Retsmediciner afliver Kennedy-myter
Al videnskabelig viden peger på, at John F. Kennedy blev ramt af et dræbende skud bagfra og ikke forfra. Sådan lyder meldingen fra en dansk retsmediciner.

Billede 313 fra Zapruder-filmen viser præcis det øjeblik, hvor præsident John F. Kennedy bliver ramt af den dødbringende kugle - efter al sandsynlighed bagfra. (Foto: Assassinationresearch.com)

Billede 313 fra Zapruder-filmen viser præcis det øjeblik, hvor præsident John F. Kennedy bliver ramt af den dødbringende kugle - efter al sandsynlighed bagfra. (Foto: Assassinationresearch.com)

Det er let at blive overbevist om, at John F. Kennedy blev ramt af et skud forfra og fra højre, da han 22. november 1963 kørte gennem Dallas i Texas, USA.

Man skal bare kaste et blik på de voldsomme billeder i øjenvidnet Abraham Zapruders film, som blev optaget, netop da Kennedy blev ramt i hovedet. Kennedys hoved ser ud til at eksplodere i højre side, inden det i et kraftigt ryk flyver bagud mod venstre i den åbne limousine.

Bevægelsen er fundamentet i mange konspirationsteorier - blandt andet i Oliver Stones populære film 'JFK' fra 1991 - som påstår, at Kennedy blev skudt af andre end den officielt udpegede morder, Lee Harvey Oswald.

Lee Harvey Oswald sad nemlig i et vindue 80 meter bag ved limousinen, da det dræbende skud blev sendt af sted. Derfor viser Kennedys bevægelse på Zapruder-filmen ifølge teorierne, at der var mindst en anden skytte til stede den dag.

Skævvægt river hovedet bagud

Virkeligheden er til gengæld en ganske anden. Retsmediciner Peter Juel Thiis Knudsen fastslår over for videnskab.dk, at bevægelsen tværtimod stemmer helt overens med et skud, der kommer bagfra.

Forklaringen er, at kuglen ryger ind i baghovedet, flyver igennem hjernen og smadrer kraniet foran. Hjernemasse flyver ud, og på den måde taber hovedet vægt i højre side.

I løbet af en brøkdel af et sekund giver det hovedet så meget skævvægt, at hovedet rykker bagud i en pludselig bevægelse, viser en artikel i tidsskriftet Wound Ballistics Review (se bl.a. bunden af artiklen 'Det 20. århundredes største mordgåde').

Kroppen falder derefter til samme side som hovedet.

»Hvis man rammes af en kugle, og derved ikke kan holde sig oprejst, vil tyngdekraften eller legemets bevægelse afgøre, hvor man falder hen. Man bliver ikke slynget forover af et skud til baghovedet. 'Omkuldkastnings-effekten' er en myte,« fortæller Peter Juel Thiis Knudsen, vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet og forfatter til afsnittet 'Skudlæsioner, eksplosions- og trykskader' om skudlæsioner i den nyeste danske lærebog i retsmedicin.

Vil det sige, at man ikke kan sidestille en kugle med f.eks. et baseballbat, som rammer hovedet?

»Nej, er du rigtig klog! Det billede folk har af, at man bliver ramt af en kugle og smidt gennem luften, helst ud gennem et vindue i saloonen, er ren svindel. To af mine gode, udenlandske bekendte inden for sårballistik har skrevet en artikel om lige netop denne røverhistorie, og det er ren sludder, at man bliver kastet gennem luften. Jeg har brugt mange år på at få den myte aflivet, for den lever stædigt rundt omkring. I det mindste har jeg efterhånden fået den udryddet inden for politiet,« fortæller Peter Thiis.

Kan det ikke have noget at gøre med, hvilken størrelse ammunitionen har?

Denne illustration af skudhullet i Kennedys baghoved viser et lille indgangshul. Den er lavet ud fra et obduktionsbillede, taget mens præsidenten er rullet om på siden, og mens en læge holder en stump af kraniet på plads. (Illustration: Ida G. Dox)

»Hvis kuglen skal være tilstrækkeligt stor til at flytte dig, så vil den formodentlig lave så stort et hul, at det ikke længere er interessant, hvor den har ramt, for så kan du ikke se det alligevel,« forklarer Peter Thiis.

Peter Juel Thiis Knudsen har 16 års erfaring som retsmediciner. Han hæfter sig ved, at Kennedys sår på højre side af hovedet også er et klassisk udgangssår.

»Det er et udgangshul, som man ville forvente at se fra et riffelprojektil. Der er intet mystisk ved det. Folk, der har begået selvmord med rifler, får også et stort udgangshul og kun et lille hul ind, hvor der kun mangler knoglestumper og den slags. Danske soldater, som har været ramt af riffelprojektiler, ser også sådan ud. Det er helt, som man ville forvente,« konstaterer han.

Skud må komme bagfra

Peter Juel Thiis Knudsen understreger, at han kun kan være enig i, at den dræbende kugle kom bagfra, og ikke om det var Lee Harvey Oswald, som trykkede på aftrækkeren, eller om der har været andre til stede på græshøjen til højre for Kennedys limousine.

En dokumentarudsendelse på Discovery, sendt for første gang i ugen op til 45 års-dagen for mordet, nåede frem til samme konklusion ved at blandt andet at analysere, hvordan Kennedys blod blev kastet rundt i limousinen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.