Ravbjørnen - sådan blev Nationalmuseet snydt
VIDEO: Nationalmuseets forsker Peter Vang Petersen forklarer, hvordan man opdagede, at en lille ravbjørn var en forfalskning. Ravbjørnens ophav var ellers blevet tjekket grundigt.

En lille bjørn af rav er blevet fjernet fra Nationalmuseets udstilling. Ravbjørnen har nemlig vist sig alligevel ikke at være 6000 år gammel. Museumsinspektør Peter Vang Petersen vurderer nu, at bjørnen ikke er mere end 20 år gammel.

Det var indleveringen af endnu en ravbjørn, som vakte Nationalmuseets mistanke. Den nytilkomne bjørn havde mærker efter moderne redskaber som sav og fil. Museets medarbejdere valgte derfor at undersøge den førsttilkomne bjørn, og her fandt Peter Vang Petersen tegn på, at der også her var blevet anvendt moderne teknikker.

Ravbjørn havde en troværdig forhistorie

Nationalmuseet fik den første bjørn leveret i en lille tændstikæske fra 1937. I æsken lå der ifølge nationalmuseet.dk en seddel, hvorpå der med falmet skrift stod ’Rav, 14/8 1937, Bratlund jun.’.

Tændstikæsken blev sporet tilbage til daværende formand for Naturhistorisk Museum V.R. Møller, som også underviste på Aarhus Katedralskole.

En af hans elever Henning Bratlund og dennes familie var ivrige ravsamlere, og derfor forekom det sandsynligt, at Henning Bratlund havde indleveret ravbjørnen til V.R. Møller.

Dokumentsektionen ved Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling fandt det i øvrigt meget sandsynligt, at skriften på sedlen og tændstikæsken var V.R. Møllers.

Men nu har det altså vist sig, at ravbjørnen er en forfalskning.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk