I lang tid blev banden og svovlen ikke anset for at være et seriøst forskningsemne, fordi det blev opfattet som et tegn på aggression, svage sprogfærdigheder og endda lav intelligens.
Vi har nu en hel del evidens, der udfordrer denne opfattelse, hvilket får os til at genoverveje bandeordenes beskaffenhed – samt deres magt, saft og kraft.
Uanset om vi er fans af bandeord eller ej, vil mange af os sandsynligvis ty til dem fra tid til anden.
For at vurdere styrken af banden og svovlen samt afdække, hvor fænomenet kommer fra, gennemførte vi for nylig en gennemgang af mere end 100 akademiske artikler om emnet fra forskellige discipliner.
Studiet, publiceret i tidsskriftet Lingua, viser, at brugen af tabubelagte ord dybt kan påvirke den måde, vi tænker, handler og forholder os til hinanden.
Føles bedst at bande på modersmålet
Vi forbinder ofte bandeord med såkaldt katarsis (forløsning af emotionelle spændinger). Bandeordene er unægtelig anderledes end – og stærkere end – andre former for sprogbrug.
Interessant nok er katarsis næsten altid større, når vi bander på vores modersmål end noget andet sprog, vi har lært senere.
Vi fyrer op under følelserne, når vi bander. Det kan måles i autonome reaktioner som eksempelvis øget svedtendens og nogle gange øget puls.
Disse ændringer indikerer, at bandordene kan udløse ‘flygt-eller-kæmp’-funktionen, som er stress-teoretikeres beskrivelse af de grundlæggende biologiske reaktioner over for trusler og belastningsoplevelser.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Bandeord huskes bedre end andre ord
Neurovidenskabelig forskning indikerer, at brugen af bandeord er placeret i andre dele af hjernen end de øvrige taleregioner.
Banden og svovlen aktiverer specifikt dele af det ‘limbiske system‘ (blandt andet funktioner kendt som de basale ganglier og amygdala).
Disse dybe strukturer er involveret i aspekter af hukommelse og følelsesbearbejdning, som er instinktive og svære at undertrykke.
Det kan forklare, hvorfor evnen til at bande og svovle til tider forbliver intakt hos personer, som bliver ramt af hjerneskade og som følge heraf får svært ved at tale.
Laboratorie-baserede eksperimenter afslører også kognitive effekter. Vi ved, at bandeord kræver større opmærksomhed og bliver husket bedre end andre ord.
Kan stå i vejen for tankegangen
Men bandeord forstyrrer også den kognitive bearbejdning af andre ord/stimuli – så det ser ud til, at bandeordene nogle gange også kan komme i vejen for tankegangen.
Det kan dog være det hele værd – i hvert fald nogle gange. I eksperimenter, der kræver, at deltagerne nedsænker en hånd i iskoldt vand, forårsager bandeordene smertelindring.
I disse studier fører vokalisering af et bandeord til højere smertetolerance og højere smertetærskel sammenlignet med neutrale ord.
Påvirker vores forhold til andre
Andre studier har fundet øget fysisk styrke hos deltagerne, efter de bandede.
Men bandeordene påvirker ikke kun vores fysiske og mentale selv – det påvirker også vores forhold til andre.
Forskning i kommunikation og lingvistik har afsløret en række karakteristiske sociale formål med at bande – fra at udtrykke aggression og forårsage anstød til sociale bånd, humor og historiefortælling.
Banden og svovlen kan endda hjælpe os med at administrere vores identitet og udvise intimitet og tillid samt øge opmærksomheden og dominansen over andre mennesker.
\ Læs mere
Ikke noget særligt stødende ved selve bandeordets lyd
På trods af, at banden har en så mærkbar effekt på vores liv, ved vi i øjeblikket meget lidt om, hvorfra bandeordene får deres kraft.
Interessant nok, når vi hører et bandeord på et ukendt sprog, lyder det ligesom et ‘normalt’ ord, så det har slet ikke den samme effekt – der er ikke noget særligt universelt stødende ved selve bandeordets lyd.
Så effekten stammer ikke fra ordene selv. Ligeledes er det ikke iboende i ordets betydning eller lyd: Hverken eufemismer (forskønnende omskrivning af et ord eller udtryk) eller lignende klingende ord har så dybtgående effekt på os.
En forklaring er, at ‘aversive conditioning’ – brug af afstraffelse til at standse banden og svovlen – typisk sker i barndommen.
Det kan etablere en iboende sammenhæng mellem sprogbrug og følelsesmæssig respons.
Selvom denne hypotese lyder korrekt, er der kun svag evidens fra en håndfuld studier, der har undersøgt minder om afstraffelse i barndommen som følge af banden.
Der er næsten ingen empiriske studier af sammenhængen mellem sådanne erindringer og voksnes reaktioner på banden.
For at komme til bunds i, hvorfor banden og svovlen har så stor en effekt på os, er vi nødt til at undersøge egenskaber knyttet til erindringen om at bande.
Hvad var de mest væsentlige bandehændelser? Medførte banden altid ubehagelige konsekvenser, som afstraffelse, eller var der også fordele?
Kan hjælpe os med tilknytning
Hvad med den løbende oplevelse af at bande gennem hele livet? Når alt kommer til alt, viser vores forskning, at banden nogle gange kan hjælpe os med at knytte os til hinanden.
Vi tror, at brug af bandeord skaber et lignende hukommelsesmønster som for musik – vi husker og kan bedst lide de sange, som vi lyttede til i ungdomsårene.
Det er, fordi brug af bandeord – ligesom musik – muligvis får ny betydning i ungdomsårene.
Det bliver en vigtig måde at reagere på de intense følelser, vi har en tendens til at opleve i løbet af denne tid, og en handling, der signalerer uafhængighed af forældre og tilknytning til venner.
\ Læs mere
Evigt forbundet med vigtige og meget mindeværdige oplevelser
Så bandeord og sange brugt i ungdomstiden kan for evigt være forbundet med vigtige og meget mindeværdige oplevelser.
Forskning skal også undersøge, om der er en sammenhæng mellem minder om at bande og de effekter, der er observeret i eksperimenter.
Det kan muligvis vise, om mennesker med mere positive erindringer reagerer anderledes end personer med negative erindringer.
Et sidste punkt at overveje er, om banden vil begynde at miste sin kraft, hvis det bliver mere socialt acceptabelt og dermed ikke længere er anstødelig. Men for nu er det dog bestemt stadig noget af en forseelse.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.