Sommerferien er slut, og overalt i landet trasker de morgentrætte poder afsted mod skoleporten, klasselokalerne og et nyt år med dansk, matematik, engelsk og idræt.

Efter en lang ferie kan det sikkert være svært for mange – både voksne og børn – at finde motivationen til at starte hverdagen i skolen op igen.

Men i virkeligheden er motivation i skolen slet ikke noget, der ligger gemt eller ikke gemt i den enkelte elev, viser ny dansk forskning.

»Normalt når vi taler motivation, så taler vi om noget, der er knyttet til individer. Vi siger, 'han er meget motiveret, eller han er lidt motiveret'. Der er brug for at tale om motivation på en anden måde. Motivation skabes i elevernes møde med skolen,« fortæller lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Mette Pless.

Hun og hendes kollegaer har netop afsluttet et større forskningsprojekt om motivation hos elever i 7., 8. og 9. klasse. Deres resultater er udkommet i bogform før sommerferien.

Fem typer af motivation

Forskerne fra Center for Ungdomsforskning har sendt spørgeskemaer ud til cirka 1000 elever fra 7., 8. og 9. klasse på 19 skoler, både folkeskoler og privatskoler. Derudover har de lavet individuelle interview med 25 elever og gruppeinterview med 30 elever fra samme klassetrin.

På den måde identificerer forskerne faktisk fem typer af motivation, som alle kan være afgørende for den enkelte elevs motivation.

1. Vidensmotivation: Eleven har interesse for faget og vil gerne vide mere om det.
    
2. Mestringsmotivation: Eleven oplever at kunne løse opgaverne og får lyst til at lave/lære mere.
    
3. Præstationsmotivation: Eleven oplever, at en ekstra indsats giver pote i form af ros eller højere karakterer og får lyst til at præstere mere.
    
4. Relationsmotivation: Eleven føler sig som en del af fællesskabet i klassen og føler, at læreren ser og hører ham. Det giver motivation til at deltage i undervisningen.
    
5. Involveringsmotivation: Eleven er med til at bestemme emner i undervisningen for eksempel gennem åbne læreprocesser som projektopgaver. Det giver ejerskab og lyst til at arbejde med stoffet.

Lærerarbejde handler om at sikre motivation

Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, kan sagtens genkende de forskellige motivationsformer.

»Det stemmer fuldstændig overens med det, som vi ved fra læreruddannelsen. Her taler vi om den didaktiske trekant: lærer – elev – stof. Det er samspillet i denne trekant, som skaber motivationen,« siger hun.

Hun understreger at for at kunne sikre motivationen, kræver det, at lærerne har ordentlig tid til at forberede undervisningen.

En umotiveret elev virker ofte umotiveret for at dække over noget andet. For eksempel, at hun ikke kan finde ud af opgaverne eller ikke føler sig som en del af klassen. (Foto: Shutterstock)

»Du kan ikke bare bruge det materiale, du havde sidste år i for eksempel tysk. Jeg ville som lærer tale med eleverne om, hvad vi skal igennem i tysk, og hvordan de tænker, vi bedst kan komme omkring det, og så ville jeg kigge på klassen og se, hvilke styrker og svagheder de har og ud fra det tilrettelægge undervisningen,« siger hun.

Manglende deltagelse skyldes også motivation

Selvom en elev kan virke umotiveret i skolen eller måske bare i enkelte fag, skyldes det faktisk også et motiv, forklarer lektor på Aalborg Universitet, Mette Pless.

»Hvis Ole opleves som umotiveret i skolen, skal vi se på hans motiver for at være umotiveret. Hvis han ikke gider deltage i matematikundervisningen, skyldes det måske, at han ikke kan finde ud af faget. Og det er nemmere at virke uoplagt eller ligeglad end at indrømme, at man ikke kan finde ud af det,« fortæller hun.

Ifølge Mette Pless handler det dog ikke kun om den enkelte elevs motiver, men også om, hvilken læringskultur der dominerer i klassen.

»I en klasse med stærkt fokus på præstation og konkurrence, vil der være større sandsynlighed for at møde elever som Ole, der forsøger at undgå nederlag ved at lægge afstand til det faglige, end i en klasse hvor der er fokus på læring som proces, hvor der er plads til at prøve sig frem og lave fejl undervejs,« siger hun.

Læreren skal kende hver enkelt

På samme måde er det også vigtigt for elevernes motivation, at de føler sig som en del af klassen, og at læreren giver sig tid til at lære den enkelte at kende som andet end en elev.

Det stiller også store krav til lærerne understreger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening. Hun er selv uddannet dansk- og historielærer og har arbejdet som lærer omkring 10 år, inden hun blev valgt ind i fagforeningen.

»Du skal opbygge kendskab og relationer til hver enkelt elev, for at du kan få klassefællesskabet til at fungere,« siger hun.

Karakterer kan være stopklods for motivation

For elever, som er stærkt motiveret af at præstere, kan karakterer være et boost til præstationsmotivationen, men også en stopklods.

Har man arbejdet hårdt i et fag, vil det ofte virke supermotiverende med en højere karakter, fordi man får et tal på, hvor meget bedre man har præsteret.

Samspillet i klassen og ikke mindst med læreren er afgørende for at motivere elever.
(Foto: Shutterstock)

Nogle har måske ligefrem konkurrence med andre, om hvordan de præsterer karaktermæssigt.

Men hvis eleverne oplever, at selvom de kæmper med stoffet, så får de ikke højere karakterer, så kan det virke meget demotiverende.

»Det demotiverer både øverst og nederst i hierarkiet. Nogle elever i toppen presser sig selv for at præstere 'perfekt' – og i længden kan det føre til en form for læringsudmattelse. Mens elever i bunden netop kan opleve, at selvom de knokler, så bliver karakterne ikke bedre. Det stærke fokus på karakterer understreger vigtigheden i, at lærerne hjælper eleverne til at få øje på deres individuelle læringsproces og fremskridt, der ikke altid kan aflæses i en karakter,« siger Mette Pless.

Lærerne skal arbejde for motivation og autoritet

Den nye forskning i elevers motivation viser ifølge Mette Pless, at der er store krav til lærerne, hvis de skal skabe et motiverende miljø.

»Det er et krævende arbejde at skabe og fastholde relationerne og kende den enkelte elev. Jeg tror, mange lærere oplever det som en udfordring at skulle navigere i den balance, hvor de også samtidig skal skabe et klasserum, som motiverer eleverne på flere måder,« siger hun.

Samtidig er autoritet noget, læreren hele tiden skal gøre sig fortjent til.

»Autoritet er ikke længere noget, man har automatisk som lærer. Det er noget, man  i langt højere grad end tidligere skal vinde gennem arbejde med relationen til elevere. Læreren får respekt, hvis han/hun kommer ind og interesserer sig for, hvem eleverne er, også uden for skolen,« fortæller hun.

Desuden er en involveret lærer ifølge det nye forskningsprojekt også noget af det, som kan skabe motivation hos den enkelte elev.

Dorte Lange fra Danmarks Lærerforeningen mener, at lærerne har fået ringere mulighed for at skabe den nødvendige motivation.

»Det går ikke den rigtige vej. Folkeskolereformen har givet mindre forberedelsestid, og derudover har vi fået hele opgaven med inklusion, hvor der de fleste steder ikke er fulgt de nødvendige ressourcer med. Det gør muligheden for at kende hver enkelt elev og arbejde med klassefællesskabet dårligere,« siger hun.