Se din oldemors tatovering
Blødende hjerter, et kraniehoved og tekster som ’Ludvig er min’ pyntede kvinders kroppe i 1920’erne. Se tegninger af tatoveringer, din oldemor kunne have fået.

Siden den yngre stenalder har vi mennesker i Europa og Asien fået sprøjtet klatter ind i huden i flotte mønstre for at se mere lækre ud.

Det ved vi blandt andet, fordi arkæologer har fundet mumier med tatoveringer. For eksempel har videnskabsfolk fundet en 2.500 år gammel mumie af en adelig kvinde i Sibirien.

»Det er et helt utroligt niveau af tatoveringskunst,« sagde den russiske arkæolog Natalia Polosmak til forskning.no i 2012. Natalia Polosmak opdagede mumiegraven på en arkæologisk ekspedition i 1993.

Tegninger skulle bruges til identifikation

I det ovenstående galleri kan du studere andre tatoveringer fra fortiden. Her viser vi nemlig en række aftegninger af straffede danske kvinders tatoveringer i perioden 1920 til 1928. Tatoveringer, som kvinderne, ofte har fået lavet på værtshuse.

Tegningerne ligger i dag i Rigsarkivet, og de stammer fra sagsmapperne i Christianshavns Straffehus.

Tegningerne af tatoveringerne er blevet lavet, så politiet bedre kunne identificere kvinderne, hvis de blev mistænkt for at begå nye forbrydelser. Journalen indeholdt også beskrivelser af kvindens fysiske kendetegn som for eksempel kropsbygning.

Arkivfundet er måske ikke så spektakulært som Natalia Polosmaks opdagelse af mumien i 1993. Til gengæld kunne en af disse tatoveringer i princippet, have tilhørt din mormor eller oldemor, hvis hun holdt til på de københavnske værtshuse i 1920erne.

Derfor holder din mormor eller morfars tatovering endnu

Har din mormor eller oldemor en tatovering, som er mere end 50 år gammel, undrer det dig måske at den ikke for længst er forsvundet, når nu hudens celler fornyes hver eller hver anden uge.

Det har professor Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital en forklaring på:

»Når tatoveringer bliver hængende i lang tid, hænger det sammen med, at de tatoveringspigmenter, der giver farven, er krystaller; en slags fremmedlegemer. I princippet er det de samme, som man bruger i farve- og lakindustrien, det vil sige samme pigment som man finder på en rød bil eller et sort tekstil eller et læderbælte. Det er typisk krystaller, som er meget stabile, og de omsættes ikke af cellerne, fordi de ikke er enkeltmolekyler, men i stedet sidder i en formation, som holder dem stabile,« fortalte Jørgen Serup i artiklen ’Hvorfor holder tatoveringer livet ud? ’ i 2011 på Videnskab.dk.

Din mormors tattoo kan dog med tiden godt have mistet en del af sin skønhed. Farverne blegner nemlig lige så stille. For selvom kroppens celler ikke kan skubbe farvekrystallerne fra tatoveringen ud, kan noget af pigmentet fra tatoveringen vandre over i lymfebanerne og i blodet.
 

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker