Sådan skaber du et viralt hit
I øjeblikket hærger ’Sydfyn-style’ på de sociale medier, men hvad skal der til, for at vi deler noget på internettet? Danske forskere giver her deres bud.

Nogle videoer på Youtube bliver til landeplager, der florerer på kontorer, skoler og i de private hjem. Du er selv med til at dele dem, og derfor kalder man videoerne for virale. De bliver spredt fra person til person ligesom en virus.

En af de videoer, der i øjeblikket plager Facebook og Twitter, er ’Sydfyn-style’, der omhandler fire borgmestre, som danser og synger til den hidtil ekstremt populære sang på Youtube: ’Gangnam-style’.

Videoen er lavet af Bandit Productions.

Men hvad er det egentlig, der gør, at noget bliver delt på internettet? Her kommer tre danske forskere med deres bud:

Det skal være uventet

For at få sin video delt på de sociale medier, så skal den leve op til et eller flere af nogle bestemte parametre. De er udarbejdet af Youtube selv, og Trine Nebel, der har en master i retorik fra Aarhus Universitet samt en diplomuddannelse i kommunikation og sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig i dem.

  • Der skal være nogle trendsettere, som ’sætter skub’ i den virale effekt
  • Der skal være noget i videoen, som opildner til fællesskab
  • Der skal være noget unikt og uventet

»Det første krav blev opfyldt for ’Sydfyn-style’. Den kom i radioen i Go' Morgen P3, hvor de skraldgrinede af videoen. De har tusindvis af lyttere, som selv går hjem og ser den her video,« siger Trine Nebel.

Men videoen opfylder mere end ét krav, for vi er heller ikke vant til at se borgmestre danse Gangnam-style.

»Når man ser den her video, så er det så overrumplende og absurd. Det er meget uvant at se borgmestre på den her måde, og derfor sender vi videoen videre, fordi det er andre da også nødt til at se,« siger hun.

Hun tilføjer dog, at den nok aldrig var blevet delt så meget, hvis danskerne havde set den norske version. I september sidste år lavede tre norske borgmestre nemlig det samme nummer:

Nordmændene var de første til at kaste borgmestre ud i 'Gangnam-Style'.

Derfor deler vi på de sociale medier

Trine Nebel mener, at vi selv får del i det, vi deler på Facebook, Twitter og andre sociale medier.

»Når vi deler noget, så gør vi også opmærksom på, at vi ’så det først’ eller i hvert fald er med på bølgen. Det giver en social relation, og vi deler det kun, hvis vi kan stå inde for det på den ene eller den anden måde,« siger hun.

Når vi deler en video, så beder vi nemlig andre om at tage tid af til at kigge på det. Derfor mener Trine Nebel også, at vi selv skal kunne stå inde for det.

Simon Torp, der er institutleder på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, mener, at det er en fordel, hvis videoen kan diskuteres.

»Hvis en video har et element af virkelighed, der gør, at man som seer kan blive i tvivl om, hvorvidt den er rigtig, så diskuterer og deler vi den også på de sociale medier. Der var på et tidspunkt en video, hvor fodboldspilleren Ronaldinho skød en bold på overliggeren igen og igen. Her kunne publikum godt komme i tvivl,« siger Simon Torp.

I en reklame, lavet af Nike, sparker Ronaldinho bolden på overliggeren gang efter gang.

Er Sydfyn-style en succes?

I videoen med de fire borgmestre fra Sydfyn bliver vi fortalt, at Sydfyn er et godt sted for iværksættere. Den er på to dage blevet set 173.708 gange på Youtube, nævnt 284 gange på Twitter og den er ivrigt debatteret på Facebook. Den er delt på BT, Ekstrabladet, Fyens.dk og har optrådt på Danmarks Radios P3 og P4 Odense.

Men er den en succes, bare fordi den er nået ud til mange? Kommer der virkelig flere iværksættere til Sydfyn nu?

»Et højt antal af visninger er ikke altid lig med succes. Når en video bliver delt så bredt, så bliver den også delt uden om målgruppen,« siger Simon Torp.

Trine Nebel tror ikke, at der nu kommer flere iværksættere til Sydfyn.

»Lige nu står der et vindue åbent for de fire borgmestre på grund af al den opmærksomhed, videoen har fået. Hvis videoen skal komme til at betyde noget for erhvervsindsatsten i de sydfynske kommuner, som jo faktisk var videoens budskab, så skal de bruge det vindue nu til at fortælle, hvad Sydfyn kan i forhold til erhverv og iværksætteri. Ellers så tror jeg ikke, den kommer til at betyde noget for andet end borgmestrenes valgkampe i efteråret,« siger hun.

Filip Wallberg, der er journalistisk lektor ved Syddansk Universitet og forsker i sociale medier, er ikke overbevist om, at der nu kommer flere iværksættere til de sydfynske kommuner.

»Jeg tror mest, den bliver delt, fordi den er pinlig. Mit indtryk er ikke nødvendigvis benhårdt negativt, men den efterlader mig bare med et indtryk af, at Sydfyn er en lille smule kikset,« siger han.

Man kan ikke planlægge en viral video

Men selvom der er nogle parametre, der er med til at bestemme, om en video bliver delt vidt og bredt på internettet, så er de tre medieforskere enige om, at man ikke bevidst kan skabe en viral video.

»Man kan ikke fuldstændig planlægge en viral effekt. Det kommer til at kræve enormt meget planlægning og et kæmpe antal mandetimer, for der skal en helt masse hænder til at skubbe den frem forskellige steder,« siger Trine Nebel.

Filip Wallberg bakker hende op.

»Man kan godt forsøge at sætte alle mulige termer op for en god viral video, men der er så mange parametre at tage højde for, og i sidste ende er det de tre millioner danske brugere på Facebook, der beslutter, hvad der skal deles,« siger han.

Virale videoer der virkede

I 2010 sendte bedrebustur.dk en video ud om buschaufføren Mukhtar. I videoen er det Mukhtars fødselsdag, og passagererne synger og spiller musik for ham, mens han kører sin rute. På hans vej gennem byen bliver bussen stoppet af en række demonstranter, der i virkeligheden viser sig at fejre Mukhtars fødselsdag. Mukhtar selv røres til tårer, og videoen er i dag set næsten 4,5 millioner gange på Youtube.

»Her bliver man i tvivl, om den har fundet sted i virkeligheden, og det pirrer vores nysgerrighed. Så vil vi gerne se den og diskutere den,« siger Simon Torp.

Han mener, at den fungerer, fordi budskabet er så klart. Det ser rart ud at være buschauffør, og det ser rart ud at køre med bus. Det har nok også været intentionen, da det er Arriva og Movia, der står bag.

Trine Nebel vender tilbage til et af de tre parametre, nemlig det der appellerer til vores fællesskabsfølelse, når hun skal forklare, hvorfor den fungerer.

»Her er noget, vi alle sammen kan stå inde for. Den bekræfter det ’hygge-omdømme’, vi har i Danmark,« siger hun.

Det positive sælger godt

Filip Wallberg mener også, at det positive sælger godt.

»Den er så livsbekræftende, at man ikke kan gøre andet end at dele den. En af de mest delte videoer fra de danske medier er fra BT.dk og har titlen ’Er det her verdens bedste frieri?’,« siger han.

Mukhtars fødseldag er lavet af busselskaberne Arriva og Movia.

Et andet eksempel på en viral video, der fungerer, er T-mobiles video fra stationen Liverpool Street Station i London. Her strømmer der pludselig høj musik ud af højtalerne, og nogle få mennesker begynder at danse. Langsomt spredes det, og hele banegården deltager hurtigt i en flot koreograferet fællesdans.

»Man ser i videoen, at folk begynder at dokumentere optrinnet med deres mobiltelefoner, og det er netop det T-mobile vil sælge. Derfor kommer budskabet igennem, samtidig med at det er en imponerende video,« siger Filip Wallberg.

Videoen er lavet af T-Mobile, og den er set næsten 38 millioner gange på YouTube.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.