Underjordisk mysterium: Ruslands ældste kirke kan være fundet takket være vild skanningsteknologi
rusland ældste kirke

Til venstre ses en konstrueret metalkuppel, der muligvis tilhører Ruslands ældste kirke. Til højre kan man se ned i rummet gennem kuplen. Arkæologer må ikke tilgå rummet nærmere, så de har brugt en avanceret teknologi for at få et begreb om det. (Foto: NUST MISIS)

Til venstre ses en konstrueret metalkuppel, der muligvis tilhører Ruslands ældste kirke. Til højre kan man se ned i rummet gennem kuplen. Arkæologer må ikke tilgå rummet nærmere, så de har brugt en avanceret teknologi for at få et begreb om det. (Foto: NUST MISIS)

Kilde: 
16 juli 2019

Under en fæstning i en by i det sydvestlige Rusland, har man muligvis endelig kastet lys over et mangeårigt underjordisk mysterium.

Det drejer sig om et kælderrum under Naryn-Kala-fæstningen i byen Derbent, hvis tidligere formål har været ukendt, skriver ScienceAlert.

Nu viser undersøgelser lavet med en avanceret skanningsteknologi, at kælderrummet kan være en ældgammel kirke - formodentlig Ruslands ældste.

LÆS OGSÅ: Københavns ældste kirke fundet under Rådhuspladsen

Rummet har været svært at undersøge, da det er en del af Unescos verdensarv, og kun en lille del af kuplen stikker op over Jorden. Så man har altså slet ikke kunnet få en fornemmelse af, hvordan kælderrummet har set ud.

Man har vidst, at det blev brugt som vandtank i det 17.- og 18. århundrede, men det er usandsynligt, at det altid har været en vandtank, da det ikke ligner de andre vandtanke i området, og da det ligger placeret lige omkring jordoverfladen ved et af de højeste steder i området. 

LÆS OGSÅ: Angkor Wat-udgravning kaster lys over Khmer-civilisationens fald

For at se nærmere på rummet har forskerne brugt en teknologi, der er kendt som myon radiografi. 

Det går ud på, at man kortlægger de subatomiske myon-partikler, der skabes, når kosmisk stråling rammer Jorden. 

Det gøres, ved at man sender nogle nukleare emulsionsplader ned i rummet, der siden fanger partiklerne og skaber et billede af, hvor myon-partiklerne ledes igennem, og hvor de absorberes eller afbøjes. Man har gjort det samme med pyramiderne i Egypten tidligere. 

LÆS OGSÅ: Kan en arkæolog nogensinde vide noget som helst med sikkerhed?

Ved at bruge teknologien har forskerne skabt et billede af kælderrummets struktur.  

Dette billede tyder på, at rummet har været en kirke, og det kan altså meget vel være den ældste kirke i Rusland, da rummet er fra omkring år 300.

»Det er en usædvanlig bygning, som vi har undersøgt. Den har form som et kors, der er nøje orienteret mod hvert verdenshjørne,« siger fysiker Natalia Polukhina fra National University of Science and Technology (MISIS) i Rusland ifølge ScienceAlert.

Bygningen ser ud til at være 11 meter høj og måler 15 meter i længden fra nord til syd og 13,4 meter fra øst til vest. Kuplen er placeret i midten af det krucifiks-formede rum. 

kirke rusland skanning

En 3D-konstruktion af, hvordan, forskerne mener, at den formodedede kirke har set ud, inden den blev begravet i 700-tallet. (Foto: NUST MISIS)

LÆS OGSÅ: Nu ved vi endelig, hvordan vikingernes skjolde så ud

Billedet af rummet er stadig meget groft, og det er for tidligt at konkludere noget som helst, men for nu er teorien om, at det har været en kirke, den mest sandsynlige. Forskerne vil undersøge rummet yderligere.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Applied Sciences.

LÆS OGSÅ: Gravsted ved siden af Aldi ophøjes som Englands svar på Tutankhamons grav

LÆS OGSÅ: Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.