Hvad skal der til for at være en videnskabelig autoritet?
Spørgsmålet er ikke kun relevant for forskere, for det kan få alvorlige konsekvenser, hvis folk får forskning og videnskab galt i halsen.
Eksempelvis hvis forældre fravælger at vaccinere deres børn, fordi de er bange for giftstoffer og tror, at man ved at sætte sin lid til Gud, kost, motion eller ‘clean living’ kan afværge infektioner – ja, så risikerer vi udbrud af smitsomme sygdomme.
Så hvad er nok evidens?
Det er der tydeligvis mange forskellige svar på.
Men for at kunne danne sig en oprigtigt kvalificeret mening om et videnskabeligt spørgsmål, skal man have kendskab til aktuel forskning på området.
Og for at få det skal man kunne læse den primære forskningslitteratur.
\ Artiklerne, der guides til her
- .. er dem, der kaldes primære forskningsartikler, altså rapporter om ny forskning omhandlende et særligt spørgsmål. De er ‘peer reviewed’, dvs. fagfællebedømte af uafhængige forskere, for at give en kvalitetsvurdering.
- En review-artikel derimod er til sammenligning en artikel, der leverer en analyse af publiceret forskning indenfor et forskningsfelt.
- Review-artikler bliver også fagfællebedømte, men præsenterer ikke ny information. I stedet opsummerer de flere primære forskningsartikler for at danne et indtryk af konsensus, debat og ubesvarede spørgsmål.
Kompakte, opstyltede og fremmedartede
Måske har du tidligere forsøgt at læse videnskabelige artikler.
Måske er du blevet frustreret over den kompakte, opstyltede skrivemåde og den fremmedartede jargon.
Den følelse husker jeg kun alt for godt!
Læsning og forståelse af en videnskablig artikel er en færdighed, som alle læger og forskere har måttet tilegne sig i begyndelsen af deres studietid.
Du kan lære det, men som med en hvilken som helst anden færdighed tager det tid, tålmodighed og øvelse.
I denne artikel får du gode råd og 11 konkrete tips til, hvordan du kan blive bedre til at læse og forstå en videnskabelig artikel. Så kan du nemlig danne dig en oprigtigt kvalificeret mening om et videnskabeligt spørgsmål.
At læse videnskabelige artikler er en helt anden proces end at læse en artikel om forskning i form af et blogindlæg eller i en avis.
Ikke alene læser man de forskellige sektioner i en anden rækkefølge, end de bliver præsenteret, man er også nødt til at tage notater til at genlæse adskillige gange, og formentlig er man også nødt til at granske andre artikler for detaljer.
I begyndelsen kan det derfor sagtens tage meget lang tid at læse en artikel.

Før du begynder, bør du bide mærke i forfatterne, og hvilke institutioner de er tilknyttet.
Visse institutioner, som eksempelvis University of Texas, er anerkendte og velrenommerede. Andre, eksempelvis Discovery Institute, forekommer måske ganske legitime, men er faktisk styret af en mere eller mindre skjult dagsorden.
\ Læs mere
Bid også mærke i, hvilket tidsskrift artiklen er publiceret i. Vær på vagt over for artikler fra mistænkelige tidsskrifter eller sites, der måske ligner peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter (se faktaboks, red,), men som ikke er det. Eksempelvis Natural News.
Her følger 11 trin, der kan hjælpe dig til at læse og forstå en videnskabelig artikel:
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
1. Start med at læse forordet
Ikke resuméet eller opsummeringen.
Resuméet er det første kompakte afsnit i begyndelsen af alle artikler.
Jeg læser altid resuméet til sidst, fordi det indeholder en koncis og kortfattet opsummering af hele artiklen, og fordi jeg er bange for uforvarende at skævvride forfatternes fortolkning af resultaterne.
2. Identificér det overordnede spørgsmål
Spørg ikke: ‘Hvad handler denne artikel om?’ men: ‘Hvilket problem forsøger feltets forskere at løse?’
Det vil hjælpe dig til at fokusere på, hvorfor forskningen bliver foretaget.
Led omhyggeligt efter evidens på forskning, der er styret af en dagsorden.
\ Læs mere
3. Opsummér grundlaget
Og gør det i højst fem sætninger.
Spørg dig selv:
- Hvilket arbejde er der tidligere gjort for at svare på det overordnede spørgsmål?
- Hvilke begrænsninger har forskningsarbejdet?
- Hvad er der behov for at gøre nu ifølge forskerne?
For at forstå forskningen er du nemlig nødt til at kunne forklare forskningen koncist og kortfattet.
4. Identificer specifikke spørgsmål
Hvad er det, forfatterne forsøger at finde svaret på? Måske er der flere spørgsmål; måske er der kun ét. Skriv dem ned.
Hvis forskningen bliver foretaget for at teste én eller adskillige ugyldige hypoteser, så identificer den/dem.
5. Identificer tilgang og fremgangsmetode
Hvordan har forfatterne tænkt sig at finde svaret på deres spørgsmål?
\ Læs mere
6. Læs afsnit om fremgangsmåde og metoder
Tegn et diagram for hvert eksperiment, der viser præcis, hvilken metode forskerne har benyttet.
Inkluder så mange detaljer, som du kan, så du kan forstå forskningsarbejdet fuldt ud.
\ Læs mere
7. Læs afsnittet omhandlende resultaterne
Skriv én eller flere sætninger, der opsummerer resultatet af hvert eksperiment, hver figur, hvert skema og hver tabel.
Vent med at beslutte dig for, hvad resultatet betyder, men skriv det ned.
Ofte bliver resultatet opsummeret i figurerne, skemaerne og tabellerne. Vær opmærksom på dem.
Måske vil du også få brug for at støtte dig til supplerende information online for at finde resultaterne. Vær da opmærksom på:
- Ord som ‘signifikant’ og ‘insignifikant’. Disse ord har en præcis statistisk betydning.
- Grafer. Er de korrekte? Indeholder graferne fejl?
- Såkaldte ‘konfidensintervaller’ kan bruges i statistik. Mangel på konfidensintervaller kan være et advarselstegn (læs mere om konfidensintervaller i artiklen under denne, red.)
- Hvor mange forsøgsdeltagere har studiet? 10 eller 10.000? For visse studier er 10 personer nok, men som hovedregel hedder det ‘jo flere desto bedre’.

8. Svarer resultaterne på specifikke spørsmål? Og præsenteres svagheder?
Her kan du eksempelvis tænke over, om du er enig i forfatternes tolkning af resultaterne?
Fortolker du dem anderledes, eller kan de fortolkes på en anden måde?
Identificerer forfatterne svagheder i forbindelse med deres studie? Kan du spotte svagheder, som forfatterne har overset? (Gå aldrig ud fra, at forfatterne er ufejlbarlige!)
10. Læs resuméet eller opsummeringen
Nu kan du så gå helt tilbage til begyndelsen og læse resumé og opsummering.
Stemmer det overens med det, forskerne skrev? Hvordan svarer det til din fortolkning af artiklen?
\ Læs mere
11. Hvad mener andre forskere om artiklen?
Overse ikke dette punkt men vent med det til allersidst!
Der er du nemlig selv bedre til at indtage en kritisk holdning til andre menneskers synspunket.
Jeg anbefaler, at du benytter Google og finder ud af:
- Hvem er eksperter på området (anerkendte eller selverklærede)?
- Har de fremført kritikpunkter, som du ikke selv har tænkt på, eller understøtter de i store træk forskningen?
Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den originale artikel hos violentmetaphors.com.
\ Læs mere
\ Hvad er konfidensinterval?
Konfidensinterval er i statistik en af de mest almindelige måder at angive usikkerheden af en målt parameter på.
I statistisk analyse estimeres en parameter ved et tal (eksempelvis middelværdien af et antal målinger), der imidlertid er påvirket af statistisk usikkerhed.
Denne usikkerhed kan på en enkel måde formidles i form af et konfidensinterval, der fastlægges således, at intervallet med en bestemt sandsynlighed (ofte vælges 95 procent) indeholder den sande værdi af parameteren.
Intervallet kan også opfattes som de værdier af parameteren, der er i så god overensstemmelse med data, at de kan accepteres som den sande parameterværdi ved en statistisk test.
Et eksempel på konfidensinterval
Finder man for eksempel, at et politisk parti har 30 procent tilslutning i en stikprøve på 1.000 personer, vil et 95 procent konfidensinterval for stemmeandelen være intervallet mellem 27 procent og 33 procent.
Det skrives ofte 30±3 procent.