Sandt eller falsk: Plastemballage er dårligt for klimaet
Videnskab.dk har faktatjekket politikernes klima-påstande i forbindelse med valget.

Videnskab.dk har quizzet unge i deres evne til at gennemskue fup og fakta om klimet på sociale medier. Få svaret på påstanden i videoen. (Video: Jesper Rud Jager)

Videnskab.dk har quizzet unge i deres evne til at gennemskue fup og fakta om klimet på sociale medier. Få svaret på påstanden i videoen. (Video: Jesper Rud Jager)

Klimaet er et vigtigt valgtema under årets folketingsvalg, hvor sociale medier samtidig vil fylde mere i politikernes valgkamp end nogensinde før.

Sociale medier er de unges arena, og undersøgelser peger på, at de unge også er de mest klimabevidste.

Men kan du spotte klimafup på sociale medier, og hvad synes du i det hele taget om tendensen til, at politikerne kan sprede budskaber om noget så kompliceret som klimaet med bare et klik?

Videnskab.dk har fundet en række af politikernes klimapåstande og spurgt grupper af gymnasieelever, om de tror politikernes påstande er sande eller falske. 

I videoen herover bliver du præsenteret for en af de mange påstande, Videnskab.dk har fisket frem fra danske folketingmedlemmers Facebook- og Twitter-profiler.

Zenia Stampe Plastemballage

'Der er altså noget galt med et system og et marked, hvor det her (plastemballage, red.) er den oplagte løsning', skriver Zenia Stampe, folketingsmedlem for Radikale Venstre, på sin facebookprofil. (Screenshot: Anne Sophie Thingsted)

Elevernes bud

Plastemballage bliver diskuteret vidt og bredt, og en politiker har skrevet på Facebook, at det er dårligt for klimaet.

Videnskab.dk har spurgt forskellige elever på Sankt Annæ Gymnasium og Sukkertoppen Gymnasium, og nogle af dem har et helt klart bud på, om plastemballage er dårligt for klimaet.

»Jamen, det er rigtigt,« siger Klara Engstrøm Kristensen, som går på Københavns Åbne Gymnasium. 

»Det er fakta!« lyder det fra Carla Natalié Blay fra Sankt Annæ Gymnasium.

Men der er også en anden lejr, som kommer tættere på sandheden:

»Jeg tror som sådan ikke, det er dårligt for klimaet. Det er dårligt for livet i havet,« siger Daniel Oliver Nissen Erland, der går på Sukkertoppen Gymnasium.

»Det ryger ud i havet og ødelægger miljøet,« siger Esther Raben fra Sankt Annæ Gymnasium, og hun er inde på det rigtige. 

LÆS OGSÅ: Sådan indtog plast vores hverdag

Valget på Videnskab.dk


Frem mod de kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

Plastik er ikke et problem i sig selv

Svaret vil måske overraske nogle.

»Langt hovedparten af fødevarers miljøbelastning stammer fra produktionen og næstmest fra transporten. Det, der har mindst betydning for miljøbelastningen, er plastemballagen,« lyder det fra Søren Rahbek Østergaard, seniorspecialist i Plast og Emballage ved Teknologisk Institut.

»Den mængde olie, der bruges til at fremstille plastemballage, er meget mindre, end den mængde olie der bruges til at fremstille og transportere de mange fødevarer, som bliver til madspild,« fortsætter han.

En DTU-rapport fra 2017, lavet for Miljø og Fødevareministeriet, viser, at under én procent af klimabelastningen ved fødevarer kommer fra produktionen af plastemballagen, imens hele 70 procent af klimabelastningen kommer fra produktionen af maden. 

Faktisk er der den miljømæssige fordel ved plastik, at den får nogle fødevarer til at holde længere. Det nedbringer vores madspild, som er en langt større CO2-synder end emballageproduktion. I Danmark går hvert år en kvart million ton mad til spilde, som kunne være spist.

Men selvom der er fordele ved plastik, pointerer Søren Rahbek Østergaard dog, at plastik bliver et problem, når vi smider det i naturen, hvor det ikke kan blive nedbrudt.

Desuden gælder rapporten kun nødvendig plastik - unødvendig plastik skal altid undgås. 

Plastik er i sig selv ikke så skadeligt for miljøet – det er vores uvane med at smide det i naturen, der skaber problemet.

LÆS OGSÅ: Overset faktor? Plastikposer udleder også drivhusgasser, når de nedbrydes

Vil du også gerne vide, hvad der er op og ned i klimadebatten?

Eller hvad du kan gøre for at hjælpe planeten i den rigtige retning?

Så meld dig i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden og få gode råd, tips og løsningsforslag.

SoMe Facebook YouTube Instagram Twitter Folketingsvalg 2019 valg valgkamp sociale medier politik

Red Verden er en gruppe dedikeret til løsningsforslag på klodens største problemer. (Foto: Lærke Rosenberg)

LÆS OGSÅ: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk