Rødhætte og (var)ulve-filosofi i 'Once Upon a Time'
Rødhætte once upon a time overleve varulv

I 'Once Upon a Time' spiller Meghan Ory Red (rødhætte), der ikke er klar over, at hun er en varulv. Men hvad gør man, når den søde uskyldige Rødhætte pludselig bliver massemorder? (Foto: ABC)

I 'Once Upon a Time' spiller Meghan Ory Red (rødhætte), der ikke er klar over, at hun er en varulv. Men hvad gør man, når den søde uskyldige Rødhætte pludselig bliver massemorder? (Foto: ABC)

Arrrgh, hvad gør man, hvis man kommer til at rive hovedet af sin kæreste? Altså, sådan helt bogstaveligt, fordi man ikke ved, at man er varulv, og kæresten heller ikke ved det, og han er menneske?

Dette indlæg handler om én af de fantastiske kvinder i 'Once Upon a Time', der er varulv og monster, og som jeg vil sige lidt om udfra en filosofisk retning, der kaldes ecosophy (økosofi) og knytter sig til deep ecology.

I tv-serien 'Once Upon a Time' viser beboerne i den lille by Storybrooke sig at komme fra eventyr. Personerne er med andre ord eventyrlige og fantastiske. Én er Ruby, der er servitrice i Granny’s diner. Ja, vi taler om Rødhætte og ulven.

I Brødrene Grimms version af eventyret sluger ulven bedstemoren og Rødhætte, hvorefter en jæger dræber ulven og redder damerne. Men i 'Once Upon a Time' er forløbet altså anderledes: Ruby (i eventyrverdenen kaldt Red) er varulv, og Bedste har forsynet hende med en magisk rød kåbe, der forhindrer forvandlingen – hvis Red husker at tage den på. Desværre er det ikke altid, Red husker kåben. Derfor er omgivelserne (i eventyrverdenen) plaget af en række drab begået af en ulv. Red aner ikke, hun er forbryderen, for Bedste har ikke fortalt hende om forbandelsen. Og en nat, hun hemmeligt mødes med sin kæreste, mangler hun kåben, hun ikke aner er livsvigtig.

Da Ruby (i Storybrooke) husker sin fortid, plages hun af heftig skyldfølelse over at være seriemorder. Men, som Prince Charming forsikrer hende, hun har fulgt sin natur, og eftersom ulve ikke ved bedre, er hun ikke morder – blot varulv!

Økologisk teori

I min forskning om kvinder og gyserfilm viser der sig spændende glidninger mellem det gyselige, det eventyrlige og det fantastiske. Og i mit forsøg på at finde en holistisk teori, der kan indfange mennesker, monstre og kvinder, arbejder jeg med sociobiologi, hvor jeg er stødt på økologisk teori.

Og hvad kan økologisk teori sige om varulve og kvinder? Lad mig forsøge en superkort version.

For det første: Økologisk teori handler om et økosystem, hvor alt er forbundet. Pøser vi gift på vores marker, bliver grundvandet forurenet. Pumper vi landbrugsdyr med væksthormoner, bliver vi selv sterile (derfor fodres dyr i Zoologisk Have kun med økologisk føde). Den norske filosof Arne Næss skelner mellem deep og shallow ecology, dyb og overfladisk økologi. Mens den sidste forsøger at begrænse forurening – lappeløsningen – har den første har en filosofi/økosofi:

»By an ecosophy I mean a pilosophy of ecological harmony or equilibrium. A philosophy as a kind of sofia (or) wisdom, is openly normative, it contains both norms, rules, postulates, value priority announcements and hypotheses concerning the state of affairs in our universe. Wisdom is policy wisdom, prescription, not only scientific description and prediction.«

For det andet: Økoteori har flere niveauer. Det første er environmentalism version 1.0, en biologisk version, der vil beskytte Jorden. Dernæst er der 2.0, hvor økosystem bruges metaforisk om for eksempel et socialt eller mentalt økosystem (filosoffen Félix Guattari beskrev i 1989 tre økosystemer i bogen 'The Three Ecologies'). Og så kan vi tale om version 3.0, der bruger øko-tanken som en systemisk tankegang – hvilket vil sige, at ting opererer i systemer, der igen hænger komplekst sammen i yderligere systemer. Det sidste hører til et posthumanistisk og poststrukturalistisk tankesæt. Version 3.0 anvendes blandt andet om transmedial og transnational tekstualitet (fx virale YouTube-fænomener).

Der skal være plads til alle

Tilbage til Red, der rev hovedet af sin kæreste og et par andre. Skal hun aflives? Eller kan vi rumme varulve i den samme verden, der huser mennesker, dværge, onde dronninger og troldmænd? For ikke at tale om drager og kæmper og de andre magiske væsener. Har man ret til at eksistere, hvis ens natur er at dræbe? Må ulven spise grisene? Må grisene omvendt nakke ulven i selvforsvar – og må landsbyboerne udrydde Red?

Nej, selvfølgelig må de ikke det, for Red er spillet af Meghan Ory, der er forrygende smuk og sexet og har de mest skinnende hvide tænder og altid har rød læbestift. Og så fordi 'Once Upon a Time' har en monster-filosofi, der er økosofisk: Alle væsener har ret til at eksistere, også selvom de engang imellem skaber problemer for de andre. Så må vi løse problemerne bedst muligt, men løsningen er ikke udryddelse af arter. Man må ikke bare skyde varulve, ligesom Arne Næss også forsvarer ulvens eksistens i de norske skove. I artiklen 'Philosophy of Wolf Policies' foreslår han, at vi tænker i 'mixed communities' og ikke bare i (human) 'societies' og (human) 'communities'. Hvor de sidste blander forskellige mennesker, blander mixed communities forskellige arter. Ikke bare mennesker og søde hunde og tamme får, men også vilde ulve har ret til værdig sameksistens.

Næss påpeger, at Norge har »3,2 millioner får, 4,1 millioner mennesker og 5-10 ulve.« Han er fortaler for »the rock bottom of philosophy and political ideology« for både dyr og mennesker. Vi skal ikke kun tale om menneskerettigheder, men om rettigheder for alle arter, også dyr og planter. Inklusiv varulve. Jorden er ikke skabt til firesporede motorveje, end ikke i de parallelle dimensioner.

Anklages for mandschauvinisme

Økosofi har værdier. Sådanne værdier, siger Næss, opererer på tre niveauer: Et fundamentalt niveau (hvor de føles), et mellem-niveau (hvor de forhandles) og et ekspressivt niveau (hvor de omsættes til handling).

Det første er vores økomoral, det sidste er vores handlinger, og det i midten – ja, det er hér en serie som 'Once Upon a Time' sætter monsterlogik til debat. Hvem har ret til at dræbe? Monstrene? Menneskene? Hvem har ret til at bruge trolddom? Den onde dronning, den egoistiske Pinocchio, den grådige Rumleskaft eller kun den gode Emma? Vinder det gode altid, som Snehvide og Henry påstår? Har vi alle ret til 'second chances', som Snehvide og eventyret siger? Har den stærke ret? Eller den smukkeste? (Næss skriver i øvrigt – og sammenhængen er igen norske ulve – at »beauty or intelligence is completely irrelevant in application of the norm«).

Og hvis man mener, at diskussionen om norske ulves eksistens i norske skove er irrelevant i dansk sammenhæng, så tænk på sidste års heftige debat om ulve i danske skove. Her er masser af diskussioner om, hvad dansk natur er, hvad danske økosystemer bør rumme, og hvad eller hvem danskere skal finde sig i (at leve med).

Og hvad med økosofi og kvinder, hvordan hænger de sammen? Ja, det er en større diskussion, har jeg opdaget, så den kaster jeg mig ikke ud i her. De kvindelige økofeminister mener nemlig, at the deep ecology movement er mandschauvinistisk og anti-antropocentrisk. Den debat kan man bla. få opridset i antologien 'Ecological Feminist Philosophies'.

Og hvilke rettigheder har varulve? De samme som mennesker, mus og andre levende væsener i et økosystem, vil Næss og økosofien hævde. Mens vi venter på, at nogen skriver 'The Werewolf Rights Conventions' holder Red/Ruby sig nok til 'Once Upon a Time'. Her er mennesker trods alt mere tolerante end i den virkelige verden. Og det er en (fiktiv) verden, hvor vi ser fantastiske kvinder folde sig ud med hver deres kræfter, evner og økoværdier.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.