Se forskningens bedste billeder og videoer fra marts
Danmarks skabelsesberetning, en slange med smileys på kroppen og en mand, der levede for 700 år siden. Det og meget mere kan du se her i marts måneds bedste forskning fanget på kamera.
Wellcome Image Awards 2017 blæksprutte

Denne blæksprutte er kun 1,5 cm lang og har et lysregulerende organ, der er genialt, når den skal jage om natten. (Foto: Mark R. Smith/Wellcome Images/Macroscopic Solutions)

Denne blæksprutte er kun 1,5 cm lang og har et lysregulerende organ, der er genialt, når den skal jage om natten. (Foto: Mark R. Smith/Wellcome Images/Macroscopic Solutions)

Billedet ovenfor viser en halvanden centimeter lang babyblæksprutte fra Hawaii. Den bor under sandet i dagtimerne men graver sig frem og går på jagt efter rejer, når mørket falder på.

Et helt specielt organ med lysende bakterier hjælper den på vej i nattemørket. I lysorganet findes et sort område med blæk, der fungerer som en slags lukkerknap, der kontrollerer mængden af lys. Blæksprutten tilpasser sig lysniveauet fra stjernerne og Månen, og derved kan den gemme sig fra sit bytte.

Billedet var blandt vinderne af fotokonkurrencen Wellcome Image Awards 2017, der blev afgjort i denne måned. Nedenfor kan du se mange flere spændende billeder og videoer fra marts måneds forskning.

Myrer ændrer vores opfattelse af evolutionen

Ecitophya simulans rovbille hærmyre vært, Eciton burchellii. parasit evolution Taku Shim

Rovbillen i forgrunden spadserer her sammen med sin hærmyre-vært. Myren er den, med det store hoved. (Foto: Taku Shimada)

I marts måned blev der også offentliggjort et studie af andre dyr, der er vildt gode til at kamuflere sig. Det viser sig nemlig, at rovbiller har gennemgået en forvandling de seneste 60 millioner år til at ligne hærmyrer, som de jagter og spiser.

De er gået fra at være mørke, brede biller med korte ben, til at være spinkle, lyse myrer med lange ben. Og de har ikke bare gjort det én gang, men hele 12 gange uafhængigt af hinanden. Det udfordrer den grundlæggende hypotese om, at evolutionen er tilfældig og uforudsigelig.

En slange med glade emojis på?

Slangesælgeren Justin Kobylka har formået at avle en glad emoji frem i sin slanges skind. (Video: Justin Kobylka)

Det tog ham otte år, men så lykkedes det også slangesælger Justin Kobylka at avle nogle helt særlige træk frem i sin kongepyton: Nemlig en glad, gul emoji. 

Men der er højst sandsynligt tale om rent held, mener professor Tobias Wang, der forsker i krybdyr på Aarhus Universitet.

»Det kræver enorm indsigt i genetisk styring, hvis man skal planlægge sådan noget. Det er nærmest utænkeligt, at det kan lade sig gøre,« siger han.

1,7 meter lange dinosaurspor fundet

Verdens største dinosaurspor fodspor Journal of Vertebrate Paleontology Australien

Så gigantisk er fodsporet. (Foto: Journal of Vertebrate Paleontology)

Vi bliver lidt i dyreriget, men vi skal dog mellem 140 og 127 millioner år tilbage i tiden. Forskere har nemlig fundet nogle sten i det nordvestlige Australien fra netop den tid, som rummer verdens hidtil største dinosaurfodspor.

De 1,7 meter lange fodspor er fra en såkaldt sauropod dinosaur (også kaldet 'langhalse'). Disse enormt store fodspor er bare nogle af tusindvis af fodspor fra mindst 21 forskellige typer dinosaurer fundet på en strækning på 25 kilometer. 

Danmarks oprindelse er nu afsløret

sand geologi danmark undergrund

Tiltagende og aftagende globale opvarmninger gjorde, at havet og sandet lagde arm om at få skabt Danmark. (Kort: Stefan Sølberg/GEUS)

For omkring 23 millioner år siden gjorde jordskorpebevægelser, at de norske bjerge tippede ned i Nordsøen, og at grus, sand og ler langsomt dannede det Danmark, vi kender i dag. Det viser 10 års forskning i Danmarks jordlag.

På billedet ovenfor kan du se, hvordan Jylland hævede sig fra vandet og vandt frem, mens havet i andre perioder skubbede kysten tilbage. Da Danmark blev dannet, var her subtropisk klima med både krokodiller og hajer.

Ravklump gemte på 99 millioner år gamle svampe

svampe skoven

Forskerne er overraskede over, hvor meget de oldgamle svampe minder om moderne svampe, vi kan finde i skoven i dag. (Foto: Cai et al.)

En kinesisk museumskollektion har skjult nogle ældgamle ravklumper, der har gemt på 99 millioner år gamle svampe. De er fundet i særdeles god stand og er kun en million år yngre end den ældste svamp nogensinde fundet.

På billederne ser du, at svampene havde frugtlegemer (hatten på svampen), da de fossilerede i ravklumpen. De fleste frugtlegemer lever kun i kort tid, og derfor har man ikke mange fossiler af dem, forklarer forskerne i studiet.

700 år gammel mand rekonstrueret

mand skelet rekonstruktion

Mandens 700 år gamle skelet har blandt andet afsløret, at han havde et hårdt arbejde og var over 40 år. (Foto: Dr. Chris Rynn, University of Dundee)

Kig godt på manden ovenfor. Virker han bekendt? Måske ligner han en skuespiller, du har set? Tro om igen, for manden levede i det 13. århundrede. I hvert fald, hvis man skal tro en rekonstruktion, som forskere har lavet ud fra et skelet.

Skelettet blev gravet ud af en engelsk hospitalsgravplads fra middelalderen. Ved hjælp af mandens tænder og knogler har forskerne rekonstrueret hans ansigt og endda kunnet finde frem til, at han var over 40 år gammel, da han døde, at han havde et fysisk krævende arbejde, og at hans kost var rig på kød og fisk.

Tyrkisblåt mineral skabt af mennesker

simonkolleite mineral

Mineraler forbindes ofte med naturlige faste stoffer som sten, diamanter og bjergarter, men dette mineral kaldet 'simonkolleite' er opstået som følge af menneskers aktivitet. (Foto: RRUFF)

I en kobbermine i Arizona har man fundet mineralet 'simonkolleite'. Og det er ikke et helt almindeligt mineral: Ifølge forskerne er det nemlig opstået som følge af menneskers aktivitet.

At mennesker nu er med til at ændre Jordens mineraler drastisk, ser forskerne som et bevis på, at vi lever i en ny geologisk epoke, der er domineret af mennesker. Forskerne har i deres nye studie identiciferet 208 typer nyligt opståede mineraler, og det svarer til 4 procent af de i alt 5.200 typer mineraler, der findes.

Kollapsende komet fanget på kamera

kollaps klippe komet rosetta

De gule pile angiver de brud i klippen, der har ført til et kollaps, hvorefter store klippesten har flyttet position. (Foto: ESA)

Billedet ovenfor ser muligvis ikke så spændende ud i sig selv. Men måske er det rimelig interessant, når du får historien bag: Det forestiller nemlig kometen 67P langt ude i rummet, som rumsonden Rosetta har taget billeder af fra september 2014 til september 2016. 

I denne periode har kometen kollapset og udviklet sig markant, og det skyldes sandsynligvis Solens lys. Gentagen opvarmning og nedkøling af kometen fører nemlig til nedbrydning af klippematerialet.

Sådan flytter den gravide kvindes organer sig

Se her, hvordan moderens krop forandrer sig, når barnet vokser. (Video: Museum of Science + Industry Chicago)

Her til sidst skal vi lige forbi en ret vild video, der viser, hvordan kvindens organer skifter position under graviditet. Især tarme, mavesæk og lever skubbes særdeles højt op i forhold til deres naturlige placering. 

Det er især fra graviditetsuge 29 til 32, at organerne begynder at blive presset sammen. Ifølge forskerne er denne sammenpresning skyld i meget af den ubehag, gravide kvinder kan føle.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.