Unge tager hjernedoping: »Enten lykkes man, ellers er man ingen«
Raske studerende forklarer, at de bruger receptpligtig medicin for at klare presset.
præstationssamfundet præstationsfremmende studerende ritalin betablokker unge

For første gang bliver medicinsforbruget blandt raske danske unge belyst i en ny interviewundersøgelse. (Foto: Shutterstock)  

Ritalin og Modafinil er piller, man kan få på recept hos lægen, hvis man har ADHD eller narkolepsi.

Nogle unge får dog fingrene i pillerne, selvom de ikke har en diagnose.

Betablokkere, sovepiller, angstdæmpende medicin og antidepressiver er andre receptpligtige midler, som raske unge ind imellem tager.

Nogle af de unge er blevet interviewet til en af de første store kvalitative undersøgelser om, hvorfor en vis procentdel af danske studerende på videregående uddannelser tyr til receptpligtig medicin, selv om de ikke har en diagnose.  

»De føler, at jo bedre de præsterer, jo tættere er de på at kunne leve op til det, omgivelserne kræver af dem. Medicin hjælper dem med at klare presset,« siger antropolog Jeanett Bjønness, der er adjunkt på Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning.

Historien kort
  • Præstationssamfundet får til dels skylden for, at unge føler, at de har brug for medicin for at klare presset.
  • Otte procent af danske unge har gjort det, viste en undersøgelse i 2015.
  • Det er uvist, om der på lang sigt er bivirkninger ved medicinforbruget.

Et 12-tal er ikke nok

60 unge studerende har deltaget i hendes undersøgelse. Flertallet af dem fortæller, at de har brug for medicin for at præstere bedre.

»Det er ikke længere nok at få 12 på sit studie. Nogle af de unge, jeg har interviewet, siger, at de er nødt til at skille sig ud og vise, at de er noget helt specielt for at være god nok,« siger hun og fortsætter:

»I interviewene giver de udtryk for, at de har brug for medicinen, fordi vi lever i et samfund, hvor der ikke er plads til at være usikker. De har en idé om, at man hele tiden skal være initiativrig og præstere optimalt.«

Kvinder tager betablokker, mænd tager Ritalin

Ud af de 60 unge informanter bruger omkring 60 procent enten Ritalin, som har en opkvikkende virkning, eller betablokker, som beroliger.

»Enten lykkes man, ellers er man ingen,« siger en af deltagerne, en kvindelig journaliststuderende, som bruger betablokker.

I undersøgelsen, som endnu ikke er publiceret, er det kun kvindelige informanter, der tager betablokker, mens et stort flertal af dem, der tager Ritalin, er mænd.  

præstationssamfundet præstationsfremmende studerende ritalin betablokker unge

»Hvis du får en firer i kemi, så bor du i en papkasse lige om lidt,« siger en ung kvinde, der er blevet interviewet til den nye undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Unges medicinbrug er underbelyst

I 2015 lavede fagforbundet DJØF en studielivsundersøgelse, som viste, at 8 procent af unge studerende har taget Ritalin, betablokkere eller koffeinpiller. Betablokkere var mest udbredt, derefter kom koffeinpiller. I følge undersøgelsen var Ritalin det mindst brugte stof. 

Derudover er præstationsfremmende midler blandt danske studerende et temmeligt underbelyst område.

Medicin er en krykke, man burde kunne leve uden

En mandlig 24-årig universitetsstuderende, som bruger Ritalin for at kunne arbejde mere. Fra undersøgelsen 'Et medikaliseret ungdomsliv?'

Noget tyder dog på, at de unge i stigende grad opfatter det som mere acceptabelt at tage forskellige medikamenter end for år tilbage, siger antropolog Margit Anne Petersen.

Hun har tidligere lavet etnografisk feltarbejde i New York blandt studerende, der brugte ADHD-medicin. Den kan du læse om i artiklen Hvorfor doper unge sig med ADHD-medicin.

Medicin er mindre tabubelagt

I øjeblikket er Margit Anne Petersen i gang med en større undersøgelse om danske unges brug af præstationsfremmende midler, blandt andet medicin og mikrodosering af LSD.

»Nu har jeg arbejdet med det her i fem år. Da jeg startede, var der næsten ingen, som ville tale åbent om, at de brugte noget,« siger antropologen, der er postdoc på Syddansk Universitets Institut for Marketing & Management, Consumption, Culture and Commerce.

»I dag er det ikke længere svært at få folk i tale. Det kan tyde på, at det er blevet mere acceptabelt at bruge præstationsfremmende midler,« fortsætter hun.

Præstationer er idealet

Jeanett Bjønness ser i de interview, hun har lavet, en tendens til, at de unge medicinbrugere oplever at være under pres i et samfund og en uddannelseskultur, hvor man hele tiden skal løbe hurtigere og yde mere for at få succes.

Udviklingen er beskrevet af flere danske sociologer og psykologer, blandt andet i bogen 'Præstationssamfundet' af Anders Petersen, der er lektor i sociologi på Aalborg Universitet.

I bogen argumenterer han for, at vi lever i et samfund, hvor præstation er blevet idealet for det gode liv, og at det stigende pres på individet har ført til, at op mod en femtedel af alle danskere på et tidspunkt i livet får en depressionsdiagnose.

Nogle medicinerer sig for at øge livskvaliteten 

Margit Anne Petersen fandt til dels en tendens til, at unge følte, at de havde brug for medicin for at leve op til et øget præstationskrav, da hun lavede feltarbejde blandt studerende i New York. Samfundsudviklingen er dog ikke den eneste grund til, at præstationsfremmende midler vinder frem, pointerer hun:

»Nogle af mine informanter talte om et pres i dem selv og i samfundet, men der var også nogle af dem, der tog Ritalin, fordi de bare gerne vil have en bedre livskvalitet,« siger hun.

De unge fortæller, at kravet om succes er noget uhåndgribeligt, som 'bare ligger der hele tiden'. Dermed bliver succeskravet også en mobil målstreg, der hele tiden flytter sig og er umulig at leve op til. De når aldrig helt i mål.

Jeanett Bjønness

Bivirkninger er ønskede

Ritalin kan have en række bivirkninger såsom hjertebanken, manglende appetit og søvnproblemer. Bivirkningerne afskrækker tilsyneladende ikke dem, som bruger medikamentet.

»Tvært imod er nogle af bivirkningerne ønskede effekter. De studerende, jeg interviewede, ville gerne kunne holde sig vågne hele natten, så de havde ikke noget imod, at de ikke kunne falde i søvn. Mange af pigerne ville gerne tabe sig, så for dem var det perfekt at miste appetitten,« siger Margit Anne Petersen.

Man ved meget lidt om, hvordan Ritalin og andre præstationsfremmende medikamenter påvirker hjernen på lang sigt.

Af den grund advarer flere forskere mod at eksperimentere med stofferne.

»Biologiske systemer er hårfine mekanismer. Hvis man skruer op ét sted, så skruer man måske ned et andet sted. Det gælder både for medicinsk behandling og for raske studerende, som tager det,« har Andreas Roepstorff, der er professor på Aarhus Universitet og leder af forskningscentret Center for Interacting Minds, tidligere sagt til Videnskab.dk.

Jeanett Bjønness har netop præsenteret resultaterne af sin undersøgelse 'Medikaliseret ungdomsliv?' på en konference om rusmidler afholdt på Center for Rusmiddelforskning, AU.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud