Saxos Danmarkshistorie vækker opmærksomhed i udlandet
Saxos mere end 800 år gamle skrift om 'danernes bedrifter' var ikke særlig kendt i sin samtid, men blev taget op af 1800-tallets nationalromantikere. Nu står Saxo måske igen overfor en genoplivning - på den internationale scene.
saxo grammaticus danmarkshistorie

Saxos berømte Danmarkskrønike har, af indlysende årsager, interesseret danske historikere gennem tiden. Nu tyder noget på, at Danmarks 'ur-historiker' også vækker internationale forskeres interesse. (Billede: Wikipedia Commons)

»Eftersom andre nationer plejer at bryste sig af deres store bedrifter og fryde sig ved mindet om deres forfædre, kunne den danske ærkebiskop Absalon, der altid selv glødede af iver efter at forherlige vores fædreland, ikke bære tanken om, at dette land skulle snydes for den form for berømmelse og eftermæle.

Og da alle andre takkede nej til opgaven, blev det til, at han pålagde mig, den ringeste af sine folk, det hverv at forme danskernes bedrifter til et historisk værk og med utallige opfordringer nødte mig med min beskedne forstand til at give mig i kast med et arbejde, der oversteg mine evner.«

100 Danmarkshistorier

I de næste otte år udgiver Aarhus Universitetsforlag hver måned en bog om skelsættende begivenheder og temaer i danmarkshistorien – i alt 100 bøger og 10.000 siders danmarkshistorie. Lars Boje Mortensen har skrevet august måneds bog: 'Saxo'.

Man kan læse meget mere om bøgerne og serien på 100danmarkshistorier.dk

Sådan indledte Saxo sin kolossale og brillant gennemarbejdede danmarkshistorie, der formentlig blev publiceret i 1208. Eller som bogen hed: Gesta Danorum (Danernes Bedrifter).

Omfanget, den dybtgående research og det sprogligt-retoriske niveau er aldeles forbløffende for et værk skrevet i det høje nord dengang. Saxos krønike kom til at forme danskernes historiske selvforståelse – paradoksalt nok dog mere i nyere tid end i middelalderen selv.

Faktisk var det med nød og næppe, at værket overhovedet overlevede, men da først teksten var trykt i Paris i 1514, satte den sit præg på dansk og nordisk kultur. Nogle gange støt og sikkert, andre gange i dramatiske ryk som i nationalromantikken i 1800-tallet.

Vi har altså at gøre med en begivenhed uden chokeffekt i samtiden, men med en meget lang virkningshistorie.

Man kan ikke stole på jyder og skåninge

Og værket leverer ovenikøbet materiale til aktuelle spørgsmål.

Vi lever i en tid, hvor nationalstaterne i Europa befinder sig i en legitimitets- og identitetskrise, men stadig opfattes som selvfølgelige udgangspunkter for enhver diskussion om suverænitet.

Set gennem moderne briller er der dog meget lidt om Danmark i værket. Er man på jagt efter national tænkning, kan man sagtens finde nedsættende bemærkninger om svenskere, russere og tyskere, selv om udenlandske helte også beundres.

Men mest bemærkelsesværdig er den konstante rivalisering mellem jyder, sjællændere og skåninge. Især jyderne og skåningene er ikke til at stole på – skal vi tro sjællænderen Saxo.

Var Saxo fortidsnationalist?

Alligevel er Saxos patriotiske bog god at tænke historisk med: Var der nationalisme i middelalderen?

Faktisk har et vigtigt forskningsspørgsmål netop lydt sådan i de seneste årtier. Saxos danmarkshistorie kan lægges frem som bilag 1A af forskere, der ønsker at se kontinuitet mellem nationalfølelsen i middelalderen og i moderne tid.

Han promoverede uden forbehold Danmarks suverænitet, især sat op imod Det Tysk-romerske Kejserrige, og han talte ligesom andre skribenter på den tid om patria (fædrelandet) og om natio (folk).

Der er dog andre forskere, der mener, at det er misvisende at tale om nationalisme i førmoderne tid.

Men mange er nok enige om, at der i senmiddelalderen (ca. 1300-1500) og i renæssancen (ca. 1350-1600) var nationale ideer, endda undertiden nationale stereotyper, som blev anvendt under mobilisering – for eksempel i Hundredårskrigen mellem Frankrig og England (1337-1453) og endnu mere i 1500-tallet.

Der er dog stadig langt til den nationale tænkning, der blev udviklet i 1700-tallet og især i den romantiske nationalisme fra omkring 1800. Og afstanden tilbage til Saxos tid er naturligvis endnu større.

1800-tallet: Da middelalderkultur kom på mode

Et helt nyt intellektuelt klima kom nu til at hvirvle Saxo ind i en uventet omfortolkning. I årene omkring 1800 blev der pludselig sat højspænding til den nordiske oldtid – og snart også til den danske middelalder.

Nye vurderinger af folkelig digtning bredte sig som en steppebrand over Europa og udfordrede både oplysningstidens fremskridtstro og den franske kulturimperialisme.

Fascinationen af en oprindelig digterisk stemme for hvert folk blev samtidig næret af begejstringen for den græske digter Homer, som nu blev en slags guldstandard for autentisk urdigtning.

Det var gode nyheder for middelalderen som kulturhistorisk epoke, for her søgte og fandt mange europæiske folk deres sproglige og litterære ophav. Den glødende interesse for den nordiske mytologi, som kunne uddrages af Eddadigtene, Snorres Edda og Saxo ville ingen ende tage.

I 1808 debuterede den unge præst og digter N.F.S. Grundtvig (1783-1872) med sit første store skrift, den meget ambitiøse Nordens Mytologi. Det var et emne, han senere tog op igen i Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog i 1832.

Det var denne brandvarme romantiske smedje, Saxo nu blev smidt ind i. Billed- og levendegørelsen af Saxo og hans virke som forfatter var ny. Kodeordene for hans krønike var ikke længere kongerækken og det danske rige, men derimod oldtidsånd og gotisk epos.

Saxo var ved at blive folkets ejendom. Ikke kongens eller rigets. Det skete samtidig med, at Nationalmuseet blev oprettet i 1807 og skulle huse folkets materielle fortid til gavn og belæring for alle.

Grundtvig, Ingemann og Müller var Saxo-trendens trekløver

Det er dog først efter 1815, at den romantiske vending virkelig fik konsekvenser for omgangen med Saxo. Det skete inden for godt ti år med trekløveret Grundtvig, salmedigteren B.S. Ingemann (1789-1862) og historiker og biskop Peter Erasmus Müller (1776-1834).

Med Napoleonskrigenes drastiske konsekvenser for Danmark, ikke mindst Norges selvstændighed i 1814, blev den nationale tænkning også fremtrædende.

Grundtvig arbejdede i mange år med oversættelser, og han ønskede at befri Saxoteksten fra latinens snærende bånd. Saxo Grammaticus blev til Saxe Runemester, og digtene blev en tumleplads for Grundtvigs forestilling om de danske originaler, som Saxo selv havde nævnt. Oversættelsen havde stor gennemslagskraft i hele 1800-tallet og blev genoptrykt.

Ingemann var stærkt inspireret af Grundtvig og hans oversættelse og fik stor succes med den første danske historiske prosaroman, Valdemar Seier (1826).

Den åbner med en pragtfuld scene i Sorø, hvor Ingemann selv arbejdede, og hvor han forestillede sig, at Saxo havde holdt til. Den gamle Saxo sad begravet i gamle bøger og var i færd med at afslutte sit livsværk. Men tvivlen meldte sig. Skulle han alligevel have skrevet krøniken på sit modersmål?

Grundtvig og Ingemann gjorde Saxo kendt og populær som forfatter og bidrog enormt til interessen for både den oldtid og den samtid, som Saxo beskrev.

Grundtvig Saxo oversættelse

N.F.S. Grundtvig oversatte Saxos historiske skrift om Danmark, der hos ham kom til at hedde Saxe Runemester. (Foto: Shutterstock)

Vil paradigmeskift sende Saxo ud i verden?

Saxokender Karsten Friis-Jensen (1947-2012), der har foretaget mange litterære og filologiske studier, hvor han løste en række konkrete problemer, kom med den første dybtgående analyse af digtene og satte Saxo ind i den litterære samtid.

Studierne kulminerede med en ny tekstudgave i 2005. I samme periode blev en række temaer åbnet af andre forskere.

Mange krævede helhedslæsninger af værket, for eksempel kønssynet, sociale identiteter, nationalisme og retsforståelse, militærhistorie og værkets tilblivelse, overlevering og receptionshistorie.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det skal også understreges, at Saxo- og Holberg-kender Peter Zeebergs (1957-) oversættelse fra 2000 er foretaget med fuld respekt for hele den latinske litterære sammenhæng, Saxo udtrykte sig inden for.

Den latinske original er således blevet genophøjet som studieobjekt, og det kommer også klart til udtryk ved, at Zeebergs oversættelse er udgivet med originalen som paralleltekst.

Og måske er Saxo for alvor på vej ud i verden?

Med Oxfordudgaven fra 2015 af den latinske tekst sidestillet med den første komplette engelske oversættelse står vi måske over for et paradigmeskift.

Saxoteksten er hverken den danske kongemagts eller det danske folks ejendom, men en del af verdens litterære arv, som i større og større grad findes i et globalt tilgængeligt arkiv. Både på vores tids latin og på latin.

Udgaven blev i 2017 hædret med The Franklin Jameson Award of The American Historical Association for årets bedste kildeudgivelse.

Det er dog ikke godt at vide, hvad den globale scene kommer til at betyde for Saxo. Men ser man tilbage på værkets tilblivelse, karakter og den lange virkningshistorie, er det tydeligt, at der er en gensidig påvirkning mellem kulturelt ejerskab, sprog og tekstteknologi.

Så vi står utvivlsomt på tærsklen til en ny Saxoepoke.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

ForskerZonen Live Medicinsk Museion robotter
26/09 kl. 14:00
Oplægsholder
Adresse
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K.
I samarbejde med