Revolution i Videnskabernes Selskab
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har netop etableret Det Unge Akademi som et uafhængigt forum for landets allerdygtigste unge forskere. De unge ved, hvad der rør sig på den internationale forskerscene.

Døren til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab åbner sig for for nogle af landets dygtigste unge forskere, der har hovedet fyldt med gode idéer og entusiasme. (Foto: Undervisningsministeriet)

Døren til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab åbner sig for for nogle af landets dygtigste unge forskere, der har hovedet fyldt med gode idéer og entusiasme. (Foto: Undervisningsministeriet)

 

De er unge, ambitiøse og fantastisk dygtige. Faktisk regnes de hver især for at være den mest lovende yngre forsker inden for netop deres felt. 

Danmarks 16 bedste unge forskere mellem 30 og 40 år har fået et nyt forum, hvor de kan boltre sig som de vil og diskutere alt mellem himmel og jord. ’Det Unge Akademi’ kaldes det og er blevet etableret af det prestigefyldte Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der ellers kun har været en loge for nogle af de bedste etablerede forskere i landet inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Selskabet har hidtil været præget af en høj gennemsnitsalder på over de 60, hvilket er meget naturligt taget i betragtning af, at det kræver mange års ihærdig forskning at blive blåstemplet som medlem.

Takket være medlemmernes dygtighed har selskabet fået stor betydning og gennemslagskraft i det danske forskningspolitiske miljø. På den anden side har selskabet også lidt haft ry for at være en lukket klub for fortrinsvist aldrende forskere, der udvekslede erfaringer og levede et tilbagetrukket liv bag den gigantiske egetræsdør i Carlsbergfondets bygning.

Med Det Unge Akademi får selskabet tilført nyt blod og friske tanker, der kan åbne selskabet op for omverdenen både inden for og uden for landets grænser.

Initiativet til akademiet er kommet fra selskabets præsident Kirsten Hastrup, som er professor i antropologi ved Københavns Universitet, samt selskabets generalsekretær Søren-Peter Olesen, der er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.  

»Visionerne er, at vi gerne vil give nogle af landets bedste og mest dynamiske unge forskere en mulighed for at mødes omkring tværvidenskabelige problemstillinger,« siger Søren-Peter Olesen.

De unge får frie tøjler

Søren-Peter Olesen er spændt på at se, hvad Det Unge Akademi mon finder på. Nu, hvor bolden er givet op til de unge mennesker, gælder det om at slippe tøjlerne og ikke at blande sig for meget. Det nye forum skal have lov til at spire og blomstre op på sine egne betingelser, uden indblanding fra universiteterne og selskabets granvoksne og meget erfarne medlemmer.

»Det Unge Akademi har fået nogle lokaler samt en økonomisk ramme, og de kan da godt få nogle idéer til, hvad de kan give sig i kast med, hvis de vil - men vi vil faktisk meget hellere have, at dets medlemmer selv definerer, hvad de finder vigtigst,« siger han.

Det Unge Akademi må helt selv bestemme, om det først og fremmest vil have fokus på at etablere tværvidenskabelige samarbejder, om de vil arbejde med grundforskningens rammer, etiske problemstillinger eller måske hellere kæmpe for, at der bliver bygget en større og mere robust bro mellem forskning og samfund, end den, der er der i dag.

Fakta

Videnskab.dk har selvfølgelig også talt med de nye medlemmer af Det Unge Akademi, og vil i den kommende tid fortælle om, hvem de er og hvad de hver især brænder for – og sidst men ikke mindst hvilke visioner, de har, for deres nye medlemskab.

Det Unge Akademis store frihed til at gøre lige, hvad det vil, er der en klar mening med.

»Hvis vi coacher for meget, får vi ikke det spændende ud af det, som de selv står for. Derfor vil vi ikke sætte dagsordener. Hvis vi slipper tøjlerne, vil der med sikkerhed komme mange flere spændende projekter og overraskende temaer på banen, som selskabet aldrig selv var kommet på,« siger han.

Mange kandidater at vælge mellem

Planerne om det nye Unge Akademi har været under opsejling længe, og i forsommeren 2011 blev idéen så endelig ført ud i livet. Videnskabernes Selskab annoncerede efter unge forskere, der kunne tænke sig at blive medlemmer, og fik hurtigt svar på tiltale.

Gennem hele sommeren væltede det ind med gode, veloplagte ansøgninger fra unge håbefulde talenter, og for at kunne finde frem til de allerbedste har selskabet på forhånd opstillet nogle klare ønsker og kriterier til, hvad det var, det ville have.  

Medlemmerne skal ikke kun være engagerede i nogle spændende forskningsprojekter og have et godt CV - de skal også i høj grad vise, at de har masser af entusiasme og gåpåmod og har en nysgerrig interesse i at snakke med forskere inden for andre fagområder, som enddog kan være meget langt fra deres eget.

Selskabet gik efter unge mennesker, der udviser kreativitet, og som sprudler af idéer til temaer, der tegner forskningen for øjeblikket, og som er ligeglade med rigide faggrænser.

Medlemmerne har udsyn

Søren-Peter Olesen pointerer også, at de fleste af medlemmerne har studeret i udlandet inden for det seneste år – nogle endda på de berømte universiteter i det engelske Oxford og på det amerikanske Harvard – og dermed har opbygget en virkelig stærk international profil. Det har givet dem en god fornemmelse af, hvordan de bedste forskningsmiljøer rundt om i verden er netop nu, og den viden er intet mindre end guld værd for selskabet.

»Jeg og de fleste andre i selskabet har forsket på en prestigefyldt institution i udlandet for efterhånden mange år siden. Men det billede, vi har, er måske ikke længere helt i overensstemmelse med dagens virkelighed. De unge medlemmer ved, hvordan de bedste miljøer opleves indefra lige nu, og det er særdeles vigtigt i forhold til de igangværende diskussioner om internationalisering af de danske forskningsmiljøer,« siger Søren-Peter Olesen.

Han er glad og stolt over, at det er lykkes at få Det Unge Akademi stablet på benene, og spår det en lys og levende fremtid.

»Man bliver så glad for den dybfølte begejstring og interesse, de unge medlemmer udviser, og de muligheder de ser i Det Unge Akademi. Vi oplever et drive, som er meget oprigtigt, og det kan kun føre en masse gode initiativer med sig, som uden tvivl vil komme dansk forskning til gavn,« slutter generalsekretær Søren-Peter Olesen.

Selskabet knyttet til Carlsbergfondet

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, i daglig tale Videnskabernes Selskab, selskab stiftet i 1742 på initiativ af historikeren Hans Gram og greve Johan Ludvig Holstein. Hans Gram var frem til sin død i 1748 selskabets leder.

I 1760 stillede Videnskabernes Selskab sig i spidsen for den første grundige topografiske opmåling af Danmark, hvilket gjorde det muligt at udvikle præcise og pålidelige kort over landet - et arbejde, der først var afsluttet i 1841.

Stiftelsen i 1876 af Carlsbergfondet, hvis direktion udpeges af og blandt Videnskabernes Selskabs medlemmer, har givet selskabet overordentlig stor indflydelse på dansk videnskab og forskning.

Frem til efter 2. Verdenskrig var Carlsbergfondet den største enkelte finansieringskilde for dansk forskning. Tilkomsten af de statslige forskningsråd og en række store private fonde har ændret dette, men har ikke rokket ved den meget store prestige, selskabet nyder inden for dansk videnskab som en uafhængig organisation.

Her er de 16 medlemmer af Det Unge Akademi

1. Jonathan Adams, middelalder filologi, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

2. Emil Bjerrum-Bohr, fysik, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

3. Tais W. Dahl, geofysik, Nordic Center for Earth Evolution, Biologisk Institut, Syddansk Universitet

4. Vibe Frøkjær Gedsø, neurobiologi, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet

5. Thomas Habekost, psykologi, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

6. Fredrik Hagen, egyptologi, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

7. Sune Haugbølle, mellemøststudier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

8. Anna Kristina Hultgren, sociolingvistik,  Center for internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet

9. Kresten Lindorff-Larsen, biokemi, Biologisk Institut, Københavns Universitet

10. Alicia Lundby, biofysik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panuminstituttet, Københavns Universitet

11. Thomas Bjørnskov Poulsen, kemi, Institut for Kemi, Aarhus Universitet

12. Pia Quist, dansk/sociolingvistik, Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet

13. Rubina Raja, arkæologi, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet

14. Anders Søgaard, sprogteknologi, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet

15. Kristin Veel, litteraturvidenskab, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

16. Petrine Wellendorph, molekylærfarmakologi, Institut for Medicinalkemi, Københavns Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.