Sådan fik alle stemmeret
GRUNDLOVEN: For 150 år siden måtte kvinder, fattige og tjenestefolk ikke stemme ved folketingsvalg. En video fortæller, hvordan demokratiet kom til at omfavne alle borgere over 18 år.

I vore dage kan alle danske statsborgere over 18 år stemme på den politiker, de helst vil repræsenteres af i Folketinget. Men rejser vi 150 år tilbage i tiden, var det langt fra alle, som måtte stemme.

Kun mænd over 30 år med egen husstand havde stemmeret. Det betød, at kvinder, fattige og tjenestefolk pænt måtte blande sig uden om det danske demokrati.

De velhavende – som var primus motor, da Danmark fik grundlov og demokrati i 1849 – ville nemlig helst undgå, at de fattige arbejdere og husmænd fik repræsentanter i Folketinget. For hvis de fattige først fik magt, ville det sandsynligvis gå ud over samfundets rige borgere.

I videoen herover fortæller arkivar og forsker Christian Larsen fra Statens Arkiver (Rigsarkivet), hvordan det alligevel lykkedes at lukke flere danskere ind i demokratiet, så vi fik det demokrati, vi kender i dag.


Denne video blev bragt på Videnskab.dk første gang 5. september 2011.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker