Sådan håndterer Finland chikane mod forskere
Finske forskere er ikke længere i tvivl om, hvor de skal henvende sig, og hvordan de skal agere, når de bliver udsat for had og chikane.
onlineangreb forskningsfrihed råd overkommer online had

I Finland har universiteterne klare retningslinjer for, hvordan online-angreb mod forskere håndteres. Det er først og fremmest et ledelsesansvar, mener Esa Väliverronen, der forsker i akademisk frihed. (Illustration: Shutterstock)

I Finland har universiteterne klare retningslinjer for, hvordan online-angreb mod forskere håndteres. Det er først og fremmest et ledelsesansvar, mener Esa Väliverronen, der forsker i akademisk frihed. (Illustration: Shutterstock)

Finske forskere, der beskæftiger sig med politisk følsomme emner, er ligesom de danske i en årrække blevet mødt med had, udokumenterede anklager og trusler, når de deltager i den offentlige debat, kan du læse i en tidligere artikel på Videnskab.dk.  

Da hetzen mod forskerne eskalerede for et par år siden, blev der iværksat en række tiltag, fortæller den finske professor Esa Väliverronen, der forsker i akademisk frihed.  

»Universiteterne har fået klare politikker for, hvordan de skal håndtere situationer, hvor forskere får aggressiv feedback, når de formidler deres forskning,« siger Esa Väliverronen, der er professor i medier og kommunikation på Helsinki Universitet i Finland.

»Der er også lavet guidelines til forskerne om, hvor de skal henvende sig, når de bliver chikaneret. Det vigtigste er, at de enkelte forskere ikke står alene med problemet,« fortsætter han.  

    Mindre intimideret nu

    I Finland er der blevet oprettet en hjemmeside med råd og vejlednininger til institutioner og eksperter, der bliver chikaneret på sociale medier.

    Hjemmesiden Häiritsevä palaute (Chikanerende feedback) er finansieret af Komiteen for Offentlig Information, som hører til under det finske uddannelsesministerium. 

    »Jeg har indtryk af, at situationen er blevet bedre, efter at problemet er blevet anerkendt og håndteret. Forskerne har fået mere viden, og de er ikke længere i tvivl om, hvor de kan få støtte og rådgivning,« siger Esa Väliverrone, som er formand for komiteen.

    I 2015, 2017 og 2019 har komiteen lavet kvalitative undersøgelser, hvor de har spurgt forskere, hvilken feedback de får, når de formidler deres viden offentligt. 

    I den seneste undersøgelse er der tegn på, at forskerne føler sig mindre intimideret end i de tidligere, siger Esa Väliverronen.  

    Måsk kan vi lære af finnerne

    Camilla Gregersen, der er formand for den akademiske fagforening DM, mener, at det kunne være en god ide at lave noget lignende i Danmark. 

    »Jeg oplever, at presset på forskere, der arbejder med politiserede emner som køn, migration, miljø og sundhed, er intensiveret. Derfor mener jeg, at der er behov for at få styrket de procedurer, der er i forskningsverdenen på det her felt,« siger Camilla Gregersen.

    »Det er en god ide at lave procedurer for, hvordan institutionerne skal agere, når medarbejdere bliver udsat for noget,« tilføjer hun. 

    Anders Bjarklev, der er formand for Rektorkollegiet, som repræsenterer rektorerne på danske universiteter, afviser heller ikke, at finnernes eksempel kan inspirere.

    »Det kan da godt være, at vi kan lære noget af finnerne, hvis de har gjort noget, der kan hjælpe medarbejderne. Det vil jeg gerne kigge på, om vi kan,« siger Anders Bjarklev. 

    Han mener dog ikke, at nedskrevne politikker og retningslinjer nødvendigvis er til megen gavn. 

    »Der er en grænse for, hvor mange regler og retningslinjer, der kan skrives ned. Så kan vi jo bruge al vores tid på det, og det ikke ikke alt, der kan løses ved at skrive alt muligt ned. Sagen er den, at de her ting bliver håndteret internt mellem den lokale ledelse og medarbejderne,« siger Anders Bjarklev. 

    Kortlæg problemet og håndter det

    Professor emeritus Heine Andersen, der forsker i akademisk frihed, har tidligere på Videnskab.dk kritiseret danske universiteter for ikke at gøre nok for forskere, der bliver chikaneret online.
     
    Heine Andersen har følgende opfordring til universiteterne:
    • Kortlæg og dokumenter problemets udbredelse, art og karakter. Lad uafhængige professionelle forskere undersøge det. Det vil sige forskere, de kan fremskaffe valide oplysninger, herunder dokumentation i form af eksempler fra mails, breve, kommentartråde fra sociale medier og så videre. 
    • Oftenliggør resultaterne. Hvis det er alvorligt: Bring det til den ansvarlige ministers kendskab med ønske om støtte til at afhjælpe problemet.
    • Etabler en overvågningstjeneste, som forskere kan indberette til, hvis de kommer ud for pression eller trusler. Gør den offentlig tilgængelig efter validering. 
    • Tag problemet op i åbne interne fora på universiteterne for at få forslag af løsninger.
    • Formuler en offentlig tilgængelig politik, det vil sige principper for, hvad der anses for uacceptabel chikane, pression og hadtale.
    • Lav en vejledning til forskere om, hvad de skal gøre, hvis de udsættes for noget, der overskrider grænsen, samt hvilke støtteinterventioner universitetet kan tilbyde (understøttet af vejledninger til ledelse og tillidsrepræsentanter).
    • Lav en årlig statistik over antallet af tilfælde af uacceptabel intimidering og over, hvordan universitetet har reageret. 

    Ny video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

    Ugens videnskabsbillede

    Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

    Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

    Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

    Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

    Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

    Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

    Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

    Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

    Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

    Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

    Med venlig hilsen

    Videnskab.dk


    Det sker