Den 1. januar 2015 indførte vi i Danmark et system til at hjælpe kriminelle i de danske fængsler med at undgå at falde tilbage i kriminalitet, når de engang bliver løsladt.

Der blev etableret egentlige modtagelsesafdelinger i flere danske fængsler, og de enkelte indsatte får i dag udarbejdet en individuel risikoprofil for at målrette behandlingstilbud til at hjælpe de fængslede med ikke at falde tilbage i kriminalitet efter deres afsoning.

Men virker implementeringen af de nye tiltag efter hensigten? Det skal danske forskere nu finde ud af.

»Det er en canadisk-udviklet model, de har haft gode erfaringer med i Canada gennem 25 år, og som virker lovende. Vi har for nyligt indført det i de danske fængsler, og nu skal vi til at se, om vi kan få succes med at nedbringe andelen af mennesker, der fortsætter den kriminelle løbebane, efter at de bliver løsladt,« forklarer lederen af det nye forskningsprojekt, ph.d. Nichlas Permin Berger fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning (KORA).

Projektet, som gennemføres i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen, er finansieret af TrygFonden og sat i søen i midten af 2015. Projektet løber over fire år.

International ekspert er sikker på succes

Stephen Wormith er professor og leder af Center for Forensic Behavioural Science and Justice Studies ved University of Sakstchewan i Canada, og så er han en af de forskere, som oprindeligt udviklede den canadiske model.

Han har også hørt, at vi for nyligt har indført systemet i Danmark, og fortæller, at der er god grund til at tro, at det også her vil være en succes.

Blandt andet fortæller han, at der er tre grunde til, at det er blevet en succes i Canada, hvilket også lover godt for Danmark.

»For det første er instrumentet baseret på flere forskellige teorier om kriminel adfærd, og så har det for det andet mere end 50 års forskning af psykologer, psykiatere, sociologer og kriminologer på bagen. Det har med tiden resulteret i en stor pulje af forskning, som er blevet til en vigtig ressource for implementeringen af systemet. For det tredje adresserer systemet den kriminelle på flere forskellige niveauer, herunder supervision og behandling gennem hele dennes engagement med retssystemet,« skriver Stephen Wormith i en e-mail til Videnskab.dk.

Individuel profilering af indsatte

Det implementerede princip går under navnet RNR (Risk-Need-Responsivity).

RNR-princippet indeholder blandt andet risikovurderingsværktøjet LS/RNR. Værktøjet bruger Kriminalforsorgen til at evaluere kriminelle og deres risiko for at falde tilbage i kriminalitet efter løsladelse. Her henviser LS til graden af støtte (Level of Service), altså hvilken og hvor meget støtte og hjælp der skal til for bedst muligt at hjælpe den indsatte i denne proces. 

I Danmark benytter vi i dag værktøjet, i det øjeblik den kriminelle sætter fødderne i fængslet. Her udarbejder Kriminalforsorgen sammen med en socialrådgiver en LS/RNR-profil. Vurderingen danner grundlag for indholdet og sammensætningen af de forebyggende indsatser, som afsoningen skal indeholde.

Tanken er altså, at ressourcer og indsatser målrettes de indsatte, der har størst risiko for at falde tilbage i kriminalitet og dermed størst behov for en indsats.

»Hver indsat får simpelthen en samlet score, som er et udtryk for deres risiko for at falde tilbage i kriminalitet. Ud fra denne score kan man i fængslerne individualisere forskellige tiltag, der forhåbentlig kan mindske antallet af indsatte, som falder tilbage i kriminalitet, og desuden målrette ressourcerne i Kriminalforsorgen og bruge dem i mindre grad på indsatte, som ikke har særlig høj risiko for at falde tilbage i kriminalitet,« forklarer Nichlas Permin Berger.

Kan bruges til at dosere intensiteten af indsatsen

Risikovurderingen med LS/RNR er spørgsmålsbaseret, og spørgsmålene kommer vidt omkring og har til formål at afdække, om givne faktorer, som disponerer for tilbagefald til kriminalitet, er særligt til stede hos den enkelte kriminelle.

Følgende fire hovedgrupper er de mest centrale, som LS/RNR-redskabet vurderer de enkelte kriminelle ud fra.

1. Har personen et antisocialt personlighedsmønster?
2. Har personen en prokriminel tankegang?
3. Har personen en historik med antisocial adfærd, er personen ksempelvis impulsiv og har svært ved at kontrollere vrede?
4. Lever personen normalvis i et netværk af kriminelle personer?

Ud fra svarene får hver indsat en samlet score, lav, mellem eller høj, som en del af en risiko- og behovsprofil.

»På den måde kan man tilpasse intensiteten af indsatsen under afsoning over for den enkelte indsatte. De indsatte, som har høje scorer, skal have en mere intensiv indsats, og de indsatte, som måske er førstegangskriminelle og ellers ikke har nogen særlig risici for at falde tilbage til kriminalitet, skal nok kun have en mindre indsats. Antagelsen er herved, at der er en større gevinst ved at fokusere ressourcerne på de personer, som har størst behov og derfor også bedst gavn af dem,« forklarer Nichlas Permin Berger.

1. januar 2015 indførtes et nyt system til at hjælpe kriminelle i de danske fængsler med at undgå at falde tilbage i kriminalitet efter løsladelse. Danske forskere skal nu undersøge effekten af det tiltag. (Foto: Shutterstock)

RNR kan reducere antallet af tilbagefald til kriminalitet

Foruden de fire mest centrale dimensioner ser Kriminalforsorgen gennem LS/RNR også på fire andre dimensioner:

1. Lever personen i en konfliktpræget familie?
2. Har personen et arbejde eller går i skole?
3. Har personen fritidsinteresser, der går ud over det kriminelle?
4. Er personen i et stof- eller alkoholmisbrug?

»De canadiske resultater viser, at brug af RNR-principperne kan reducere antallet af kriminelle, der falder tilbage til kriminalitet, efter at de er blevet løsladt. Det gør de kriminelle mere prosociale, og instrumentet er meget gennemprøvet, så vi håber på tilsvarende gode resultater i Danmark,« siger Nichlas Permin Berger.

Indsatte afsoner i modtagelsesafdelinger i begyndelsen

LS/RNR-redskabet står dog ikke alene. Foruden risikovurderingen af den enkelte indsatte begynder de kriminelle deres afsoning i en modtagelsesafdeling, hvor de afsoner de første tre uger.

Tankegangen er ifølge Nichlas Permin Berger, at man får fat i den indsatte hurtigt, inden de bliver for påvirkede af de andre indsatte i selve fængslet.

At man gør brug af LS/RNR hurtigt gør også, at man fra Kriminalforsorgens side kan sætte ind med en tidligere og mere målrettet indsats end førhen.

»Formålet med at afdække behov og risiko ved hjælp af LS/RNR-redskabet er, at de kriminelle hurtigt kan modtage tilbud, som kan hjælpe dem med at komme væk fra deres kriminelle adfærd. Drejer det sig eksempelvis om en misbruger, skal personen modtage tilbud om misbrugsbehandling inden for de første dage og ikke efter flere måneder eller et halvt år. Drejer det sig om personer med asocial adfærd, kan man ligeledes med fordel sætte ind med kognitiv terapi hurtigt i afsoningsforløbet,« forklarer Nichlas Permin Berger.

Kriminalforsorgen har tillid til systemet

Susanne Clausen er specialkonsulent i Kriminalforsorgens afdeling for analyse og evaluering og foretager effektevaluering af RNR-projektet i den fri kriminalforsorg, altså uden for fængslerne.

Hun fortæller, at man i Sverige har kopieret den canadiske model med en RNR-baseret indsats med succes, hvor indledende undersøgelser viser en positiv effekt på de kriminelles tilbagefald til kriminalitet.

»Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske, og hvilke resultater vi kan få ud af det,« siger Susanne Clausen, der dog også pointerer, at hun har tillid til, at implementeringen på sigt nok skal bringe tilbagefald til kriminalitet ned.

»Ellers ville vi jo ikke have indført det,« siger hun.

Ikke uproblematisk forskning

Der er flere problemer i forskningen, som ifølge Nichlas Permin Berger gør det svært at sige, hvad han forventer at få ud af sin undersøgelse.

Forskerne er sikre på, at LS/RNR kan bruges til at finde ud af, hvilke kriminelle der er i størst risiko for at falde tilbage i kriminalitet, og principperne i RNR er veldokumenterede.

Til gengæld ved forskerne ikke så meget om effekten af indførelsen af LS/RNR i fængsler i forhold tilbagefald til kriminalitet, og der er ifølge Nichlas Permin Berger også begrænset viden om selve implementeringen af RNR-principperne og deres betydning for mulige gavnlige effekter for de kriminelle.

»Udfordringen er at knytte en indsats til de resultater, som LS/RNR-værktøjet giver Kriminalforsorgen, og det kommer i store træk an på, hvor villige de indsatte er til at modtage de tilbud, og på de fængselsansatte, som arbejder med LS/RNR. Det prøver vi med dette forskningsprojekt at finde ud af på landsplan. Altså, har det en effekt, at vi ved, hvilke indsatte der er i størst risiko for at falde tilbage til kriminalitet og kan målrette tilbud til dem?« siger Nichlas Permin Berger, der dog understreger, at man ikke har nye tilbud til de kriminelle, men indtil videre 'bare' tilbyder de samme ting som tidligere, dog mere målrettet og systematisk.

Det er både en menneskelig og samfundsmæssig god investering at undgå, at kriminelle falder tilbage i ny kriminalitet efter løsladelsen. (Foto: Shutterstock) 

Undersøger tilbagefald til kriminalitet

En anden udfordring i forskningen er, at forskerne ikke har en kontrolgruppe, der ikke får udarbejdet en LS/RNR-profil.

Alle indsatte får sammen med socialrådgivere udarbejdet en LS/RNR-score og får efterfølgende mulighed for at følge relevante tilbud.

Dermed kan forskerne ikke se på forskelle mellem to grupper (én gruppe, som får taget en LS/RNR-profil, og én gruppe, der ikke gør) og må derfor tænke alternativt.

»Et centralt fokus i undersøgelsen er tilbagefald til kriminalitet før implementeringen af ny modtagelse og LS/RNR sammenlignet med tilbagefald til kriminalitet efter implementeringen af tiltagene. Det er bare én af flere metodiske udfordringer, som vi skal arbejde med,« fortæller Nichlas Permin Berger.

Venter på resultater

Udover at undersøge effekten af LS/RNR skal forskerne også se på effekten af de nye modtagelsesafdelinger.

Her skal de se, om afdelingerne isoleret set har en effekt på tilbagefald til kriminalitet og også på den indsattes arbejdsmarkedsparathed efter løsladelse.

De skal også undersøge de indsatte og ansattes erfaringer med og vurderinger af modtagelsen og brugen af LS/RNR, men de resultater kommer nok til at vente på sig.

»Der kommer til at gå noget tid, før vi kommer til at have egentlige resultater angående effekter, fordi vi jo er afhængige af, at de kriminelle kommer ind på modtagelsesafdelingerne, får gennemført LS/RNR, afsoner deres dom, løslades, og at der går et til to år. Herefter skal vi se på, om de falder tilbage til kriminalitet. Der kan jo godt gå noget tid, før man ser dem i retssystemet igen, og det er vi jo nødt til at vente på,« forklarer Nichlas Permin Berger.

Kommuner skal vurderes

Den tredje del af projektet omhandler de enkelte kommuner, der tager imod de kriminelle, efter at de bliver løsladt.

Her skal forskerne gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, som skal afdække, hvilke udfordringer de enkelte kommuner oplever i forbindelse med udslusningen af de kriminelle, og hvordan deres samarbejde fungerer.

»Spørgsmål som, hvad problemerne er, hvad der fungerer, og hvad der er vanskeligt, skal besvares. Der kan eksempelvis være nogle kommuner, som har stor succes med at udsluse de kriminelle, og her er det vigtigt, at vi finder ud af, hvad kommunerne har gjort rigtigt, så andre kommuner kan lære af det,« siger Nichlas Permin Berger.

Håber på fem til ti procent færre tilbagefald til kriminalitet

Nichlas Permin Berger ved ikke, hvilke resultater man kan forvente af de nye tiltag.

Hovedsageligt drejer forskningen sig om at kortlægge effekter, hvis der overhovedet er nogen, og undersøge implementeringen af tiltagene i de forskellige fængsler.

»Der kommer muligvis ikke farvestrålende resultater ud af det her, men hvis tiltagene kan reducere antallet af kriminelle, der falder tilbage til kriminalitet efter endt afsoning, med fem til ti procent, vil det være stort. Det er måske noget i den størrelsesorden, man kan håbe på, men det er meget usikkert,« siger Nichlas Permin Berger.