Redaktionel studentermedhjælper med sans for journalistik søges til Videnskab.dk
Videnskab.dk søger en skarp studentermedhjælper med kritisk sans og ild i fingrene til opstart efter sommerferien.
Videnskab.dk job jobopslag studentermedhjælper

Videnskab.dk søger en ny studentermedhjælper. Er det dig, der skal være en del af holdet?

Videnskab.dk søger en ny studentermedhjælper. Er det dig, der skal være en del af holdet?

Redaktionen på Videnskab.dk søger en dygtig studentermedhjælper med baggrund i journalistik eller kommunikation til at hjælpe med forefaldende redaktionelt arbejde.

Du bliver en del af en ung redaktion, og stillingen vil træne dig i at skrive fængende rubrikker, vinkle og skrive skarpt uden at glemme nuancerne, udvælge gode billeder samt forvandle indimellem tungt og kompliceret stof til velfortalte og spændende historier på sitet og på sociale medier – alt sammen nyttig og studierelevant ballast.

Jobbet er en unik mulighed for at få erfaring med og indsigt i et nyhedsmedies behandling af videnskabsstof – en proces, der både er spændende og spækket med udfordringer, dilemmaer og konstant læring.

Vi garanterer derfor, at jobbet vil gøre dig stærk i et af tidens allerstørste begreber: Troværdig formidling, og hvad det indebærer.

Om jobbet

  • Din primære opgave bliver at hjælpe med diverse redaktionelle opgaver. Du skal blandt andet skrive korte, skarpe tekster, såsom citathistorier fra danske eller udenlandske medier og små artikler, der er båret af fotoserier, videoer eller podcasts.
  • Du kommer indimellem også til at poste vores indhold på diverse SoMe-platforme samt håndtere læserkommentarer. Vores primære fokus er på Facebook, Twitter og Instagram, men vi er også til stede på LinkedIn og har ambitioner om at teste nye platforme.
  • Desuden skal du sommetider lave versioneringer af vores artikler, så de kan sendes til vores mediepartnere (blandt andre Ritzau Ekstra, Ekstra Bladet, B.T., Stiften.dk, A4 Medier).
  • Og så skal du hjælpe med at lægge indhold ind i vores CMS (Drupal) og tilpasse det til publicering på web med ekstraudstyr som billeder, videoer, faktabokse og links.
  • Arbejdstiden på cirka 15 timer om ugen er fleksibel. Dertil tager vi naturligvis hensyn til dine eksamener og studiesituation.

Om dig

  • Du er under uddannelse indenfor journalistik eller kommunikation og har minimum et år tilbage som studerende, gerne mere.
  • Du besidder en veludviklet sans for journalistik samt en lyst til at arbejde med digital formidling.
  • Du er nysgerrig og forstår vigtigheden af at tænke kritisk. Du behøver ikke have erfaring med videnskabsstoffet, men du forstår, at det er centralt for Videnskab.dk at bringe troværdigt og nuanceret indhold, hvilket stiller krav til, at medarbejderne er grundige og har øje for vigtige forbehold og faldgruber.
  • Sprogligt er du bomstærk og kan både stave, sætte kommaer og formidle æggende og dækkende.
  • Du kan arbejde hurtigt, når du skal, og du er god til at gribe opgaver og tage selvstændige initiativer.
  • Du har lyst til at være en del af en flittig og hyggelig redaktion, der samarbejder tæt om at levere det bedst mulige produkt, og som også husker at spise kage og drikke fredagsøl undervejs. 

Om os

  • Videnskab.dk sætter som Danmarks største videnskabsmedie dagsordenen på videnskabsstoffet og er Nordens største nyhedsmedie på området. Sitet besøges af over 1 million brugere om måneden.
  • Vi lægger vægt på at bringe både kloge, skarpe nyheder, men også sjove og underholdende historier, der giver brugerne et smil på læben eller en aha-oplevelse.
  • Videnskab.dk drives og redigeres af en uafhængig redaktion, der består af 10 journalister samt praktikanter, studentermedhjælpere, projektmedarbejdere og freelancere.
  • Redaktionen holder til i Valby i et gammelt fabrikskompleks med mange andre kreative virksomheder - tæt på Ny Ellebjerg Station og i cykelafstand til Hovedbanegården.
  • Hvad lønnen angår, følger vi statens overenskomst med HK for studentermedhjælpere.

Praktisk

Vil du vide mere om jobbet, kan du ringe eller skrive til vores redaktionssekretær, Ditte Svane-Knudsen, på +45 2888 8989/ dsk@videnskab.dk.

Send din ansøgning med CV og eventuelle referencer samt gerne eksempler på egne produkter til chefredaktør Vibeke Hjortlund på vh@videnskab.dk

Ansøgningsfristen er 6. juni 2022 i uge 23. Vi forventer at holde samtaler i uge 23. Du skal gerne starte hos os i midten af august.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk