Radioavisens jingler afslører DRs historie
De stykker musik, som indleder Radioavisen, fortæller indirekte historien om, hvordan Danmarks Radio har udviklet sig siden monopolets dage.

I Radioavisens jingler kan man blandt andet høre, hvordan fokus ændrer sig fra fokus på troværdighed i nyhederne til fokus på slagkraft. Jinglerne er på den måde mikro-radiohistorie i en nøddeskal. Det fortæller Torben Sangild. Danmarks første jingle-forsker. (Foto: Colourbox)

I Radioavisens jingler kan man blandt andet høre, hvordan fokus ændrer sig fra fokus på troværdighed i nyhederne til fokus på slagkraft. Jinglerne er på den måde mikro-radiohistorie i en nøddeskal. Det fortæller Torben Sangild. Danmarks første jingle-forsker. (Foto: Colourbox)

Et kort lydklip med musik kan sige utroligt meget. I hvert fald hvis der er tale om de såkaldte ’jingler’, der bliver brugt i radioprogrammer.

Faktisk fortæller Radioavisens jingler historien om, hvordan Danmarks Radio gik fra at være et monopol, til at skulle konkurrere med andre medier.

Historien kan simpelthen høres i de små stykker lyd.

»Man kan sige utroligt meget ud fra en jingle,« fortæller Torben Sangild, der forsker i jingler ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

»I Radioavisens jingler kan man blandt andet høre, hvordan fokus ændrer sig fra fokus på troværdighed i nyhederne til fokus på slagkraft. Jinglerne er på den måde mikro-radiohistorie i en nøddeskal.«

Nyhedsjingler er blevet til fanfarer

I et forskningsprojekt analyserer Torben Sangild jinglernes udtryk og sætter det i forhold til radioprogrammerne, de optræder i.

På den måde finde han ud af, hvad jinglen siger om programmet – men også hvad den siger om tiden, den stammer fra.

I den forbindelse har han set nærmere på Danmarks Radios Radioavis.

»I de sidste tyve år er nyhedsjinglerne blevet mere fanfareagtige. Vi har fået elektroniske fanfarer, der er hurtige og ender på den højeste tone. Der er kommet mere power på. «

»I dag er det standard for radio og tv i stort set alle lande. Resten af verden følger, hvad de gør hos CNN i USA og BBC i Storbritannien,« fortæller Torben Sangild.

50'erne var lyden af rolig xylofon

Nyhedsjinglerne har altså ændret sig meget igennem tiden. Som et godt eksempel spiller Torben Sangild en jingle fra Radioavisen, som den lød i 1959.

Der lyder nogle rolige toner fra en xylofon.

»Den er meget kulturel, rolig og dannet. Og det var den helt indtil 1991,« konstaterer Torben Sangild.

Fakta

Ordet ’jingle’ bliver på dansk brugt som en samlebetegnelse for alle former for lydbidder i radiofladen.
De optræder typisk som:
Intro – i begyndelsen af et program
Skiller – kommer undervejs og skaber en pause
Outro – kommer som et farvel sidst i programmet

I 1991 havde DR nemlig indset, at der var kommet nye tider. Nye tider med ny konkurrence.

TV2 havde brudt statsradiofoniens monopol på TV. Og lokalradioer skød frem omkring i landet.

I 90'erne bliver jinglen pågående

Derfor lyder 1991-jinglen helt anderledes. Meget mere som en fanfare, der skal fange lytterens opmærksomhed.

En stortromme og en synthesizer sparker ind fra første færd, og et morsesignal morser: D R N A – Danmarks Radio Nyheder og Aktualitet.

»Det er en pågående jingle. Man kan i virkeligheden høre to ting i den: Den begyndende globalisering – afsmitningen fra udenlandske jingler – og monopolbruddet.«

»Vi har her historien om DR. Før 1988 var det kanalen, der talte til dannede folk. Efter '88 var opgaven at fange folks interesse,« fortæller Torben Sangild.

00'ernes nyheder skulle være spændende

Og den udvikling bliver tydeligere, hvis man lytter til den nyeste jingle, der er fra 2000.

»Her får den en tand mere. Den er endnu mere fanfareagtig og skal i endnu højere grad fange opmærksomheden.«

»Jinglen skal signalere, at nyhederne har kraft, og at de er troværdige – men også at de er underholdende. Den siger: ’Her er vi, og det, vi har, er spændende’,« siger Torben Sangild.

Behøvede ikke at være poppet

På den måde adskiller den sig gevaldigt fra den gamle 1959-jingle.

»Dengang behøvede man ikke at være enormt poppet og pågående i sit radiosprog. Man var jo de eneste,« siger Torben Sangild.

Og sådan kan en lille bid lyd fortælle de sidste mange års danske mediehistorie.

Af hensyn til Danmarks Radios ophavsret, kan Videnskab.dk desværre ikke bringe de omtalte jingler.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.