Sådan husker du bedst dit pensum - også til eksamen
Drop læsningen af tekster om og om igen. Hvis du virkelig vil huske noget, skal du teste dig selv. Amerikansk professor fortæller her, hvorfor metoden virker, både op til eksamen og i den daglige undervisning i skolen.
Test, karakterer, skole, uddannelse, universitet, læsning, læse, eksamen, Roediger, Simon Nørby, forskning, videnskab

Stands op og tænk over, hvad du har læst. Hvis du tvinger din hjerne til at hente stof frem fra hukommelsen ved sådan nogle små øvelser eller ved andre typer test, husker du markant bedre, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Du har givet prøvet det år efter år i gymnasiet eller på erhvervsskolen – og semester efter semester på universitetet: Terpet bøger eller dine noter igennem for at huske så meget som muligt, især op til eksamen.

Historien kort
  • Hvis du vil huske dit stof i længere tid end til dagen efter, skal du sørge for at stille spørgsmål til dig selv om det, du har læst. Ved at hente information frem fra hjernen gennem sådan nogle test, husker vi op til 30 procent bedre.
  • Metoden burde erstatte genlæsning og være langt mere udbredt, end den er, konstaterer dansk forsker.
  • Få gode råd til, hvordan du kan teste.

Men det er faktisk hul i hovedet, næsten helt bogstaveligt, for viden løber hurtigere ud af hjernen, når du bare læser og læser. I stedet skal du læse og tvinge dig selv til at huske stoffet ved at teste dig selv, gerne flere gange.

Det fortæller en højt anset amerikansk professor i psykologi, Henry L. Roediger III.

»Den mest populære og udbredte strategi til at forsøge at huske godt er at genlæse teksten. Men vores grundige og årelange forskning viser tydeligt, at test betyder langt mere end flere gange læsning for, hvor godt man husker. Man kan godt klare sig gennem en prøve, dagen efter man kun har læst, men man kan ikke huske særlig meget en uge senere, og det er jo ikke så smart,« sagde Henry L. Roediger III, da han tidligere i 2017 holdt oplæg om sin forskning på en konference i Boston i USA.

Aktiv genkaldelse virker bedre end passiv læsning

I Danmark har brugen af test i skoleklasser været heftigt diskuteret, og landets kloge hoveder er nærmest delt i to lejre for og imod.

Det er dog vigtigt at understrege, at Roediger ikke argumenterer for at bruge test til at måle, hvor godt man klarer sig eller til at rangere eleverne i forhold til hinanden. Professoren taler om test som middel til at træne hjernen og gøre den bedre til at huske.

Ide, geni, test, eksamen, prøve, læsning, forskning

Test skal i denne forbindelse forstås som et spørgsmål, man skal finde svar på i sit hoved. Man kan teste sig selv alene eller sammen med andre. Forskere har udviklet bud på hvordan. Mere i faktaboks længere nede i artiklen. (Foto: Shutterstock)

Tanken er langt fra ny. Roediger gør selv opmærksom på, at filosof og psykolog William James allerede i 1890 bemærkede, at vores hukommelse virker bedre »ved aktiv repetition end passiv«. Vi husker indholdet af en bog bedre, hvis vi anstrenger os for at huske, hvad vi har læst, end hvis vi bare hiver den frem og kigger i den igen, skrev han i bogen ’Principles of Psychology’.

Lettere at huske billeder efter tre test

Henry L. Roediger III blev ekstra interesseret i tanken, da han i 1990erne kom frem til et pudsigt resultat i et forsøg:

En række studerende skulle huske, hvilke billeder de var blevet vist, mens de lyttede til en historie. Stort set alle kunne huske 32 ud af 60 billeder, da de blev målt lige bagefter. En uge senere var resultaterne til gengæld langt mere interessante:

  • Studerende, som ikke var blevet testet yderligere, kunne i gennemsnit kun huske 18 billeder.
  • Studerende, der var blevet testet en ekstra gang på dagen, kunne en uge senere huske 24 af de 32 billeder.
  • Den sidste gruppe af studerende var blevet testet tre gange på selve dagen og kunne en uge senere huske samtlige 32 billeder.

Jo flere test, des bedre hukommelse

Forsøget gav Roediger blod på tanden. Måske studerende i den sidste gruppe bare huskede bedre, fordi de havde set billederne flere gange end de andre eller havde taget noter undervejs?

I et senere forsøg målte han derfor studerendes evne til at huske en liste på 50 ord. De studerende blev delt i tre grupper:

  1. Første gruppe så listen 4 gange og blev testet i at huske ord fra den 4 gange.
  2. Anden gruppe så listen 6 gange og blev testet 2 gange.
  3. Tredje gruppe så listen 8 gange og blev testet 0 gange.

»Resultaterne var bemærkelsesværdige,« husker Roediger: 48 timer senere kunne de studerende i første gruppe (4 test) huske 39 procent af ordene. Anden gruppe (2 test) kunne huske 25 procent. Tredje gruppe (0 test) kunne huske blot 17 procent; knap halvt så godt som studerende i første gruppe.

»Vi ser altså, at antallet af test, og ikke antallet af studere-sessioner, afgør, hvordan man klarer sig. Og vi er ikke de første, der observerer det her; det er set masser af gange,« erklærede Henry L. Roediger III i Boston, hvor han gav et æres-foredrag på en konference arrangeret af AAAS, der udgiver et af verdens førende tidsskrifter, Science.

Vi tror, vi bliver bedre af at læse mere

Roediger ville vide mere. Han lavede flere forsøg, hvor han og kollegerne satte test op mod andre indlæringsmetoder, hver gang med samme resultat: Test er den mest effektive måde at lære på. Vel at mærke også, når vi selv tror, de ikke er det.

I et nyt forsøg satte Roediger deltagerne til at læse en prosatekst på 250 ord. De skulle enten:

  1. læse hele teksten 4 gange
  2. læse teksten 3 gange og tage 1 test eller
  3. læse teksten 1 enkelt gang for derefter at tage testen 3 gange.

Det interessante i forsøget er, at deltagerne blev bedt om at gætte på, hvordan de ville klare sig i en afsluttende test en uge efter deres fire omgange med læsning og/eller test.

Forventningerne var helt tydelige: Jo mere læsning, des højere forventninger til, hvad man kunne huske senere.

Resultaterne var – ja, gæt engang: Stik modsat forventningerne. De bedste var dem i gruppen, der kun havde læst én gang, men var blevet testet tre gange. De dårligste var dem, der udelukkende havde læst teksten fire gange. Helt omvendt af, hvad deltagerne selv havde regnet med.

Sådan kan du teste dig selv

Hvis du have pensum til at sidde godt fast i løbet af semestret eller huske stof op til eksamen – og i lang tid bagefter – kan en hjælp være SQ3R-metoden.

SQ3R er en forkortelse af ’survey, question, read, recite, and review’. Metoden er udviklet af amerikanske Francis P. Robinson helt tilbage i 1940erne og går kort sagt ud på at skabe sig et overblik over den tekst, man sidder med ud fra overskrifter og underoverskrifter, stille spørgsmål til den, søge svarene og til sidst lukke bogen og forsøge at huske, hvad man har fundet ud af.  Du kan læse mere om metoden på engelsk Wikipedia eller i denne videnskabelige artikel.

Quizspørgsmål er også en mulighed. Det centrale er, at du aktiverer hukommelsen og tvinger hjernen til at hente information frem igen.

»Vi tror selv, at det virker at læse meget, og derfor gør vi det igen og igen. De gør det samme mange steder, også hos specialstyrkerne i Navy SEALs og i luftvåbnet, når de skal lære nyt stof. De tror, det handler om at træne hukommelsen som en muskel, men det virker langt bedre, hvis man dropper noget af læsningen og laver test i stedet,« konstaterer Henry L. Roediger.

Ifølge den amerikanske professor er test effektive, fordi det styrker hukommelsen, hver gang vi bliver tvunget til at hente information frem.

»Test træner hjernen og ændrer, hvad vi husker. Det er bedre at fremkalde noget indefra end at se det igen udefra,« sagde Henry L. Roediger III under oplægget i Boston.

Test kan gøre dig 30 procent bedre end ved ren læsning

Der er al mulig grund til at lytte til pointerne.

Simon Nørby forsker i hukommelse ved Aarhus Universitet og kalder Roedigers forskning for »utroligt spændende, også i dansk kontekst«. Han placerer Roediger blandt de allerbedste og mest anerkendte hukommelsesforskere i verden.

Ifølge Simon Nørby er Roedigers konklusioner publiceret i en række af de bedste tidsskrifter og er blevet bekræftet af mange andre forsøg verden over. De viser, at folks evne til at huske nogle gange er helt op til 30 procent bedre ved test end ved rendyrket læsning.

Tænk resultaterne ind i undervisning og studier

Det lyder med andre ord som noget, man burde tænke ind i undervisningen. Når man har i baghovedet, at Roediger lavede sine første forsøg i 1990erne, virker det endda lidt tåbeligt, at metoden ikke er mere udbredt.

Test, karakterer, skole, uddannelse, universitet, læsning, læse, eksamen, Roediger, Simon Nørby, forskning, videnskab

Test, gerne to og to eller i grupper, kan have en meget markant effekt på, hvad vi husker. Men det er vigtigt, at test bliver brugt til at genaktivere hukommelsen hos elever og studerende. Hvis de bliver brugt til at rangordne eleverne, kan de være et stressfremkaldende konkurrenceelement, og så er det en helt anden snak, påpeger dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

»Det har du fuldstændig ret i. En anden amerikansk psykolog og forsker, Robert Bjork, har påpeget, at der er et underligt misforhold mellem resultater fra hukommelsesforskningen og almindelige mennesker, herunder underviseres, syn på, hvad der har en effekt i forhold til læring. Resultaterne er ikke overført til praksis i særlig stor grad, men det kunne de med fordel blive,« siger Simon Nørby, lektor på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Pædagogisk Psykologi, Emdrup ved Aarhus Universitet.

Test virker også ude i 'rigtige' klasser

Konklusionerne rækker nemlig langt ud over laboratorierne, hvor Henry L. Roediger III har lavet sin grundforskning. Det har han og kolleger bevist i byen Columbia i staten Illinois, hvor forskerne har afprøvet deres fund og overvejelser på ’rigtige’ elever i deres undervisning på skolen.

Gennem flere studier er elever på i alt tre klassetrin – fra 6.-8. – blevet undervist i videnskabelige discipliner og testet med forskellige quizzer efter slutningen af henholdsvis hvert kapitel i en lærebog, efter hvert semester og endelig efter hvert skoleår.  (Se bl.a. dette studie.)

Konklusionen lyder ifølge Roediger, at elever i klasser uden test ved slutningen af hvert kapitel i en bog lå på en samlet forståelse på 74 procent. Eleverne i klasser med test lå ifølge Roediger oppe på 91 procent. Forskellen holdt ved en måling 9 måneder efter forsøget.

Test dine venner

Hvis man sidder flere sammen, kan man høre hinanden i stoffet ved at spørge ind til forskellige afsnit.

Simon Nørby mener, at studerende kan nyde godt af at høre hinanden efter en skoletime, dels fordi man får de gode effekter af at teste og udspørge hinanden, dels fordi læreren bliver holdt ude af aktiviteten.

Testen undgår på den måde at skabe nervøsitet, fordi man fjerner skæret af, at den har noget med karakterer at gøre.

I et tilsvarende forsøg blev eleverne målt på, hvad en daglig quiz gør for deres forståelse af statistik. Forståelsen uden test lå på 78 procent. En daglig test løftede den til 86 procent – anslået af Roediger til at være et trin opad på den amerikanske karakterskala.

Mange sidegevinster ved at teste hyppigt

Professoren har på baggrund af sin forskning indført test i samtlige klasser, hvor han selv underviser. Han nævner i en videnskabelig artikel en lang række fordele, herunder:

  • Test afslører huller i elevernes viden, så læreren kan supplere undervisningen
  • Elever får svar på spørgsmål og lærer derfor mere
  • Læreren får feedback, han kan bruge videre i undervisningen
  • Eleverne lytter mere efter, fordi de ved, de skal tage en quiz til sidst

Du kan læse meget mere om Roedigers forskning, blandt andet hvordan en quiz optimalt set skal strikkes sammen. Se for eksempel kapitlet ”Improving Student Learning” fra bogen ’From the Laboratory to the Classroom - Translating Science of Learning for Teachers’, udgivet på forlaget Routledge.

Kapitlet ligger frit tilgængeligt på Henry L. Roedigers III’s hjemmeside i PDF-format.

Du kan også købe Henry L. Roedigers seneste bog, “Make It Stick: The Science of Successful Learning”, udgivet på Harvard University Press.

Eller - se og hør et foredrag, som professoren holdt ved Harvard University i 2012. Foredraget minder en del om det, han holdt i Boston i 2017:

Dr. Henry L. Roediger III forsker i indlæring og hukommelse på Memory Lab ved Washington University. Han har været præsident for den verdensomspændende Association for Psychological Science, som udgiver tidsskriftet Psychological Science og har modtaget et væld af hædersbevisninger og -titler. Se liste over publikationer på Roedigers hjemmeside.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.