Sådan så juletræet ud for 200 år siden
Det første københavnske juletræ blev tændt i 1811. Siden har pynten udviklet sig, men traditionen med træet har vi holdt fast i. Lær mere om juletræets historie her.
Juletræets historie 1800-tallet

I løbet af 1800-tallet blev juletræet mere og mere udbredt. I mange hjem lavede man selv julepynt til træet. Papirsroser af silkepapir var populære, og flettede hjerter, kurve og kræmmerhuse til de spiselige godter var uundværlige. Bemærk nissen i toppen. (Foto og tekst: Nationalmuseet)

Hvem har fundet på at slæbe et træ ind i stuen og pynte det med guirlander og julestjerner?

Og hvorfor i alverden danser vi rundt om det juleaften?

Martin Lehmanns juletræ

Danmarks første juletræ blev - så vidt vides - tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere beskrevet - tilgengæld er der flere oplysninger om det første træ i København. 

Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann. Han var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom. 

Kilde: historie-online.dk

Julen bugner med traditioner, der ikke altid virker logiske. Det skyldes måske, at mange af traditionerne stammer fra borgerskabets jul i 1800-tallet.

I videoen herunder fortæller Den Gamle Bys juleinspektør, Jens Ingvordsen, hvordan danskerne fejrede jul fra 1811 til 1919. Især juletræets historie kommer under kærlig behandling.

Jens Ingvordsen kan blandt andet berette, at juletræet er en gammel tysk tradition fra 1500-tallet, men at det festlige grantræ alligevel først slog igennem i Danmark i 1800-tallet.

»Der sker noget epokegørende i København 24. december 1811. Der tændes Københavns første juletræ hos Martin Lehmann. Og her, i 1811, der starter egentlig den moderne danske jul: Juletræsjulen,« siger Jens Ingvordsen i videoen.

LÆS OGSÅ: Sådan har julepynt udviklet sig igennem 200 år

Hvordan så juletræet ud for 200 år siden? Og hvad med for 100 år siden? Få svaret i videoen. (Video: Den Gamle By og Danmarkshistorien.dk, Aahus Universitet).

Ikke altid været en stjerne på toppen af juletræet

Med tiden sker der en udvikling i den pynt, der hænges på træet.

I toppen af de fleste danske juletræer i dag sætter de fleste nok en stjerne. Stjernen kan opfattes som Bethlehemsstjernen, der viste de hellige tre konger vej til Jesusbarnet.

Men i juletræets barndom var topfiguren ofte en engel, Juleenglen, der i den tyske tradition i virkeligheden er et symbol for Christkind, altså Jesusbarnet.

Juletræets historie 1800-tallet pynt jacobsstige

Visse steder kan man endnu se en Jakobsstige pryde juletræet. Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir er netop en sådan Jakobsstige. Stigen symboliserer menneskets drøm og håb om et liv efter døden. (Foto og tekst: Den Gamle By)

Der var dog også andre muligheder. I Peters Jul (1866) er topfiguren en stork, en tydelig reference til Jesu fødsel. Og også nissen har haft sin plads i træets top.

LÆS OGSÅ: Videnskabens guide til de gode juletræer

Gaver uden gavepapir

Juletræet fra 1848 ligner ellers til forveksling det, vi kender fra stuerne i dag. Ser man nærmere på træet, er der dog alligevel nogle helt særlige kendetegn ved det ældre juletræ.

Udover at en del af pynten var spiselig ('Først skal træet vises - siden skal det spises') adskilte 1848-juletræet sig fra nutidens træ ved, at gaverne lå rundt omkring på træet, i stedet for under det. Desuden var gaverne – gisp! - ikke pakket ind!

»Så kan man sige: er der noget sjovt ved det? Ja, for når man så går rundt om træet, så kan man spekulere på, om det er mig, der får trommen, eller skal jeg have fanen, eller hvem skal have sablen?,« forklarer Jens Ingvordsen i videoen.

LÆS OGSÅ: Gaver gør en forskel

Dansen om træet er et mysterium

Jens Ingvordsen forklarer, at en af de helt store gåder er, hvorfor man har valgt ikke blot at placere et træ i stuen, men også har opfundet en sær tradition om at danse omkring det.

Grunden til den lille dans kender forskerne ikke med sikkerhed, men de har dog kvalificerede gæt:

»Det kunne være en god lejlighed for børn til lige at slappe af og tage det roligt, gå rundt om træet adskillige gange, kigge på alle gaverne og få tiden til at gå på en god måde,« siger Jens Ingvordsen i videoen.

Juletræets historie 1800-tallet dannebrogsflag

Dannebrog som pynt på juletræet dukker op under krigen 1848-50. (Foto og tekst: Den gamle By)

LÆS OGSÅ: Væksthormoner skal få juletræer til at vokse hurtigere

Juletræet blev nationalromantisk

Den Gamle By byder også på et julehjem fra 1919. Her er julepynten blevet mere nationalromantisk: Dannebrogsflag danner simpelthen mode på træerne. 

Du kan lære mere om den historiske udvikling for juletræ, gaver og julemad i videoen ovenfor.

LÆS OGSÅ: Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden

Ingen vaniljekranse i 1850’erne

I midten af det 19. århundrede var det kun de fattige, der spiste andesteg til jul. Det bedre borgerskab havde derimod råd til gås.

pebernoedder juletrae kage

Før man fik ovne i hjemmet, kunne man ikke bage vaniljekranse og jødekager. Pebernødder har derimod været på julebordet allerede før 1850. (Foto: cyclonebill/Wikipedia)

De måtte dog få den stegt ved bageren, da det krævede en støbejernsovn, og køkkenerne kun var udstyret med et åbent ildsted.

Manglen på ovne havde også andre konsekvenser: Uden en støbejernsovn var det nemlig ikke så oplagt at bage småkager, som det er i dag.

»En jul midt i 1800-tallet med en vaniljekrans, ville være utænkeligt,« siger Jens Ingvordsen.

Pebernødder og andre søde sager var dog allerede på julebordet før ovnens indtog i køkkenerne i 1850’erne-1870’erne, hvor småkagebagningen rigtig tog fart.

LÆS OGSÅ: Nu er din julesmåkage sat på formel

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.