Før du får et par hurtige gode råd, skal du vide, at en lang række forskere i mange artikler på Videnskab.dk har peget på, at det bedste for miljøet og klimaet er, at du forbruger mindre, ikke mere.
Se for eksempel artiklerne i faktaboksen og Videnskab.dk's store tema om løsninger på verdens problemer og vejen til god grøn omstilling, kaldet Red Verden.
Med det i baghovedet kan du i Videnskab.dk’s tilhørende og populære Facebook-gruppe få en lang række råd til, hvordan du kan følge politikernes ønske og bruge dine feriepenge - men på en måde hvor du tager størst muligt hensyn til miljø og klima.
Du kan eksempelvis overveje at:
- Købe genbrug
- Købe nye typer mad og drikke, som er lavet ved hjælp af rester fra for eksempel kartofler eller andet, så du støtter bedre udnyttelse af ressourcerne
- Bruge penge på at leje eller reparere ting i stedet for at købe nye, om vi så taler værktøj, maskiner eller biler (se konkrete anvisninger på Facebook og i artiklen Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag)
- Undgå at rejse langt og droppe de store hoteller, hvis du køber ferier – gå efter steder tæt på eller i det mindste med grønt certifikat
Du kan læse mange flere råd – og baggrunden for dem – i Facebook-gruppen.
Facebookgruppen Red Verden har fokus på løsninger
Gruppen har generelt fokus på løsninger på verdens store problemer med afsæt i videnskab.
Du kan finde gode råd til meget andet end forbrug - og desuden en gang ugen få en oversigt over noget af al den gode forskning i verden, som fokuserer på løsninger og bringer Jorden et skridt nærmere en bæredygtig fremtid og grøn omstilling.
Seneste opslag har blandt andet beskrevet en opskrift fra forskere til politikere, der er i tvivl om, hvordan de kan lave grøn omstilling.
Det fortæller også om et projekt, der har fået 10 millioner kroner til at udbrede viden om global opvarmning.
Meld dig ind i gruppen her, og slut dig til over 5.000 andre danskere, som vil være med til at skabe en bedre verden.