Sådan skulle det fromme liv leves efter reformationen
Det var strengt nødvendigt, at de kristne kendte deres kald og stand, og at de dermed fulgte de sociale spilleregler. Det var reformatoren Martin Luther overbevist om. Ellers ville samfundets guddommelige orden ikke bestå.
luther reformation trestandslæren

Ifølge Luther har Gud indsat tre stænder, nemlig husstand, stat og kirke. De tre stænder er med til at opretholde den guddommelige orden i samfundet. (Foto: Torsten Schleese)

Ifølge Luther har Gud indsat tre stænder, nemlig husstand, stat og kirke. De tre stænder er med til at opretholde den guddommelige orden i samfundet. (Foto: Torsten Schleese)

1500-tallets reformation medførte en række forandringer af teologien og måden at organisere og styre kirken på. Samfundet var under forandring, og indbygget i disse forandringer lå også en ny samfundstænkning.

I en række forskellige skrifter gjorde den tyske reformator Martin Luther sig en række overvejelser om, hvordan et samfund bedst kunne indrettes, hvis det skulle ske i forlængelse af de nye teologiske indsigter.

Relationen mellem stænderne skulle forvaltes korrekt

Luther er især berømt for sin toregimentelære, der skelner mellem det verdslige og det åndelige styre. Ifølge denne lære regerer Gud verden med to sværd:

  1. øvrighedens sværd, som angår samfundet
  2. evangeliets sværd, som angår kirke og gudstjeneste.

Men Luther stoppede ikke her. Teologiprofessoren fra Wittenberg fremførte også den såkaldte trestandslære, der ikke er så udbredt, men mindst lige så vigtig som to-regimentelæren. 

Reformationen 

Læs mere om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site om ‘Reformationen’.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke. 

Ifølge Luthers trestandslære har Gud ved skabelsen af verden indsat tre stænder for at sikre den guddommelige orden i samfundet.

Hver af disse stænder refererer til bestemte sociale sfærer, nemlig husstanden, staten og kirken.

Luther mente, at Guds orden kun kunne være til stede i samfundet, hvis stænderne bestod, og den indbyrdes relation mellem husstand, stat og kirke blev bevaret på en forsvarlig måde.

Luther sikrer den guddommelige orden

Luther anså stænderne som ligestillede relationer, der havde at gøre med menneskers handlinger og indbyrdes forhold.

Husstanden udgør kernen i Luthers trestandslære. I den er omdrejningspunktet forholdet mellem husfaderen og de øvrige medlemmer af husstanden. Fokus er på familiens seksuelle, religiøse og økonomiske forhold. Eksempelvis forældrenes ansvar over for børnene, det mandlige familieoverhovedes pligt til at lede husstandens fromhedsliv og de enkelte husstande som selvforsynende enheder, uafhængige af den begyndende markedskapitalisme, som blomstrede i 1500-tallets Europa.

I staten er omdrejningspunktet dermod relationen mellem fyrsten og rigets indbyggere.

Fokus er på regering, beskyttelse og opretholdelse af fred. Dette indbefatter eksemplevis fyrsters pligt til at udstede bibeltro love og straffe overtrædelser hårdt, undersåtters ret til militær og økonomisk beskyttelse under forudsætning af skatteindbetaling og værnepligt. 

luther reformation

Luther var imod præsteskabets cølibat. Han giftede sig selv med den tidligere nonne Katharina von Bora, som han fik 6 børn med. (Foto: Shutterstock)

I kirkens stand fokuserede Luther på forholdet mellem præst og menighed. I fokus var især forkyndelsen af Guds ord, præsternes fejring af gudstjenesten og menighedens pligt til at lade sig belære og modtage sakramenterne.

Kun hvis relationerne i de tre stænder blev forvaltet korrekt, kunne Guds orden fortsat eksistere i det omgivende samfund.

Hvis det ikke var tilfældet, ville djævlen råde med kaos i form af opbrudte familier, dårlige herskere og griske munke.

Afvigende adfærd blev straffet hårdt

Luther og hans tilhængere slog hårdt ned på en række træk i tiden, som, de mente, truede den nye orden.

Det gjaldt for eksempel cølibatet, dvs. forbud mod gejstliges ægteskab, som hidtil havde været praksis i kirken. Luther mente, at cølibat gik imod husstandens familieideal, og derfor skulle præster også have lov til at gifte sig.

Af andre eksempler kan nævnes tyrkernes flerkoneri, der blev anset som et angreb på ægteskabsstanden. For Luther var ægteskabet nemlig en seksuel og følelsesmæssig enhed mellem to personer, og flerkoneri var derfor farligt.

Det samme gjaldt pavens magt, som, Luther mente, gik ind over fyrsternes beføjelsesområder.

Trestandslæren kunne i sådanne situationer bringes på banen i et forsøg på at regulere samfundet.

Religion med Luthers trestandslære rykkede dermed fra et kirkeligt-sakralt rum ud i hverdagens praksis i politik, familieliv og i forkyndelsen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk