Regeringens finanslovsudspil skaber bekymring på universiteterne
Det såkaldte taxameterløft fra 2010 for samfundsfaglige-, humanistiske- og businessuddannelser er ikke med i regeringens udspil. Pengene er allerede fundet andet sted, forsikrer minister.
Regeringens finanslovsudspil skaber bekymring på universiteterne

Uddannelses- og forskningsministeren henviser til, at taxameterløftet er videreført i anden politisk aftale tilbage for januar, som der dog ikke længere er politisk flertal for efter flere folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti har forladt partiet. (Foto: Jesper Rais / AU Foto)

Uddannelses- og forskningsministeren henviser til, at taxameterløftet er videreført i anden politisk aftale tilbage for januar, som der dog ikke længere er politisk flertal for efter flere folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti har forladt partiet. (Foto: Jesper Rais / AU Foto)

Regeringens udspil til finansloven 2023 vækker nervøsitet på landets universiteter. 

Udspillet inkluderer ikke den ekstra bevilling på cirka 5.000 kroner per studerende om året for humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der har været i effekt siden 2010. 

Det betyder, at uddannelse inden for humaniora, samfundsfag og business ender med at stå tilbage med en regning på omkring 280 millioner kroner. 

»Det er alvorligt for både studerende og ansatte. Vi taler om halvdelen af vores studerende, som kommer til at opleve besparelser på deres uddannelser. Den nedprioritering af uddannelseskvaliteten står vi uforstående overfor,« siger formand for Danske Universiteter, Brian Bech Nielsen, i en pressemeddelelse.

I et tweet skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), at regeringen »har anvist finansiering - men jo uden for finansloven. Og vi vil fortsætte med at være en regering, der investerer i uddannelse.«

Her henviser ministeren til den politiske aftale ‘Danmark kan mere 1’, der blev politisk flertal for tilbage i januar. 

Problemet er, at der ikke længere er et flertal for aftalen, blandt andet fordi flere folketingsmedlemmer har forladt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, siden aftalen blev indgået.

»Der blev lavet en aftale i januar, men uden finansiering. Og er der stadig 90 mandater bag den aftale? Pengene er ikke fundet. Vi er ikke i mål endnu,« skriver direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard på Twitter.

»Vi er fuldt opmærksomme på, at flertallet bag den politiske aftale ikke længere er intakt. Og som sektor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at fastholde politikerne på deres løfte om en permanent forhøjelse af taxametertilskuddet til humaniora og samfundsvidenskab,« siger Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet, i en pressemeddelelse.

I et interview med DR siger ministeren, at han regner med, at de frafaldne folketingspolitikere fra Dansk Folkeparti fortsat støtter op om aftalen. 

Ifølge DR har Danmarksdemokraterne dog endnu ikke givet svar på, om de vil støtte aftalen eller ej. 

Den ekstra bevilling på 5.000 kroner om året blev indført i 2010, efter at en McKinsey-rapport viste, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede. Siden har skiftende regeringer videreført forhøjelsen for mellem et og tre år ad gangen. 

Håber på større fokus på klimaneutralitet i 2050

Derudover fastholdes målsætningen om, at de offentlige investeringer i forskning skal ligge på én procent af BNP, svarende i 2023 til i omegnen af 27 milliarder kroner. 

Heraf øremærkes 2,4 milliarder kroner til grøn forskning. 

Forskningsreserven, der dækker over, hvordan politikerne hvert år vælger at bruge penge på initiativer inden for dansk forskning og udvikling, ligger på 2,6 milliarder kroner. Regeringen vil senere fremlægge sit konkrete oplæg til udmøntning af disse midler, skriver den i en pressemeddelelse

Maja Horst, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, er glad for, at regeringen vil investere i grøn forskning. Hun håber dog på, at man i fremtiden vil have større fokus på forskning, der kan hjælpe med at gøre Danmark klimaneutral i 2050. 

»Som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har påpeget, er næsten hele den danske indsats omkring grøn forskning koncentreret om at nå i mål med 2030-reduktionen – hvorimod næsten intet af den har fokus på det langsigtede mål om klimaneutralitet i 2050,« siger hun til Videnskab.dk.

»Det kan godt bekymre mig – men der ved vi jo endnu ikke, hvordan finanslovens rammer bliver fyldt ud.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker