Se de første levende billeder fra legendariske Terra Nova
På hundredeåret for en historisk rejse til Antarktis er det legendariske polarskib Terra Nova blevet fundet igen – helt tilfældigt – ved Grønlands sydkyst.

Skibet hed ’Terra Nova’, og det kom vidt omkring - i 1912 kom det dog ud på sit livs formentlig vildeste rejse.

For hundrede år siden ankrede Robert Scott og hans besætning nemlig Terra Nova, som havde fragtet dem så langt, op ud for pakisen til kysten af Antarktis og begav sig ud på isen.

Deres mission var at blive de første til at nå den geografiske sydpol. Da de endelig nåede frem, kolde, udhungrede og udmattede, opdagede de dog til deres store skuffelse, at nordmanden Roald Amundsen og hans besætning havde slået dem med 33 dage.

Terra Nova så aldrig sin besætning igen. De døde nemlig alle, en efter en, på vejen tilbage over isen.

Terra Nova blev fundet tilfældigt

Terra Novas egen livsrejse sluttede dog ikke der. Skibet fortsatte med at sejle med forsyninger til bemandede stationer på den sydgrønlandske kyst, og det var på en af disse ture, at hun til sidst måtte lade livet. I 1943 sank skibet Terra Nova og blev aldrig set siden.

Fakta

Robert Falcon Scott (1868 - 1912) var en britisk opdagelsesrejsende.

I 1910 drog han på endnu en af sine polarekspeditioner og nåede på slæde Sydpolen sammen med fire ledsagere - 33 dage efter efter Roald Amundsen.

tilbagerejsen omkom han og hans mænd. 12. november 1912 fandt et eftersøgningshold resterne af Scott og hans ledsagere.

Altså lige indtil forskerne ombord på et skib fra et amerikansk oceanforskningsinstitut, Smith Ocean-Instituttet, for nylig opdagede en underlig kontur på bunden af havet. En kontur, som til forveksling lignede et skib, og som størrelsesmæssigt svarede fuldstændig til det gode, gamle Terra Nova.

Det var en rutineundersøgelse, og der var ikke nogen, der havde regnet med, at skibet nogensinde ville blive fundet igen, men den var god nok: Forskerne havde fundet Scott’s legendariske polarskib.

100 år efter Robert Scotts ekspedition

Med vanlig sans for det dramatiske var Terra Nova dukket op igen præcis hundrede år efter sin famøse tur til Antarktis.

»Det er utroligt, at et af de mest berømte skibe i historien er blevet fundet 100 år efter det polare kapløb og i året, hvor vi mindes begivenheden,« siger Brian Kelly, der er uddannelsesofficer på et museum for Robert Scott i den skotske havneby Dundee - byen, hvor Scotts skib blev bygget i sin tid - til den skotske avis Daily Record.

I videoen øverst i artiklen kan du se de første billeder af Terra Nova, efter at hun blev fundet igen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker