Runeforsker Lisbeth M. Imer modtager dronningens videnskabspris

Når Videnskabernes Selskab i år for 6. gang uddeler Dronning Margrethe II’s videnskabspris, går den til museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet Lisbeth M. Imer.

Det skriver Videnskabernes Selskab i en pressemeddelelse.

Lisbeth M. Imer tolker runer og andre indskrifter, som bidrager til vores forståelse af Nordeuropas historie fra jernalderen til middelalderen.

Hun tildeles prisen som anerkendelse for hendes arbejde for den danske kulturarv og den driftighed, hun udviser indenfor sit felt, samt den tværfaglige tilgang, som hun bruger i sin runeforskning.

»Jeg er meget stolt og beæret over at være udvalgt til at modtage den fornemme pris. At jeg derudover skal have den overrakt af vores dronning, som i dén grad er velbevandret i landets kulturhistorie, og som hvert år yder en stor indsats for, at vi kan forske i og formidle kulturarven – det gør det til noget helt særligt for mig,« fortæller hun i pressemeddelelsen.

»Når man arbejder som forsker, er det lysten, der driver værket, og den bliver ikke mindre af, at man får sådan et skulderklap fra de fremmeste forskere i kongeriget. Desuden håber jeg, at opmærksomheden kan rette projektøren i retning af kulturarven som ressource.«

Prisen er på 100.000 kroner og uddeles årligt til én forsker under 50 år. Traditionen blev etableret i 2015 ved dronningens 75 års-fødselsdag.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.