Roskilde Festival er den rene leg
Roskilde Festival skaber de perfekte betingelser for en god leg. Videnskab.dk giver dig her festivalens fem lege-bud.

Reglerne på Roskilde Festival er, at du skal lade hverdagen blive hjemme. (Arkivfoto:Colourbox)

Reglerne på Roskilde Festival er, at du skal lade hverdagen blive hjemme. (Arkivfoto:Colourbox)

Når portene åbnes i Roskilde til en lille uge med musik og fest, åbnes der samtidig for Danmarks største legeplads. De forventningsfulde festivalgæster kommer nemlig ikke kun for musikkens skyld - de kommer for at lege.

Det mener Danmarks førende legeforsker Carsten Jessen fra Playware på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet (SDU).

For at legen skal blive god, kræver det, at der er fem forskellige elementer til stede.

»Jo flere af elementerne, der er opfyldt, jo bedre muligheder har legen for at blive rigtig god,« siger Carsten Jessen, der her giver sin opskrift på en rigtig god leg.

Første element: Et lukket område Det er vigtigt, at legen foregår inden for et afgrænset område, ellers risikerer man at blive væk fra sine legekammerater.

»Blot det, at festivalpladsen er afgrænset, gør det fantastisk til leg. Uden rammer kan vi ikke lege, og den fysiske ramme er et godt sted at starte. Når du er ude på den anden side af hegnet, så er du ude i den virkelige verden. Men i det øjeblik, du træder ind på festivalområdet, så træder du ind i en anden verden, og den virkelige verdens regler og normer ophæves,« fortæller Carsten Jessen.

Festivaldeltagerne træder altså som en anden Harry Potter ud af mugglernes kedelige verden og ind i festivalens fortryllede område, på samme måde som Harry Potter træder ind på Hogwarts-skolen for magi, der ligger som et magisk reservat langt væk fra mugglernes triste hverdag.

Fakta

GOD LEG

Den gode leg kræver, at der er fem elementer tilstede. De fem Roskilde-elementer er:

  • Et lukket område
  • Regler
  • Musik
  • En tidsmæssig ramme
  • Fællesskab

Andet element: ReglerMen ingen leg uden regler. Hvis der ikke var nogen regler i fodbold, ville det ikke være sjovt at spille. Hvis du vil spille poker, mens sidemanden forsøger at spille bridge, så bryder spillet sammen. En af reglerne på Roskilde Festival er netop, at du ikke må slæbe de kedelige hverdagsregler med dig.

»Hvis du forventer, at folk skal opføre sig på Roskilde, som de gør en almindelig onsdag morgen på arbejdet eller skolen, så bryder du Roskilde-legens regler. Reglerne er, at der ikke er nogen regler for opførsel, så længe det ikke skader andre,« fortæller Carsten Jessen.

Tredje element: MusikMusikken på Roskilde er selvfølgelig ikke til at komme udenom. Den spiller en central rolle. Men for mange faste gæster på Roskilde Festival bliver musikken underordnet.

Man tager på festival for at tage på festival. Det er kun musiknørderne, som vil lade musikken styre en festival. Der er mange festivaldeltagere, som kan fortælle historier om, hvordan de hørte de store bands fra deres telt på campingområdet.

»Hvis du forventer, at folk skal opføre sig på Roskilde, som de gør en almindelig onsdag morgen på arbejdet eller skolen, så bryder du Roskilde-legens regler« - Carsten Jessen, legeforsker

»Musikken er god til at sætte en stemning, og er det fest og ballade, man ønsker, altså en karnevalistisk stemning, ja så er rockmusikken og hip-hoppen ideel. Det er stadig oprørsmusik, og iklædes den festivalens karnevalsklæder, bliver den det i endnu højere grad. Vi bliver mere løsslupne, når vi hører musik. Og som med alle kultiske begivenheder benytter man sig af specifikke redskaber for at skabe den ønskede stemning. Her er musik og alkohol noget, man har benyttet siden tidernes morgen, og det bliver i høj grad brugt på Roskilde festivalen,« siger Carsten Jessen.

Fjerde element: Tidsmæssig rammeFestivalen slutter på et tidspunkt, og det er vigtigt for legens succes. Vi kan ikke spise lagkage og candyfloss hele tiden, for på et tidspunkt får vi brug for noget rigtig mad.

Musik skal der til på en festival, men det er ikke nødvendigvis det vigtigste. Billedet her er fra Midtfyns Festival i 2003. (Arkivfoto: Colourbox)

Det samme gælder Roskilde Festival. Leg for voksne er et afbræk fra det normale.

»På et tidspunkt bliver vi ikke kun trætte, men også mætte. Festivalen virker tiltrækkende, fordi den er en forandring i forhold til hverdagen. Men vi vænner os også lynhurtigt til en ny virkelighed, og når festivalen bliver hverdag, så længes vi efter noget andet. Vi vil tilbage til den hverdag, vi kom fra, ellers mister festivalen sin værdi,« forklarer Carsten Jessen.

 

Femte element: Roskilde-fællesskabet

I tiden efter Roskilde Festival er der mange festivaldeltagere, der flasher deres festivalarmbånd i nattelivet. Det fungerer som et signal til andre om, at man var der.

Det bliver et emblem på, at man tilhører det rigtige fællesskab - den rigtige stamme - som trodser mudder og skidt for at høre musik og lege. Man kan frigøre sig fra den småborgerlige hverdag, men man har også en undskyldning for at begynde at tale med en anden festivaldeltager, fordi man jo selv var der. Og som i alle fællesskaber er det vigtigt at have tilbagevendende traditioner.

»Gentagelser er også vigtige i leg, så når det regner på Roskilde Festival, så skal man jo hen på smatten og trampe i mudder. Sådan er traditionen. Samtidig er Roskilde Festival en god historiegenerator. Man kan fortælle historier året rundt om, 'dengang jeg var på Roskilde', indtil næste års festival,« siger Carsten Jessen.

Så det er ikke kun cirka 77.000 musikelskere, som indtager dyrskuepladsen i Roskilde den 3. juli. Folk kommer nemlig ikke kun for at høre musik - de kommer for at lege på Nordeuropas største legeplads.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: