Se billederne: 2.500 år gammel keltisk fyrste udgravet i Frankrig
Graven fra en keltisk fyrste er blevet fundet i Frankrig. Under udgravningerne af den 2.500 år gamle grav har arkæologerne fundet en række imponerende gravskatte.

I Lavau i Frankrig har arkæologer opdaget graven efter en keltisk fyrste, som levede omkring år 500 før vor tidsregning.

Den gamle fyrstelige grav har vist sig at være fyldt med fantastiske gravgaver såsom smukt dekoreret keramik og et guldbelagt drikkebæger.

I en pressemeddelelse kalder arkæologer fundet for »exceptionelt«.

»Den afdøde og hans stridsvogn lå i midten af et 14 kvadratmeter stort gravkammer, som er et af de største, der er fundet af arkæologer for denne periode i slutningen af Jernalderen,« lyder det i pressemeddelelsen fra Frankrigs Nationale Institut for præventiv arkæologisk forskning (INRAP).

Keltiske fyrster levede i luksus

På Københavns Universitet forsker lektor Morten Warmind i det keltiske folkeslag, som mange kender fra tegneserien Asterix – her går kelterne dog under deres anden betegnelse 'gallerne'.

Morten Warmind synes, det nye gravfund lyder spændende, og han forklarer, at keltiske fyrster blev begravet med pomp og pragt for at demonstrere deres rigdom og magt.

»Keltiske fyrster levede et overordentligt luksuriøst liv. De importerede med stor lyst vin og alle mulige andre luksusvarer fra Middelhavet,« fortæller Morten Warmind.

Tegn på handel med Middelhavet

Netop handelen med landene ved Middelhavet er der fundet tegn på i den nyfundne fyrstegrav. I graven er der blandt andet fundet en kedel i bronze, som er omkring en meter i diameter, og som på håndtagene er dekoreret med den græske gud Achelous.

Bronzekedelen blev ifølge pressemeddelelsen fra INRAP lavet af grækere eller etruskere - et folkeslag, som levede i nutidens Italien.

Herudover er der blandt andet fundet en stor kniv, som sidder i en skede og keramik med riflede dekorationer.

Kendt fra møder med romere og grækere

Morten Warmind forklarer, at kelterne mest er kendt fra efterladenskaber såsom gravkamre og lignende, mens det er småt med skriftlige beretninger fra folkeslaget.

»Vi har ikke tekster fra kelterne selv, men både romere og grækere stødte på dem, og derfor får vi skriftlige kilder til dem.  Romerne kalder dem både gallere eller keltere – det er to forskellige betegnelser for det samme folkeslag,« fortæller Morten Warmind.

Selvom Morten Warmind ikke vil betegne kelterne som et krigerisk folkeslag, så findes der bemærkelsesværdige historier om, hvordan keltiske krigere gik i krig – herunder, at de gik i krig nøgne.

»Kelterne var ikke et krigerisk folk. Det var et folk, hvor krig var en form for sport – i den forstand var det et aristokratisk folk. Alle kilder tyder på, at det var en meget lille gruppe i samfundet, som fik deres legitimitet og deres resurser på grund af deres mod,« fortæller Morten Warmind, som selv har skrevet en bog om kelterne.

Kelterne var i et halvt årtusind fra cirka 500 til cirka 50 før vor tidsregning det dominerende folkeslag i et meget stort område af Mellemeuropa, blandet andet Frankrig og De Britiske Øer.

I slutningen af perioden blev de trængt af romerne, men helt frem til moderne tid har deres kultur holdt sig nogenlunde levende i randområder som Bretagne, Irland, Wales og Skotland.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk