Se enestående arkæologisk udgravning i billeder
Nedergården i Nordjylland kom med på Kulturstyrelsens Top 10 over Årets Fund. Videnskab.dk har besøgt bopladsen, som har tilhørt en mægtig stormand i jernalderen. Se det flotte galleri.

Nedergården i Himmerland har formentlig været hjemsted for en meget mægtig mand. Man kunne måske endda forestille sig, at han har været en slags fyrste eller høvding, fortæller museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum Bjarne Henning Nielsen, som har stået for udgravningen.

»De fleste arkæologier indsnævrer magten til at være lige omkring gården. Men hvordan i himlens navn skal man lave samfund, hvis der ikke er nogen, der tager magten? Jeg har ikke noget problem med at forestille mig den slags høvdingedømmer.«

Videnskab.dk besøgte tidligere i år udgravningen af Nedergården, som er kåret til at være blandt 2013’s vigtigste arkæologiske fund. Du kan se bopladsen i det flotte galleri herover.

Beboerne har stået for vigtige ofringer

Der er flere ting, der får Bjarne Henning Nielsen til at forestille sig, at pladsens beboere har haft en særlig status i samfundet. En af dem er den pragtvogn, der er fundet rester af på pladsen, og som du kan læse meget mere om betydningen af i artiklen 'Storslået arkæologisk udgravning er blandt årets vigtigste'.

En anden er, at bopladsen delvis pga. pragtvognen kan kobles sammen med to andre store fund i området, nemlig Gundestrupkarret og Mosbækkedlen, som er blevet ofret i moser i nærheden.

Bjarne Henning Nielsen fortæller, at der er grundlag for at forestille sig, at det er Nedergårdens beboere, der har forestået ofringen af karret og kedlen og måske andre lignende ofringer i nærheden.

»Og så er man altså noget særligt,« fastslår han.

Et tredje fingerpeg i samme retning er den meget veludviklede jernforarbejdning fra Nedergårdens egen smedje, som restprodukter fra produktionen tyder på, der har været.

Har gravet op i gravsystemer fra bronzealderen

Nedergården strækker sig over omkring 5.000 kvadratmeter, men interessen for den strækker sig ud over det i kvadratmetermæssig forstand. Pladsen ligger nemlig lige uden for en større koncentration af landsbyer, som er meget store og ligger meget tæt – og dét er et bebyggelsesmønster, der undrer arkæologerne.

»Der er en meget voldsom landsbydannelse omkring Års fra cirka år 50 f.Kr. til omkring 200 e.Kr. Jeg har ikke set sådan et bebyggelsesmønster før,« siger Bjarne Henning Nielsen.

Lignende landsbysystemer synes at kunne findes i området, og for disse gælder det, at landsbyerne, hver for sig, har deres eget begravelsessystem. Noget helt særligt for Nedergården er, at gravene er sat ind i eksisterende gravhøje fra bronzealderen. Det lyder måske ikke så opsigtsvækkende, men ikke desto mindre er det noget af et vovestykke, Nedergårdens beboere her har begivet sig ud, fortæller Bjarne Henning Nielsen:

»Normalt holder man sig langt væk fra den slags, det er jo ikke til at vide, hvilken slags vrede man kan påkalde sig med den slags gerninger. Men det har de altså gjort, og det fjerner den sidste rest af tvivl om, at der her er tale om helt særlige folk. De har følt, at de havde ret til det,« slutter han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.