Se de fascinerende fotos fra krigen i 1864
Se de 150 år gamle fotografier fra 1864-krigen, som vi gik ind i - og tabte - fordi vi troede, vi var nogle seje vikinger.

Krigen i 1864 har sat sig spor i Danmarkshistorien som den krig, der satte streg under Danmarks status som miniputstat.

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret cirka 800 fotografier fra krigen, som var en af de første krige, der blev fotograferet. Du kan se ti af de gamle fotos i galleriet ovenfor.

Fotografierne er taget af danske og tyske fotografer. Billederne viser blandt ruinerne i Sønderborg, soldater der står på skansen og soldater der hygger sig rundt om et bord med et par damer.

Historiker og forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek Sarah Giersing har tidligere forklaret Videnskab.dk, hvorfor der ikke er kampscener på fotografierne:

»Man kunne ikke fotografere de store slag, fordi fotografiapparaterne krævede et motiv, der stod stille i flere minutter. I stedet tog man billeder af soldaterne, når de ikke var i kamp, og det gav danskerne et nyt, mere realistisk indblik i, hvordan det var at være i krig,« sagde Sarah Giersing i en artikel fra februar 2014.

Tyskerne brugte offentlige midler på at sende fotografer ud, mens de danske motiver er taget af eventyrlystne fotografer. Danmark havde nemlig ingen interesse i at bruge penge på at skildre end krig, som vi var i gang med at tabe.

Derfor blev nederlaget stort

Årsagerne til det store nederlag er siden krigen blevet diskuteret. Forskerne er enige om, at vi ikke kunne have vundet krigen. Men i en artikel her på Videnskab.dk opremser historieforskerne ph.d. Jens Ole Christiansen og professor Inge Adriansen nogle af danskernes fejl:

  1. Danmarks militære ressourcer blev koncentreret omkring forsvarsvolden Danevirke, men vi havde overvurderet Danevirkes militære fordele.
     
  2. Danskerne kom for sent i gang med forberedelserne. Den danske regering stolede ikke på de tysksindede enheder i Lauenborg og Holsten, og derfor valgte vi ikke at samle styrkerne der men anvendte i stedet ældre danske reserver.
     
  3. Flankeforsvaret ved Dybbøl burde vi have prioriteret højere end Danevirke.

Læs mere i artiklen: 1864: Vi tabte krigen på undertal og overtro

Danskerne overvurderede sig selv

Selvom det var logik for perlehøns, at Danmark ikke havde militær kapacitet til at vinde krigen, så sprang vi alligevel ud i den. Årsagen var, at vi så os selv som sejrrige vikinger:

»Der har nok været mange, som har vidst, at vi ikke ville vinde krigen, men Danmark var inde i en periode, hvor man overvurderede sig selv. Opdagelsen af vikingetiden skabte en stolt nationalfølelse, og få år tidligere havde man vundet 1. Slesvigske Krig, så der har nok også været en del, der troede på sejr,« siger Jens Ole Christensen, som er ph.d. i historie og museumsinspektør på Tøjhusmuseet i København.

Du kan læse mere om krigen i 1864 i linksene nedenfor.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk