Så dårlig var humoren i 1800-tallet

Sexlystne gammeljomfruer, vold mod børn og patriotiske nordmænd var tilsyneladende rigtig sjovt i 1800-tallet - i hvert fald hvis man skal tro disse gamle udgaver af det årlige satirehæfte 'Blæksprutten'. Se, om du kan følge humoren i de 'sjove', satiriske tegninger i dette galleri.

Cykling og cykelløb var et nyt fænomen i 1890'erne, og som så mange nye diller måtte den finde sig i en del spot og latterliggørelse.(Kilde: Danmarkshistorien.dk, Illustration: Blæksprutten)

Forholdene i fængslerne har altid været til diskussion. Det er også udgangspunktet for Axel Thiess tegning fra 1893, der gør grin med en reform af detentionscellerne. (Kilde: Danmarkshistorien.dk, Illustration: Blæksprutten)

'Drengebankemaskine'. Oprindelig tekst: Den megen Tale frem og tilbage om, hvorvidt Skoledrenge faar for meget eller for lidt Bank, vil nu ophøre, da de forenede Saddelmagers Fælles Tæppebankemaskines geniale Opfinder i sin utrættelige humane Virksomhed har opfundet et Apparat, hvorved Drengene kan faa deres reglementerede, uden at en Læreres personlige Følelser faar Lejlighed til at gøre sig gældende. (Kilde: Danmarkshistorien.dk, Illustration: Blæksprutten)

Den norske forfatter Henrik Ibsen var en fast gæst i Blæksprutten, som holdt af at fremstille ham som en selvhøjtidelig hidsigprop. Her er det en tegning fra 1892, hvor hele Norge er troppet op for at fejre, at han poster sit seneste manuskript til forlaget. (Kilde: Danmarkshistorien.dk, Illustration: Blæksprutten)

I dag har vi vænnet os til at se reklamer overalt, men i 1889 var det endnu noget nyt. Her er det Blækspruttens tegner Alfred Schmidt, der forestiller sig hvordan forestillinger i Det Kongelige Teater ville se ud, hvis der blev frit spil for reklamer. (Kilde: Danmarkshistorien.dk, Illustration: Blæksprutten)

Et pensionat for ugifte kvinder har fået en levering af litteratur. Men mens det er billeder af Grundtvig og H. C. Andersen, der hænger på væggene, er det digtsamlinger og håndbøger i 'Elskov' og 'Den Sexuelle Hygiejne', som man har kastet sig over.
(Kilde: Danmarkshistorien.dk, Illustration: Blæksprutten) — Et pensionat for ugifte kvinder har fået en levering af litteratur. Men mens det er billeder af Grundtvig og H. C. Andersen, der hænger på væggene, er det digtsamlinger og håndbøger i 'Elskov' og 'Den Sexuelle Hygiejne', som man har kastet sig over. (Kilde: Danmarkshistorien.dk, Illustration: Blæksprutten)

23 december 2013

I år er det 125 år siden, at satirehæftet 'Blæksprutten' udkom for første gang. Danmarkshistorien.dk har således lavet en julekalender, hvor de hver dag bringer en ny tegning fra de gamle blæksprutte-hæfter, som alle har set tilbage over et svunden år og satirisk skildret kendte mennesker og begivenheder.

Som du kan se på tegningerne i galleriet ovenfor, har samfundet, og dermed humoren, ændret sig en hel del siden 1889, hvor Blæksprutten udkom for første gang.

Cykelryttere og reklamer var til grin

For eksempel var det at være cykelrytter idiotisk i sig selv, og med det nye fænomen 'reklamen' frygtede man, at Det Kongelige Teater, kulturens højborg, ville blive fyldt med kommercielle budskaber.

Julehæftet Blæksprutten er stadig i dag et populært humoristisk årsskrift, som mange bruger til mandelgave.

Se flere tegninger fra Blæksprutten på Danmarkshistorien.dk.

Kilder

Danmarkshistorien.dk

Annonce:

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Videnskab.dk (@videnskabdk)

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk