Sådan fik alle stemmeret
GRUNDLOVEN: For 150 år siden måtte kvinder, fattige og tjenestefolk ikke stemme ved folketingsvalg. En video fortæller, hvordan demokratiet kom til at omfavne alle borgere over 18 år.

I vore dage kan alle danske statsborgere over 18 år stemme på den politiker, de helst vil repræsenteres af i Folketinget. Men rejser vi 150 år tilbage i tiden, var det langt fra alle, som måtte stemme.

Kun mænd over 30 år med egen husstand havde stemmeret. Det betød, at kvinder, fattige og tjenestefolk pænt måtte blande sig uden om det danske demokrati.

De velhavende – som var primus motor, da Danmark fik grundlov og demokrati i 1849 – ville nemlig helst undgå, at de fattige arbejdere og husmænd fik repræsentanter i Folketinget. For hvis de fattige først fik magt, ville det sandsynligvis gå ud over samfundets rige borgere.

I videoen herover fortæller arkivar og forsker Christian Larsen fra Statens Arkiver (Rigsarkivet), hvordan det alligevel lykkedes at lukke flere danskere ind i demokratiet, så vi fik det demokrati, vi kender i dag.


Denne video blev bragt på Videnskab.dk første gang 5. september 2011.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.