Reklamer kan fremkalde ubehag
Kan du ikke lide mærket, så går din urhjerne i aktion og sætter gang i ubehaget. Marketingfolk tager ved lære af hjerneforskning.

Når vi ser reklamer for kendte varemærker, så reagerer vores hjerne forskelligt alt efter, om det er et mærke, vi kan lide eller ikke lide. Hvis vi ser et varemærke - et 'brand' - vi ikke kan lide, så aktiveres det hjerneområde, der har med afsky og ubehag at gøre, viser en italiensk undersøgelse ledet af Daniele Dalli fra L'universitá di Pisa. Han præsenterede sine resultater på den nyligt afholdte konference om neuro-økonomi på Copenhagen Business School.

Urhjernen på arbejde i det moderne samfundVi kender det godt fra andre situationer i hverdagen: Når der er noget, vi ikke kan lide, så rynker vi instinktivt på næsen af det, og kan nogle gange få det helt fysisk dårligt. Det er ikke så mærkeligt. Den del af hjernen, kaldet insula, der bliver aktiv, når vi ser et varemærke, som vi er negativt indstillet over for, kan faktisk få os til at føle kvalme og ubehag.

Når vi til gengæld møder et varemærke, som vi er positivt stemt overfor, så går det hjerneområde, der hedder amygdala, i gang med at arbejde. Den har blandt andet med følelser at gøre, og den er også på arbejde, når vi vurderer om noget har værdi eller interesse for os. Amygdala sender så informationer videre op til frontalpandelapperne i den forreste del af hjernen, som beslutter, om vi skal købe en given vare eller ej.

Hver har sin smag

De italienske forskere kunne konstatere, at hvad én forsøgsperson kunne lide og derfor aktiverede én del af hjernen, var der andre forsøgspersoner, som reagerede meget negativt på. Det kan være dyrbar viden for marketingfolk verden over. For hvordan kan de få så mange som muligt til at være positive over for den vare, de gerne vil sælge?

Fakta

Forsvarsløse forbrugere

På konferencen var der dog også marketingsfolk, som kunne fortælle om virksomheder, der ikke ville benytte sig af hjerneforskning, når de testede deres reklamers effektivitet. De er bange for, at deres potentielle kunder føler, at det er ufine metoder. Fordi de som marketingfolk kan 'kigge med' ind i hjernen, og vi som forbrugere derfor bliver forsvarsløse overfor reklamerne.

Den kritik tager en af arrangørerne af konferencen, hjerneforsker Thomas Ramsøy, der er tilknyttet Copenhagen Business School, med ophøjet ro:

»Jeg mener slet ikke, at man kan bruge hjerneforskningen som et simpelt redskab til at sælge flere produkter. Der er snare tale om, at vi takket være ægteskabet mellem hjerneforskning, økonomi og marketing, kan bliver klogere på, hvordan vi træffer valg. Det kan være alt fra hvilket mærke chips vi køber, hvilken partner vi vælger eller svære etiske valg,« konkluderer Thomas Ramsøy.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk