Se animation: Arkæologer finder underjordisk 'super-Stonehenge'
Spor efter en lang række af op imod 90 kæmpestore sten gemmer sig under jorden blot tre kilometer fra det berømte Stonehenge i England. Det har arkæologer fundet ud af ved at skanne området med moderne radarteknologi.

Radarsignaturer syd for jordvoldene ved Durrington Walls viser spor efter de kæmpestore sten, som i mange medier de seneste dage har fået kælenavnet 'Superhenge'. (Illustration: Ludwig Boltzmann Institute / University of Birmingham)

Radarsignaturer syd for jordvoldene ved Durrington Walls viser spor efter de kæmpestore sten, som i mange medier de seneste dage har fået kælenavnet 'Superhenge'. (Illustration: Ludwig Boltzmann Institute / University of Birmingham)

Området omkring Salisbury Plains i England, der huser det berømte Stonehenge, viser sig nu igen at gemme på et stort fortidsfund.

Forskere fra 'Stonehenge Hidden Landscape Project' har tidligere brugt moderne teknologi til at finde huse, monumenter og rituelle pladser ved området omkring Stonehenge, men nu har de gjort det største fund til dato: Underjordiske spor efter en række af op til 90 kæmpestore sten, der kan have været helt op til 4,5 meter høje. Det skriver Ludwig Boltzmann Institute i en pressemeddelelse.

Stenene er af typen sarsen-sandsten, som også er blevet brugt til at bygge Stonehenge.

Video: Ludwig Boltzmann Institute

»Disse nye fund demonstrerer ikke bare en fuldstændig uventet fase med monumental arkitektur ved en af de største ceremonielle pladser i det forhistoriske Europa, den nye stenrække kunne meget vel være samtidig med den berømte Stonehenge sarsen-cirkel eller endda yngre,« fortæller professor Vincent Gaffney fra University of Bradford i England i pressemeddelelsen.

Du kan se en animation af forskernes nye opdagelse ved at klikke på videoen øverst i artiklen.

Intet lignende sted i verden

Forskere har i fem år undersøgt området Wiltshire nær Stonehenge med moderne radarteknologi. Selvom de ikke har udgravet stenene, mener de alligevel at have sikre beviser for, at der stadig gemmer sig mindst 30-40 sten nede i jorden.

Området ved Salisbury Plains indeholder adskillige levn fra forhistorisk arkitektur. Den nye stenrække ved Durrington Walls ligger blot tre kilometer fra det berømte Stonehenge. (Illustration: Ludwig Boltzmann Institute / University of Birmingham)

Stenformationen blev bygget for omkring 4.500 år siden, og de nu underjordiske sten er sat i en lang række langs banken Durrington Walls, der ligger tre kilometer fra Stonehenge.

»Vi tror ikke, at der findes noget lignende noget andet sted i verden. Det her er helt nyt, og størrelsen er ekstraordinær,« siger Vince Gaffney, der er arkæolog fra University of Bradford, og som har stået i spidsen for studiet, til BBC.com.

Durrington Walls er nu et af de største kendte monumenter, der består af en stenkreds, og den måler i alt 500 meter i diameter og 1,5 kilometer i omkreds.

Rokker ved historiebøgerne

Forskerne brugte moderne radarteknologi, spændt bag på små traktorer, til at foretage de underjordiske skanninger. (Foto: Ludwig Boltzmann Institute / University of Birmingham)

Den enorme stenkreds indrammer adskillige andre forhistoriske områder og er forbundet med en boplads, der stammer fra den neolitiske periode, også kaldet den yngre stenalder eller bondestenalderen.

»Tilstedeværelsen af, hvad der lader til at være sten, der omringer pladsen ved en af de største neolitiske bopladser i Europa, føjer et helt nyt kapitel til Stonehenge-historien,« siger arkæolog Nich Snashall til BBC.com.

Den nye opdagelse viser også, at de forhistoriske europæere var i stand til at bygge monumental arkitektur på en større skala, end forskerne hidtil har troet muligt. 

»Muligheden, for at disse spor er af sten, rejser fascinerende spørgsmål om historien og udviklingen bag dette monument, og dets relation til den enormt vigtige neolitiske boplads, der lå inde i den,« vurderer Phil McMahon fra bevarelsessorganisationen Historic England i pressemeddelelsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk