til et kæmpe puslespil, som tog tre uger at lave for hvert insektbillede.
Billederne er blevet til udstillingen Microsculpture, som kan ses på Geologisk Museum i Botanisk Have i København indtil 19. november 2017.
Énøjet kyklopged overlever alle statistikker
En lille landsby i Indien blev i midten af maj centrum for pilgrimsagtige vandringer fra nær og fjern. Her blev nemlig født en ged med den meget sjældne sygdom cyclopia. Geden er født med kun ét øje placeret lige midt i panden. Dens næse- og mundregion har også et underligt udseende, og så har den desuden kun ét øre.
Ifølge Zoologisk Haves dyrlæge Mads Frost Bertelsen er der tale om en fostermisdannelse, som ofte indebærer andre lidelser og store misdannelser i hjernen. Fostermisdannelsen skyldes, at hjernen ikke deler sig i to halvdele som hos normale fostre.
»Der findes også mennesker, der har den. Både mennesker og dyr vil i de fleste tilfælde dø af det, fordi det ikke kommer alene,« fortæller han.
Men den eneøjede ged overlevede markant længere end forventet. Om den stadig er i live melder historien – eller internettet – ikke noget om.
Nanofarvebilleder usynlige for det blotte øje
Forskere fra DTU har opdaget, hvordan man kan printe i farver uden brug af blæk eller toner: Ændrer man overfladens struktur, kan man få den til at skifte farve. Det kræver dog, at strukturerne er mindre end lysets bølgelængde, som måles i nanometer. Én nanometer er en milliontedel af en millimeter, så det er virkelig i småtingsafdelingen.
Med teknikken er det muligt at printe en opløsning på over 100.000 punkter per tomme (dpi). Det gør det muligt at printe farvebilleder, der er meget mindre, end det menneskelige øje kan se.
Derfor kan teknikken anvendes til mærke produkter, så man kan sikre ægtheden af dem eller spore dem tilbage til kilden. Eksempelvis pengesedler.
Jupiter overraskerne forskerne – igen
I slutningen af maj kom der nye resultater fra rumsonden Juno, som er i kredsløb om solsystemets største planet, Jupiter. Resultaterne er ifølge forskere »alt i alt én stor overraskelse.«
Blandt de største overraskelser er, at Jupiters magnetfelt slet ikke opfører sig, som man havde forventet af en gasplanet af den størrelse. Tyngdefeltet varierer udad mod rummet, og det indikerer, at Jupiters kerne måske er i en opløst tilstand i stedet for det hårde, Jord-lignende indre, forskerne havde forestillet sig.
Det kræver dog en hel del mere data og analysearbejde, før forskerne endeligt kan sige, hvad der præcis gemmer sig i gasplanetens hjerte.
Se verdens bedst bevarede pansrede dinosaur
Fossilet af en 5,5 meter lang og 110 millioner år gammel nodosaur er blevet udstillet som hovedattraktionen i en udstilling på Royal Tyrrell Museum i Alberta, Canada. Fossilet er ekstremt rigt på detaljer og rangeres som verdens mest velbevarede fossil af en pansret dinosaur. Se selv i videoen.
Nodosauren er en hel ny dinosaurart, der er tæt beslægtet med ankylosauren: Den velkendte planteæder med det pigbesatte panser og den kølle-lignende hale.
Det velbevarede nodosaur-fossil blev fundet ved en tilfældighed af nogle minearbejdere i det vestlige Canada for seks år siden.
Gammel dansk lort giver viden om kolera
København blev i sommeren 1853 ramt af en koleraepedmi, som kostede 4.700 mennesker livet – svarende til ti procent af hovedstadens befolkning.
En læge hældte dengang en lille smule hvidligt koleratarmvand fra på en afkræftet patient på en kolbelignende flaske. I dag, 160 år senere, står selv samme flaske på Medicinsk Museion i København.
Her blev den lidt tilfældigt opdaget af en dansk forsker, som nu vil bruge afføringsprøven til at få ny viden om kolerabakterien og koleras smitteveje. Håbet er, at den viden måske kan bruges til at standse epidemier i katastrofeområder i dag.
Robotter med sko af hajskind står fast
Gående robotter har svært ved at stå fast, når de skal gå på ujævne overflader eller op ad en stejl skråning. Men det problem har danske og tyske forskere sammen løst.
Løsningen er hajskind. Skindet fra sildehajer består af et såkaldt anisotropisk materiale, der har modsatrettede fysiske egenskaber.
Som det ses i videoen, kan den seksbenede kakerlak-inspirerede robot, som er iført hajskindssko, svinge sine fødder frem uden modstand, mens den går op ad en stejl skråning. Samtidig kan den stå fast uden at glide baglæns.
Dermed kan robotten bevæge sig på meget komplekst terræn og lede efter overlevende efter eksempelvis jordskælv.
Katte i firkanter
Under hashtagget #CatSquare flød de sociale medier i løbet af maj over med katte, der havde til fælles, at de ikke kunne lade være med at parkere sig i firkanter markeret på gulvet.
På Videnskab.dk gav den amerikanske dyreadfærdsforsker Nicholas Dodman forklaringen på hvorfor:
»Katte maser sig ind, hvor de kan, fordi de føler sig mere trygge og sikre i små kroge og gemmesteder. Her er de ikke udsat for støj og spektakel eller de vilde vovers farer. Det menes, at den tætte kontakt med siderne på en kasse frigiver endorfiner, som mindsker følelsen af stress og øger følelsen af velbehag og glæde,« skriver han.
Selvom tape-optegnelserne på gulvet ikke har sider, reprænsenterer de virtuelle kasser i det mindste en afgrænsning
Video: Kængururotte undviger klapperslange
Forholdet mellem byttedyr og rovdyr har stor interesse for evolutionsforskere. Men uden et filmhold med BBC’s produktionsbudget er det svært at studere dyrs jagtmetoder i naturen.
Nye teknologiske fremskridt har dog gjort højhastighedskameraer både bedre og mindre, og det kommer forskerne til gode. Med nye, infrarøde højhastighedskameraer er det således lykkedes et foskerhold at indfange en klapperslanges (forgæves) angreb på en kængururotte. Se selv i videoen.
2.879 falske larver på planter over hele verden
Hvis du var født som insektlarve i Borneo, skulle du seriøst overveje at pakke en kuffert og rejse til Grønland. Her ville din risiko for at blive spist af et rovdyr nemlig være hele otte gange lavere end ved områder i nærheden af ækvator.
Det er en af konklusionerne på et samarbejde mellem 40 forskere fra i alt 21 lande. Tilsammen har de placeret og overvåget 2.879 falske insektlarver rundt omkring i verden.
De falske larver lokkede rovdyr som myrer og fugle til at bide af dem. Herefter blev bidemærkerne analyseret, og forskerne kunne konkludere, at der er markant mere rift om byttedyrene omkring troperne.
