Vietnamesere er blandt de mest veltilpassede flygtninge i det danske samfund.

De holder sig langt væk fra både kriminalitetsstatistikkerne og de tabloide overskrifter.

De forsørger sig selv, og de klarer sig i reglen fremragende i uddannelsessystemet.

Når de bliver omtalt i medierne, sker det ofte under overskrifter som ’Det tavse mindretal’, ’De stille andre’ og ’Det diskrete folk’, og de er gentagne gange blevet brugt som præmieeksempler, når politikere skulle fremvise vellykket integration.

De er med andre ord modpol til de flygtninge og efterkommere, ofte muslimer, der er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

I bogen ’Religion, kultur og integration’ undersøger centerleder ved Center for SamtidsReligion og lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, Jørn Borup blandt andet, hvilken betydning vietnamesernes religion har for deres integration.

Knap halvdelen af vietnameserne i Danmark er katolikker

Set ud fra et religiøst perspektiv er vietnameserne interessante, fordi knap halvdelen af de 13.878 vietnamesere i Danmark er katolikker, mens de resterende er buddhister.

Jørn Borup har via interview og spørgeskemaundersøgelser spurgt 250 herboende vietnamesere om deres tilværelse.

Sammen med rådata fra en tidligere undersøgelse foretaget af Integrationsministeriet af 500 vietnamesere tegner det et billede af mennesker, der ud fra et socioøkonomisk perspektiv er perfekt integrerede.

Buddhister bedre integreret end katolikker

De arbejder og forsørger sig selv, begår ikke kriminalitet og klarer sig fantastisk i uddannelsessystemet. Men samtidig holder de sig for sig selv. Socialt set er de ikke en del af det danske samfund, selv om de for eksempel deler danske værdier om demokrati.

Jørn Borup forventede, at de kristne vietnamesere ville være bedre integreret end de buddhistiske, da de har fælles religionsgrundlag med danskere.

»Men det viste sig at være stik modsat. Buddhisterne var mere kulturelt integrerede end katolikkerne. Det kan hænge sammen med, at den buddhistiske religion er meget løs i det. Mange af de vietnamesiske buddhister giver udtryk for, at buddhisme nærmere er en slags filosofisk retning,« siger Jørn Borup.

Streng religion fastholder tilknytning til hjemlandet

»Det står i modsætning til katolicismens krav, pligter og moralkodeks. Katolicismen er en mere ’streng’ og ekskluderende. Katolikker skal overholde ritualer og moralkodeks.

»Man kan sige, at katolicismens strenge regler fastholder vietnameserne i en tilknytning til deres oprindelseskultur,« siger Jørn Borup.

Vietnamesere i Danmark er i vid udstrækning selvforsøgende og klarer sig fremragende i uddannelsessystemet. Men socialt holder sig for sig selv. (Foto: Colourbox)

Både de buddhistiske og katolske vietnamesere bruger i høj grad religion til at bevare kontakten til deres vietnamesiske rødder. De mødes eksempelvis i buddhistiske templer og katolske kirker.

Religionen bliver et identitetsskabende samlingssted, hvor hjemlandets traditioner bevares. På den måde opfatter flygtningene sig som vietnamesere i udlandet, frem for danskere i kulturel og social henseende.

Katolicisme og buddhisme ikke i karambolage med danske værdier

Generelt er mindre religiøse vietnamesiske flygtninge mere kulturelt og socialt integreret i det danske samfund end mere religiøse.

»På den måde kan man konkludere, at der er en sammenhæng mellem religion og integration. Hvis man ser på integrationen ud fra et religionsperspektiv, så er det tydeligt, at hvis man er underlagt en religion med store krav som for eksempel katolicisme og islam, så er det sværere at blive kulturelt integreret i det danske samfund,« siger Jørn Borup.

Han mener, at en af grundene til, at vietnameserne alligevel er forholdsvis godt integrerede, uanset om de er stærkt troende buddhister eller katolikker, bygger på, at katolicisme som en vestlig og kendt religion ikke på samme måde som for eksempel islam kommer i karambolage med danske værdier, og at buddhisme er en ret populær minoritetsreligion i Danmark.

Betydningsløs for efterkommere

Mens religionen har stor betydning for flygtninge og indvandrere, er den så godt som betydningsløs for integrationen af flygtningenes godt 5.000 efterkommere, der er født og opvokset i Danmark.

»Hvis man udelukkende ser på efterkommere, så har religionen ingen betydning for integrationen. Den helt afgørende forskel på, hvor velintegrerede vietnamesere er, er om de er født og opvokset i Danmark eller Vietnam.

»De stærkt religiøse katolske efterkommere er lige så velintegrerede som de buddhistiske efterkommere. Det betyder, at den hæmmende effekt, religion kan have på integration, forsvinder med tiden, og at religion og kulturelle værdier i hvert fald for vietnameserne synes at tilpasse sig danske forhold,« slutter Jørn Borup.